Læsøs DF-borgmester om udligningsudspil: Så kan de lige så godt få nøglerne til kommunen

0
1777
Læsøs borgmester Karsten Nielsen (DF). Foto: HANS RAVN/Ritzau Scanpix

Danmarks måske fattigste kommune står kun til at få 636.000 kroner i regeringens udspil til udligningsreform. ”Vi har brug for 20-22 millioner kroner,” siger borgmester Karsten Nielsen (DF)

Læsøs DF-borgmester Karsten Nielsen “var ved at tabe både over- og undermund”, da han læste regeringens udspil til udligningsreform. Læsø er måske Danmarks fattigste kommune med den højeste gennemsnitsalder, og Karsten Nielsen vurderer, at den hårdt pressede kommune har brug for mindst 20 millioner kroner ekstra årligt for at kunne klare sig. Men i regeringens udspil er Læsø tiltænkt bare 636.000 kroner ekstra årligt.

“Vi vil nødtørftigt kunne klare os med 15-16 millioner kroner yderligere, men derudover har vi behov for tre millioner kroner ekstra til pleje, som er vores vigtigste aktiv, ligesom vi har brug for tre millioner kroner til vedligeholdelse af vores bygninger. Jeg havde virkelig en forventning om, at man vil tage hensyn til os i sit udspil, så hvis det ender med det her, så kan de lige så godt få nøglerne til Læsø. For vi kan ikke forsvare overfor vores borgere, at vi skal spare 16-17 millioner kroner. Så starter afviklingen af Læsø som selvstændig kommune,” siger Karsten Nielsen.

”Vi kæmper med det yderste af neglene”

Over halvdelen af Læsøs knap 1800 borgere er over 65 år. Gennemsnitsalderen stiger år for år, antallet af erhvervsaktive og dermed skattebetalende borgere er i mindretal, der er ingen større skatteydere og ingen store offentlige virksomheder på Læsø, og kommunen har store udgifter på det sociale område, blandt andet til ældrepleje. Derfor kæmper kommunen – med borgmesterens udtryk – med det yderste af neglene for sin selvstændighed, og de lokale politikere var overbevist om, at de ville blive tilgodeset i udligningsreformen.

“Vi har fået et særligt tilskud fra staten på 10 millioner kroner årligt i 2019 og 2020. Vi var i efteråret til et møde med Astrid Krag (social- og indenrigsminister, red.) for at overbevise hende om, at tilskuddet skal forlænges efter 2020. Det afviste hun, men hun sagde at ‘lad os se hvad der sker i udligningsforhandlingerne’. Derfor regnede vi med, at vi enten ville få en speciel aftale eller blive tilgodeset i udligningsreformen. Men det er ikke sket,” siger Karsten Nielsen.

Brev fra 40 borgmestre

Eneste trøst indtil videre er en særlig pulje til ø-kommuner, som vil tilføre Læsø 1,3 millioner kroner. Men det rækker ikke langt for den lille ø-kommune, der ligger i Kattegat 1,5 times sejlads fra Frederikshavn.

“Vi har i forvejen svært ved at trække nye borgere til Læsø. Det bliver endnu sværere, hvis vi skal skære ned på servicen,” siger Karsten Nielsen.

Han håber, at regeringen kommer til fornuft i udligningsforhandlingerne. Det er også derfor, at Læsø-borgmesteren er en af 40 borgmestre fra kommuner uden for hovedstadsområdet, som har sendt et fælles brev til regeringen. Her appellerer de til regeringen om at lave et mere retfærdigt udligningssystem end det, der er lagt op til.

”Når de kriterier, regeringen har lagt ind, betyder, at Læsø kun får 636.000 kroner, så er der tydeligvis noget i modellen, som ikke er godt nok. Det håber vi at kunne overbevise regeringen om, ligesom vi håber, at Venstre kan lægge pres på i forhandlingerne,” siger Karsten Nielsen.

Otte anbefalinger

De 40 borgmestre kommer med disse otte anbefalinger i brevet til regeringen:

  1. Udlændingeudligningen skal halveres, sådan som et ekspertudvalg har anbefalet. Det vil sige, at der skal skæres 2,6 mia. kr. fra kommuner med mange udlændinge i stedet for de 0,9 mia. kr., som regeringen foreslår.
  2. Udsatte kommuner i hovedstadsområdet skal ikke stilles anderledes end kommuner i resten af landet. Derfor skal et særligt hovedstadstilskud fjernes.
  3. Kriteriet for borgere med lav indkomst skal ændres, så det også omfatter borgere på førtidspension. Ikke kun kontanthjælpsmodtagere.
  4. Regeringen vil indføre et kriterie, som måler levetiden i forhold til de kommuner, hvor folk lever længst. Det skal ændres, så der tages udgangspunkt i levetiden i den enkelte kommune.
  5. Indtægter fra selskabsskat skal udlignes hårdere. Ikke mildere, som regeringen vil. Og så skal det være forbud at opkræve skat – den såkaldte dækningsafgift – fra statslige virksomheder.
  6. Kriteriet for nomadebørn – børn, der har flyttet kommune mindst tre gange – skal ændres, så der tages højde for, at mange kommuner blev lagt sammen med kommunalreformen i 2007.
  7. Det skal undersøges, om det giver mening, at mange almene boliger udløser penge i udligningssystemet.
  8. Alle bagvedliggende beregninger skal offentliggøres, så kommuner selv kan efterregne konsekvenser af regeringens udspil.

Kilde: DR.dk