Med hjælp fra Rusland og Iran har den syriske regering nu kontrol med 61 procent at landet, herunder alle større byer i landet. Vesten og Tyrkiet bliver set som den nye fjende, mens nabolandene øger deres handel og samarbejde med landet
Ugens gode historie er måske, at det bliver nemmere og sikrere for syriske flygtninge at vende tilbage og genopbygge deres land. Den syriske regering har med udenlandsk hjælp sat sig igennem i den brutale borgerkrig og inviterer nu millioner af borgere til at vende hjem. FN og de vestlige flygtningehjælpere anser stadig Syrien som for usikkert, men hjælper i høj grad flygtninge med praktisk at vende tilbage – herunder at skaffe papirer.
Den største forandring sker for de millioner af syrere, der er flygtet fra deres hjem, men som ikke har forladt Syrien. Intet andet land i verden har så mange såkaldt internt fordrevne – op mod syv millioner er flygtet fra deres hjem til et andet sted i Syrien. Den syriske regering hævder, at halvdelen af dem er vendt tilbage – FN fastholder at tallet er betydeligt lavere, men at det trods alt har været muligt for omkring halvanden million internt fordrevne at vende tilbage, nu hvor det er roligere.
Den syriske regering siger selv, at den har genopbygget 5000 skoler og 250 hospitaler – og repareret boliger til mere end 300.000. Samtidig har man appelleret om hjælp til den fortsatte opbygning, men kun fra venligtsindede lande. Vesten og særligt USA gælder som aggressorer, som den syriske regering nu håber at kunne presse ud af landet.
Godt for naboerne
Særligt de nærmeste naboer har taget mod mange flygtninge. Tyrkiet flest, mens det lille land Libanon stadig huser op mod en million flygtninge. Naboen mod syd, det relativt fattige Jordan, har officielt omkring 700.000 syriske flygtninge, men da mange selv har fundet et sted at bo, menes tallet at være næsten dobbelt så stort.
Jordanske medier beretter, at nogle tusinde flygtninge er vendt hjem. Måske mere vigtigt er det at den store grænsestation Jaber åbnede i denne uge, hvilket især vil betyde noget for landenes økonomi, der har lidt hårdt under borgerkrigen. Derfor var det i starten i højere grad jordanske og andre udenlandske forretningsfolk, der krydsede ind i Syrien, end det var syrere på vej hjem.
Størst er strømmen fra Libanon, hvor Rusland aktivt arbejder for at bringe syrere hjem. Igen er tallene usikre, men mindst 5.000 har siden august forladt lejrene i Libanon og er taget hjem til Syrien. Russerne arbejder sammen den libanesiske regering og har betalt for en række centre for flygtninge på vej hjem.
Sorte pletter
Selv den optimistiske regering i Damaskus erkender, at en række områder stadig er ganske usikre. Det gælder områder i det nordvestlige Syrien, hvor op mod tre millioner mennesker er trængt sammen og hvor de nu lever under tyrkisk militær beskyttelse. Tilsvarende tæt ved den jordanske grænse, hvor amerikanske styrker har taget kontrollen med flere områder.
Netop derfra kommer den måske mest positive historie fra ugen – på en bitter baggrund. Flygtningelejren Rubkan, hvor nødhjælpsorganisationer tidligere har advaret om risiko for regulær sult, kan nu igen modtage nødhjælp. UNICEF sagde ellers så sent som i sidste uge, at tusinder af børns liv var i fare, fordi lejren reelt var belejret.
I området er over 50.000 – mest kvinder, børn og gamle – trængt sammen. På flugt fra IS og kampene i det østlige Syrien er de fanget der, fordi grænsen til Jordan været lukket længe. Samtidig er området det sted, hvor russiske og amerikanske styrker står faretruende tæt på hinanden, fortæller lokale journalister.