Islams offentlige hemmeligheder – en vigtig debatbog

0
2506
Jaleh Tavakoli udgav sidste år bogen "Islams offentlige hemmeligheder".

ANMELDELSE: Jaleh Tavakoli har med bogen “Islams offentlige hemmeligheder” skrevet en vigtig debatbog, som bør blive den store julegavebog og oversættes til samtlige EU-sprog, skriver folketingskandidat Lars Vestergaard (DF) i en anmeldelse

Af Lars Vestergaard, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Københavns Storkreds

Jaleh Tavakoli har med stor modighed skrevet en udførlig bog om Islam og de offentlige hemmeligheder. Jaleh beskriver på fornemmeste vis Islams inderste DNA, og hun præsenterer både kendte og ukendte islamister og danske politikeres berøringsangst, når Islam bringes på bane. Berøringsangsten kommer til udtryk i form af både udskamning, flyverskjul og slukning af mikrofoner. Alle reaktioner, som Jaleh har været udsat for. Den med mikrofonen må I selv læse og blive overraskede.

Lars Vestergaard

Derudover er der truslerne fra den islamistiske fløj, som i kraft af de meget tætte bånd mellem Islam og Venstrefløjen / Fagbevægelsen er ret betydelige, både direkte trusler om retssager, social kontrol og med ønske om at islamkritik skal straffes. Således arbejder fagbevægelsen for islam og direkte imod ytringsfriheden. (side 32) På side 100 forklarer Jaleh yderligere det tætte ægteskab mellem islam og venstrefløjen og efterhånden også et par stykker på højrefløjen. Citatet lyder: ’Venstrefløjen og kulturrelativisterne er ligesom islamisterne gode til positionerings-politik, hvor det først og fremmest handler om at udpege og holde fast i, hvem fjenden er’ – min fjendes fjende er således også ofte en ven, hvilket forklarer venstrefløjens og kulturrelativisternes blødhed overfor islamisterne’. Så er der stof til eftertanke i alle politiske grupperinger.

Med sin baggrund i den yderste venstrefløj og som tidligere medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget i Enhedslisten, og som tidligere medlem af Borgerrepræsentation for Enhedslisten i Københavns Byråd har Jaleh Tavakoli taget hele vejen. Hun kender den yderste venstrefløj indefra, og som eksiliraner kender hun også Islam til bunds. Den viden vil hun gerne dele med os. Hendes bog er en fin indføring i Islams grundlæggende natur. En nøgternt beskrivende bog med mange kilder og 236 links til hjemmesider.

“Venstrefløjen og kulturrelativisterne er ligesom islamisterne gode til positionerings-politik, hvor det først og fremmest handler om at udpege og holde fast i, hvem fjenden er”

Jaleh Tavakoli i “Islams offentlige hemmeligheder

Mainstream islam

Med introduktion af begrebet ’Mainstream Islam’ smelter hun de moderate sammen med de ekstreme. Der er kun et Islam, og der kan ikke shoppes mellem de forskellige påbud i Sharia: Du kan ikke som muslim vælge håndsafhugning fra, og vælge stening til eller omvendt. Den danske konvertit Abdul Wahid Pedersen bryder sig f.eks. ikke om stening, men vælger at acceptere det som en del af pakken. (side 19).

Jaleh opdeler muslimer i 6 typer: (side 102)
1: Eksmuslimer; de har forladt Islam og er islamkritiske (afklarede)
2: Reform-muslimer; kritiske og sekulære, teologiske alternativer til Islam italesættes. (afklarede)
3: De relativt moderne muslimer; de ser Islam som et ’tag-selv’ bord. De vælger efter hvad, der passer dem. De kan være både frafaldne og tvivlende. (uafklarede)
4: De konservative muslimer; traditionelle og praktiserende, religion er en privat sag. (uafklarede)
5: Islamister; de søger politiske indflydelse, arbejder for islamisering (Dawa) (afklarede)
6: Jihadister; arbejder for islamisering af samfundet, også med vold og væbnet hellig krig. (afklarede)

’I mainstream islam skal du ikke stille spørgsmål, slet ikke ved din egen religion, til Koranen eller profetens sædvane. Du må ikke udfordre de personer, der repræsenterer din religion.’ (Side 241)

’Kritik bliver ikke tolereret og betragtes som illoyalt. Mainstream islam er en politisk ideologi med egen undertrykkende jura, barbariske straffe og hellig krig’. (Side 241)

’Mainstream islam har allerede etableret sig som et retligt parallelsamfund i de vestlige lande. Et parallelsamfund som en del muslimer er eller kan blive overbeviste om at implementere, udøve og følge. Andre muslimer bliver presset, chikaneret og i nogle tilfælde tvunget til at følge disse islamiske regler og love, uanset hvor de har bosat sig i verden’. (Side 242)

Ovenstående citater indrammer præcist bogen, som med sine mange eksempler fra både statistik, facebook, politik, samfundsliv og Jalehs egne oplevelser gennemgår den bogstavtro fortolkning af Islam.

’Når 77% af danske muslimer i 2015 (Wilke 2015) mener, at Koranens anvisninger skal følges fuldt mod 62% i 2006’; så er det et tegn på, at mainstream islam er lykkedes, og at islamiseringen går hurtigt. (Side 65)

Og de statslige myndigheder er hoppet med på vognen (side 242); når PET fraråder politikerne at fjerne blasfemi- og racismeparagraffen, og når selv et forbud mod omskæring af drengebørn frarådes, fordi det kunne føre til en ny Muhammed-krise; så er både myndighederne og politikerne havnet på den blinde vej ’appeasement’, som fører til islamisering. Godt hjulpet af Venstrefløjen, som jo ikke lykkedes med at skabe et totalitært kommunistisk / socialistisk samfund; så må det næstbedste være et islamisk af slagsen. Måske ikke helt deres ordrette ambition, men målet helliger midlet. Og sjovt nok er det kun islamkritikere, både privatpersoner, tegnere, journalister og politikere, der har behov for livvagter og politibeskyttelse – og beskyttelsen gælder både mod den voldsparate venstrefløj og jihadister. Selvcensuren breder sig.

Der skal i en Europæisk sammenhæng være plads til at diskutere religion. Danmarks Folkekirke er baseret på religionskritik og en reformation. Det gælder også resten af Nordeuropa og en del af Frankrig og Tyskland.

FN’s fallit

Dobbelte standarder og differentierede menneskerettigheder er ikke ukendt for Islam. ’Allerede i 1990 valgte islamisterne i OIC at forfatte et islamisk alternativ til FN’s menneskerettigheder i deklarationen ’Cairo Declaration on Human Rights in Islam’. ’45 muslimske lande blev enige om, at FN’s menneskerettigheder ikke var gode nok’. (Side 81). De muslimske lande skulle have deres egne islamiske menneskerettigheder, hvor sharialoven kommer før menneskets rettigheder. Og allerede i artikel 2 beskrives, at drab kan legitimeres: it is prohibited to take away life except for a shari’ah prescribed reason’. (side 82) Og det er så kun blevet udvidet siden.

De dobbelte standarder bliver videreført med Marrakesh-aftalen (Migrant-aftalen), hvor overskudsbefolkningen i de nordafrikanske og arabiske lande, som skriver under, kan få lov til lettere og hurtigere migration. Migrantaftalen indeholder rettigheder for migranterne og pligter for modtagerlandene. En ganske farlig underskrift. Kristian Thulesen-Dahl opfordrer den 23. november 2018 den danske Regering til IKKE at underskrive Marrakesh-aftalen. Andre lande i Europa har taget afstand og skriver ikke under. Det vil være en udvidelse af Folkeretten med migration som fælles mål, og retningen vil kun være nordpå. Det er i ellevte time, hvis den frie vestlige verden skal kunne bevare sin kultur med den frihed og ligestilling, vi gennem krige, revolutioner og samarbejde er kommet frem til. En underskrift vil være dødsstødet for Europa. Det er ikke et stykke blankt papir, Regeringen skriver under.

Handling er nødvendigt

Der er i bogen mange eksempler, som alle kalder på, at der tages stilling til et opgør og handling. Jaleh mener, at der skal tages et opgør med mainstream Islam. ’Der er ingen grund til at flove sig over egne værdier, friheder eller rettigheder. Vesten hylder frihed, fremskridt og livet, hvorimod mainstream islam hylder underkastelsen, undertrykkelsen og ikke mindst martyrdøden’. (side 85) En heftig udtalelse, men den underbygges fint af de mange kildehenvisninger, citater og facebook-opslag. Mon PET tør læse med? Vi glemmer hurtigt, hvorfor der står betonklodser overalt i vore byer, og vi skal tage sko og bælte af i lufthavnen.

Jaleh fastslår, at kritikken af islam ikke må udeblive, og når der meldes noget ud, så fumles der desværre, der undskyldes og der håbes og lægges blomster ud. Det ender med symbolpolitik og nytteløse positioneringer, og debatten stopper. De ’pæne’ på venstrefløjen, men også de ’pæne’ på højrefløjen altid anført af det multikultur/islamhungrende radikale venstre stiller sig i klar opposition til de ’onde og ekstreme’ islamkritikere. Det stopper enhver udvikling i både debat og handling. Jaleh takker for højrefløjens stædighed og modighed, men anklager højrefløjens islamkritik for at have været for upræcis, populistisk og uforsonlig i sin tilgang til problemerne. (side 119). Der fokuseres ikke på mainstream islam – det anbefaler Jaleh, at der gøres. Det er mainstream islam og ideologien som sådan og ikke den enkelte person eller gruppe, der skal tales om.

Jaleh går ind for at lukke grænserne, men det gør det ikke alene. De vestlige friheds- og lighedsværdier skal forklares og forstås entydigt af de muslimer, som bor her. Og den opgave skal samfundet påtage sig. Retlige parallelsamfund skal stoppes. ’Integrationen kræver ikke kun et holdningsskift blandt muslimer, men så sandeligt også blandt etniske danskere, for der skal siges fra og stilles krav, og det er etniske danskere ikke altid gode til’. (side 120) Så kan det vist ikke siges tydeligere. Der skal to til tango. ’Men først og fremmest skal der gøres op med mainstream islam teologien og den værdipolitiske idé- og værdikamp skal prioriteres. For det andet skal Vesten bruge relevant jura og politiske tiltag for at stramme mere og straffe hårdere’. (side 121) Så kontant melder Jaleh ud. Appeasement duer ikke. Eksemplerne er mange og detaljerede. Der er mange gode timers læsning i Jalehs bog.

Jeg kan varmt anbefale denne bog, hvis du ønsker at blive klædt bedre på til at forstå Islam og i samme forbindelse få mere at vide om venstrefløjens sympati for og parløb med Islam. Det er en vigtig debatbog, som de gamle store aviser indtil videre behændigt har undgået at anmelde.

Det vil være en stor gevinst for den videre debat, hvis aktørerne i de lovgivende, dømmende udøvende del af Folkestyret læste Jalehs bog for at få en insider-vinkel til kritisk brug i deres videre arbejde for Danmark. Bogen bør blive den helt store julegavebog i år. Bogen bør desuden oversættes til samtlige EU-sprog. Kursen er sat med denne bog, som indtil dato kun er anmeldt i dinkorteavis.dk og på en blog, der hedder frihedsfeministen.dk. Den danske presse svigter stort. Det hjælper ingen at fortie et relevant debatindlæg.

Du kan finde bogen på www.jaleh.dk. Du kan følge mig på ’Lars Vestergaard – DF’ på Facebook.