Omstridt praktikordning for udvisningsdømte og kriminelle udlændinge skal gøre deltagerne mere motiverede for at rejse hjem. Men efter 16 år ved ingen om den virker, erkender minister. DF vil have stoppet ordningen
”Jeg fatter det ikke”.
Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører Pia Kjærsgaard efter tirsdagens samråd med udlændinge-og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Samrådet handlede om den ulønnede praktikordning i private virksomheder, som tilbydes udvisningsdømte, kriminelle udlændinge og afviste asylansøgere på bl.a. Kærshovedgaard.
”Ordningen har åbenbart eksisteret i 15 år, men man har ingen erfaringer med om den virker. Det fatter jeg ikke. Dansk Folkeparti mener, at den skal afskaffes, og der er en masse spørgsmål tilbage i denne sag, som vi savner svar på,” sagde Pia Kjærsgaard på sin facebookside efter samrådet, som hun selv havde indkaldt til.
På samrådet kom det frem, at ordningen blev etableret under den daværende VK-regering 2003. Det oplyste udlændinge-og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Han fortalte samtidig, at han, ligesom Pia Kjærsgaard, først hørte om ordningen, da Jyllands-Posten skrev om den for nylig.
Skal forbedre forudsætninger for hjemrejse
”Jeg har nu haft mulighed for at blive klogere på ordningen, og jeg kan godt forstå, at borgere omkring Kærshovedgaard undrer sig over, at kriminelle og udvisningsdømte på centret kan komme i praktik. Men der er tale om regler, der blev vedtaget i 2003, og tanken har været, at det kan forbedre folks mulighed for at klare sig selv, når de kommer til hjemlandet, fordi deres kompetencer dermed bliver vedligeholdt og udbygget, når de er i praktik,” sagde Mattias Tesfaye.
Han forklarede, at for at komme i praktik, skal man medvirke aktivt til sin udrejse. Men om praktikopholdet rent faktisk fører til, at flere rejser hjem, ”det kan jeg ikke give et klart svar på endnu”, sagde han.
Mattias Tesfay har nu lovet en mere grundig redegørelse om ordningen, herunder om den virker. Selv er han i tvivl: “men jeg kan godt se, at der kan være fidus i, at folk i en udsendelsesposition kommer i praktik, fremfor bare at sidde og brænde timer af på udrejsecenteret,” sagde han i samrådet.
Pia Kjærsgaard: Ordningen er provokerende
Pia Kjærsgaard mener, at praktikordningen er en provokation. Hun besøgte selv Kærshovedgaard mandag, og hun kunne i samrådet fortælle, at hun under sit besøg har fået oplyst, at praktikanterne arbejder som bl.a. hårde hvidevaremontør, på pizzeria og som frisør.
”Det kan jeg ikke forlige mig med. Nogle af dem er kriminelle, og så kører de rundt med hårde hvidevare. Det synes jeg er provokerende og bekymrende. Jeg kan ikke se, hvad ordningen gør godt for,” sagde Pia Kjærsgaard, mens partifællen Marie Krarup pegede på det urimelig i, at udvisningsdømte kan komme i praktik på en privat virksomhed, mens unge danskere har svært ved at skaffe sig en praktikplads.
Lige nu er ni beboere på Kærshovedgaard i praktik. To af disse er på tålt ophold, tre er udvisningsdømte og fire er afviste asylansøgere, oplyste Mattias Tesfaye i tirsdagens samråd.
I alt er ca. 1000 personer i øjeblikket i en ”udsendelsesposition”, dvs. at de skal forlade landet men ikke vil eller kan. 200 af disse bor på Kærshovedgaard. Hver beboer på Kærshovedgaard koster årligt den danske stat 300.000 kroner, oplyste Mattias Tesfaye i samrådet.
