Grundlovsmøder: Her taler DFs politikere på søndag

0
3089
Pia Kjærsgaard taler på DFs traditionsrige årsmøde på Lykkesholm. Her ses hun på sidste års grundlovsmøde samme sted. Foto: Carsten Lundager

Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard taler på Dansk Folkepartis traditionsrige grundlovsmøde på Lykkesholm, mens Peter Skaarup, Søren Espersen og folketingskandidat Jan Herskov holder grundlovstaler til DF-møde i Mørkøv

Vejrudsigten lover sol og temperaturer op til 22 grader, så der er al mulig grund til at tage ud og høre grundlovstaler, når Danmarks Riges Grundlov fejres på søndag den 5. juni.

Traditionen tro holder Dansk Folkeparti sit store grundlovsarrangement på Lykkesholm Slot, Lykkesholmsvej 20, Ørbæk på Fyn. Det sker kl. 13.45 – 16.00.

Der er fællessang, kaffe og kage, og DFs formand Morten Messerschmidt og partiets stifter Pia Kjærsgaard holder årets grundlovstaler. Grundlovsmødet er gratis og alle er velkomne – både medlemmer og ikke medlemmer.

Fælles DF-arrangement i Mørkøv

På Sjælland er DF-foreningerne i Odsherred, Holbæk og Kalundborg gået sammen om et grundlovsmøde i Mørkøv Cafe’- og selskabslokaler, Skamstrupvej 7, 4440 Mørkøv. På mødet, der starter kl. 13.00, taler DFs gruppeformand Peter Skaarup, DFs udenrigsordfører Søren Espersen samt folketingskandidat og regionsrådsmedlem Jan Herskov.

Peter Skaarup, gruppeformand og retsordfører for Dansk Folkeparti, holder grundlovstale i Mørkøv.

”Vi glæder os til en fantastisk eftermiddag, hvor vi skal fejre Grundloven sammen med vores gode grundlovstalere,” lyder det fra de tre sjællandske DF-foreninger.

Har vi overset et grundlovsmøde med DFere? Skriv til redaktion@ditoverblik.dk