Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan kræver nye rentefald og det har sendt landets valuta ud i rekordstor rutschetur
Erdogan er overbevist om, at han har den islamiske visdom på sin side, mens han sender sit lands økonomi i gulvet.
”Vi fortsætter med at sænke renterne. Forvent ikke noget andet af mig,” sagde han søndag i en tv-tale. Han fortsatte:
”Som muslim vil jeg fortsatte gøre det, som jeg skal efter nas (islamiske forskrifter, red.).
Disse forskrifter forbyder muslimer at tage renter. De kan moderne banker ikke leve af, så deres chefer bøjer bare nakken, når Erdogan taler – og bliver ved med at tage tocifrede renter for lån. De mest skinhellige banker i Tyrkiet tager ikke renter, men man får bare ikke hele sit lån udbetalt, så banken tjener med det samme.
Og renter er også det, der kan holde valutakursen oppe – og priserne i ro. Erdogan har presset landets centralbank, der kun formelt er uafhængigt, til at sætte renter ned ad flere omgange. Den ledende rentesats er sat ned fra 19 procent til 14 og dermed er den tyrkiske valuta i frit fald.
Hvor man tilbage i begyndelsen af november stadig kunne købe en euro for 10 tyrkiske lira, så kostede en euro mandag 20 lira. Hvis man som tyrker da ellers kan finde nogen, der vil sælge euro i denne krise. Faldet er så stort, at den tyrkiske lira nåede ned i 37 øre.
Indgreb uden troværdighed
Nedturen var så voldsom, at Erdogans regering mandag måtte garantere tyrkernes indskud i banken. Den mystiske plan er et løfte om at hvis værdien af tyrkernes indskud falder med mere end hvad bankerne tager i renter, så dækker de offentlige kasser tabet. Planen fik først valutaen til vinde en del af det tabte tilbage, men så begyndte den at sive igen, fordi Tyrkiet simpelthen ikke har penge til at dække det løfte.
For en europæisk turist betyder kursfaldene, at ferien pludselig er til halv pris. For millioner af tyrkere betyder det nød og elendighed.
Inflation amok
De officielle tal over prisstigninger viser at inflationen nu har nået 25 procent årligt. Uofficielle og mere troværdige vurderinger sætter inflationen til 60 procent og hurtigt på vej mod 100 procent. I butikkerne oplever man daglige prisstigninger på mange varer.
Erdogan forsvarer sine handlinger med sin tro – og med en forestilling om at med en svagere lira så vil den tyrkiske eksport vokse. Problemet med det sidste er, at landets eksport er svundet drastisk under hans islamistiske regime. Landet investerer i stor stil i byggeri og infrastruktur, hvor de store ordrer typisk går til Erdogans sønners venner.
Derimod er landets industri og landbrug blevet nedprioriteret. Landet må importere dyr energi og også en lang række basale varer. Et eksempel er den delvist statsejede papirindustri, der under Erdogan i stor stil lukkede.
Så tyrkerne må trods store skove importere deres toiletpapir, der er blevet den tyrkiske husmors inflationsbarometer. I sidste uge steg prisen til over ti lira for en rulle og når en almindelig løn er på 3000 lira om måneden, så er det snart en ubetalelig luksus.
Kilde: Financial Times, Reuters, Duval, Al Jazeera
