Stor opstandelse i den tyske storby Köln, hvor bystyret har givet moskeerne i byen lov til at kalde til bøn. Der er bare det, at der ikke er nogen, der bedt om at få lov
Dette modelprojekt, som ingen i de muslimske kredse har bedt om, skyldes i høj grad byens overborgmester Henriette Reker. Hun er kendt for sin støtte til den multikulti politik, der efterhånden er blevet et skældsord for de fleste tyskere. Og det var hendes vej som uafhængig politiker til det højeste politiske embede i storbyen.
For dagen inden Henriette Reker skulle på valg som kandidat til overborgmesterposten, blev hun stukket ned af en mand, der sagde, at han var frustreret over den uhæmmede indstrømning af migranter. Det blev hurtigt fortalt videre til medierne af politiet, der ellers holder sig tilbage, når gerningsmændene er fra den anden side. Og Reker havde sit flertal hjemme, mens hun stadig var indlagt.
Den sympati fordampede nytårsaften samme år. I den rædselsnat, hvor 1200 tyske kvinder blev overfaldet og ofte voldtaget, holdt politiet til gengæld oplysningerne tilbage. Det gik værst for sig i Köln og gerningsmændene var overvejende nye migranter.
Da historien endelig slap ud efter fire dage, chokerede byens nye overborgmester med udtalelser, der ikke rigtig kunne forstås anderledes end at kvinderne selv til dels havde været ude om det. Det var naturligvis medierne, der havde misforstået hende – sagde overborgmester Reker selv. Men en fordømmelse af gerningsmændene var der ikke plads til.
Tom gestus
Til gengæld er der plads til velmenende projekter som dette, der giver byens 35 moskeer lov til at kalde til bøn. Men kun en dag om ugen og kun i fem minutter. Og tilladelserne bliver kun givet, hvis der er opbakning til det blandt naboerne.
Dermed er projektet, som ingen har bedt om, reelt blot en tom politisk gestus fra byens indvandringsglade elite. Selv skriver overborgmesteren på Twitter:
”Stor debat om vores modelprojekt. Köln er byen med (religiøs) frihed og mangfoldighed. Den, der kommer til hovedbanegården, møder domkirken og hører kirkeklokker.”
Reinhold Messner ist ein Mann, der sich selbst oft auf die Probe stellte und damit mind. zwei Dinge deutlich machte: Wozu Menschen in der Lage sind- u wo ihnen die Natur Grenzen setzt. Eine Erkenntnis, die in der Klimakrise entscheidend ist. Herzlichen Glückwunsch! @tuvcom_presse https://t.co/QHPmIFNF0L
— Henriette Reker (@HenrietteReker) October 7, 2021
Og det er projektets kerne. Når man om søndagen kan høre kirkeklokker, så er logikken, at så må man også finde sig i at høre Adhan, det muslimske kald til bøn. Reker, der ellers ikke er meget for at kommentere sin egen ide, skriver videre:
”Mange borgere i Köln er muslimer. For mig er det at tillade en muezzin kalde til bøn et tegn på respekt.”
Største mindretal
Köln huser omkring 120.000 muslimer og mere end fire gange så mange kristne. Det store flertal er katolikker og byen er kendt for at være meget rummelig. Talsmænd for byens store LGBT-mindretal er blandt dem, der hårdt har kritiseret forslaget. De mærker modviljen fra de muslimske kredse stærkest og har ikke lyst til at blive mindet om det hver fredag.
Projektet bliver i de tyske medier præsenteret som et modelforsøg, der skal revurderes efter to år. Underforstået så kan man ende i den situation, at muezzinernes råb om Allahs storhed kan blive en hverdagsforeteelse. Men lige at dette ikke skete efter en anmodning fra den katolske storbys muslimer, så er det med et forsøg igen tom tale.
For i forvejen er der en række tyske byer, der accepterer muslimske bønnekald. De fleste af dem er delstaten Nordrhein-Westphalen, Tysklands mest befolkningsrige delstat, hvor også Köln ligger. Delstatens industri har tidligt tiltrukket muslimske fremmedarbejdere, der nu er kommet op i den alder, hvor man for alvor går i moskeerne.
Kilder: Kölner Stadtanzeiger, Bild, Spiegel, Express
