Høring på Christiansborg: Identitetspolitikken koster folk job og anseelse

0
931
Forfatteren Marianne Stidsen taler ved torsdagens høring, som Morten Messerschmidt og Henrik Dahl havde arrangeret. Foto: Kenneth Kristensen Berth

Presset fra kolleger er så stort på universiteter og læreranstalter, at ansatte afholder sig fra at deltage i debatten om identitetspolitik. Det kom frem ved en høring på Christiansborg i sidste uge, som Morten Messerschmidt og Henrik Dahl stod bag

Af Kenneth Kristensen Berth

Morten Messerschmidt og Henrik Dahl havde sammen arrangeret en høring om identitetspolitik og selvcensur i landets forskningsmiljøer. Høringen fandt sted den 3. marts og havde deltagelse af en lang række aktører fra og ofre for debatten om identitetspolitik og wokeness.

Debattørerne talte bl.a. dr. phil Marianne Stidsen, strategiprofessor Nicolai Foss fra CBS og lektor emeritus Hans Hauge fra Aarhus Universitet.

Fælles for alle debattørerne var den udtalte bekymring for forsknings- og åndsfriheden ved danske højere læreanstalter. Erfaringerne fra alle var, at flere af deres kolleger var under et sådant kollegialt pres, at de afstod fra at deltage i den offentlige debat endsige problematisere udfordringerne med identitetspolitikkens indtog på universiteterne.

Presset ud

Marianne Stidsen udgav eksempelvis i efteråret 2021 bogen ”Køn og identitet – et spadestik dybere” på Forlaget Hovedland. Bogen handlede hovedsageligt om den del af identitetspolitikken, der vedrører kønskampen, Udgivelsen affødte sammen med en kronik i Politiken, at der blev stillet spørgsmålstegn ved Stidsens doktordisputats og en testning for plagiat af hendes 1300 sider lange doktordisputats fra 2015 blev iværksat.

Marianne Stidsen følte sig i oktober sidste år så presset, at hun var nødsaget til at opsige sin stilling ved Københavns Universitet, fordi hendes faglige ære havde lidt så stort et knæk, at det ikke længere var muligt at undervise de studerende.

Muhammedtegningerne

En anden af debattørerne, cand.polit. Eva Gregersen, fortalte om konsekvenserne ved at bruge Muhammed-tegningerne i undervisningen, og hvordan de medfølgende trusler og mordet på den franske skolelærer, Samuel Paty, er blevet bagatelliseret af forskere og meningsdannere ved at bruge deres egne eksempler med at vise Muhammed-tegningerne uden at det har haft konsekvenser for dem, som indirekte bevis for at lærerne er ømskindede.

Gregersen drog den interessante konklusion, at det faktisk ikke handler om, hvorvidt man viser Muhammed-tegningerne, men om at hvis man indrømmer muslimerne en særstatus ved f.eks. samtidig at tilkendegive at tegningerne var over grænsen og at muslimer ikke skal finde sig i hån, spot og latterliggørelse, så kan man godt vise tegningerne. Men hvis tegningerne vises som symbol på at muslimerne er ligestillet med alle andre, så vil det blive mødt med bål og brand.

I det kommende nummer af Dansk Folkeblad kan du læse en længere reportage fra høringen.