Frygt for terror i Europa efter USA-angreb på iransk general 

0
928
Den iranske general Qassem Soleimani, som fredag blev dræbt af et amerikansk droneangreb ved lufthavnen i Bagdad. Foto fra det iranske stats-tv

Efter mordet i nat på lederen af Irans terrorstyrke Al-Kuds, Qassem Soleimani, forbereder Europa sig på terrorangreb

Mens Irans mange raketter er indstillet mod amerikanske mål i Mellemøsten og ærkefjenden Europa, så har det iranske regime langt nemmere ved at slå til mod dårligere forsvarede mål i Europa. For missilerne kan ofte blive skudt ned undervejs, mens iranerne allerede har agenter på plads i mange europæiske lande. Særligt Frankrig og Tyskland er udsatte.

”Europa må regne med angreb, terror, hævn fra Iran,” sagde politikeren Alexander Graf Lambsdorff til avisen Bild. Han er en af de ledende i partiet FDP og gælder også som en førende Iran-ekspert i Tyskland.

I samme interview krævede han bedre beskyttelse af både amerikanske og jødiske institutioner i Tyskland og et bedre samarbejde med især amerikanske efterretningstjenester.

Efterretningskredse i Tyskland har talt 1000 begejstrede tilhængere af terrorgruppen Hizbollah. Qassem Soleimani har både støttet den Libanon-baserede gruppe og samtidig brugt den til meget af sit beskidte arbejde. Det har europæiske lande også oplevet konsekvensen af, når de iranske håndlangere angreb især israelske mål.

I Frankrig har regeringen endnu ikke kommenteret den øgede terrorfare, men har i lighed med andre lande advaret franske statsborgere, der arbejder og bor i Mellemøsten. Naturligvis gælder det især Irak, hvor Qassem Soleimani nærmest havde status af minister og sad ved bordenden ved flere regeringsmøder. Men de franske efterretningstjenester advarer også franskmænd i Israel og i Saudi-Arabien, der begge ses som Irans naturlige modstandere i regionen.

Demonstranter i Teheran viser billeder af den dræbte general Qasem Soleimani. Foto: ATTA KENARE / AFP

Straf for nøl

Med det ændrede trusselsbillede bliver EU-landene tvunget til at ændre deres nølende holdning til Iran. Længe har man været tilbageholdende med kritik af Teheran – dels for at beskytte egne økonomiske interesser, dels for ikke at ødelægge hvad der var af folkelig opbakning til den meget omstridte atomaftale med Iran. Mest nølende har Frankrig været, hvor regeringen længe har plejet sine forbindelser til regimet i Teheran.

I slutningen af juli sidste år kunne den ledende avis Le Monde fortælle, at den franske regering med præsident Emmanuel Macron i spidsen direkte pålagde landets sikkerhedstjenester at dæmpe kritikken af Iran. Tjenesterne så Iran som sponsor for statslig terrorisme, men under et møde i det overordnede organ for sikkerhed – i oversættelse hedder det generalsekretariatet for nationalt forsvar og sikkerhed – blev de sat på plads. Den franske regering prioriterede sit forsøg på at redde atomaftalen over hensynet til sine egne borgere og deres indsigt og sikkerhed.