Kritikere af Beijing i Hong Kong har lært to ting i disse dage. Regimet straffer kritik med mange års fængsel og ingen i udlandet gør noget ved det.
Herhjemme ville Tong Ying-Kit dårligt nok have fået en bøde. Under en demonstration mod regimet sidste år kørte han på motorcykel ind i tre civile betjente. Men vidner og hans egen forsvarer har under sagen fortalt overbevisende om, at han forsøgte at bremse ned og undgå sammenstødet.
Men det var den lille fane på bagagebæreren, der udløste den hidtil hårdeste straf til kritikere af Beijing under nye sikkerhedslov. Dommen, der faldt fredag, er den første efter de love, som Beijing selv har dikteret trods det formelle selvstyre i bystaten. En række andre arresterede demonstranter kan tage bestik af dommen og frygte for deres fremtid.
Fanens tekst lød såmænd bare i oversættelse: Frigør Hong Kong – vores tids revolution. Det sidste var naturligvis en hentydning til den kinesiske revolution under Mao. En revolution der fortsat ses som hævet over enhver kritik.
Kalkuleret risiko
Det har ikke skortet på kritiske kommentarer og artikler i de gamle medier. Også Amnesty International har fordømt sagen og kaldt dommen for et slag med hammer mod ytringsfriheden. Men ingen politikere af betydning har meldt sig som kritikere og det er fair at antage, at sagen ingen konsekvenser vil have for det kinesiske regime.
For Beijing er det en kalkuleret risiko at slå ned på regimets kritikere i Hong Kong og andre steder. For landets økonomiske magt er nok til at få andre til at blande sig udenom. For nok kan vi som borgere lad være med at købe dimser fra Kina eller dåser med syltede asparges i supermarkedet – men vestens økonomi er afhængig af Kina. Ikke så meget for billig arbejdskraft, men for know how og avanceret teknologi som computerchips og medicin.
Selv Storbritannien som tidligere kolonimagt og beskytter af Hong Kong holder sig tilbage. Man har allerede provokeret Beijing ved at love britiske pas til tre millioner indbyggere i Hong Kong. Men nu hvor EU i stadig højere grad spænder ben for samhandel med Storbritannien er Kina i al stilfærdighed blevet landets største samhandelspartner og så betyder en dom på ni års tugthus ikke så meget.
