PARADIGMESKIFTET: Dansk Folkeparti vil nu have en aftale med regeringen om hjemsendelser af flygtninge. Men hvem skal sendes hjem og hvordan skal det ske? ditOverblik spørger DFs gruppeformand Peter Skaarup
Peter Skaarup, hvad er det I mener med et ”paradigmeskifte” i udlændingepolitikken?
”For os handler det om, at man kan være i Danmark, så længe man er truet, men når man ikke er truet længere, skal man tilbage til sit hjemland. Det kalder vi et paradigmeskifte, for der er ikke fokus på hjemsendelse i dag. I stedet fodres man fra dag ét med information om, hvordan man bliver integreret i det danske samfund. Sigtet skal være at man skal hjem så snart det er muligt.
Til jul fik vi et løfte fra regeringen om, at vi skulle i gang med at forhandle hjemsendelser fra januar. Så lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen, det skulle ske i foråret. Det skete ikke – i stedet fik vi et løfte om, at det skal ske til efteråret. Derfor mener vi, tiden nu må være kommet, og vi foreslår bare, at vi sætter os sammen om hjemsendelser, som vi forhandlede om til jul, og finder en løsning”.
Fokus på hjemsendelse fra dag ét
Hvad er det konkret for stramninger eller ny lovgivning I ønsker?
”Det her område er lidt som at vende en supertanker. For flygtninge i dag er ikke nødvendigvis af egen drift opsat på at komme tilbage. De er en del af bølge, hvor man har et ønske om at bosætte sig i vesten. Det kan jeg godt forstå, men det går ikke. De skal have at vide, at de skal vende hjem, når de ikke længere har et beskyttelsesbehov”.
Hvordan?
”Jeg forestiller mig, at når man kommer til Danmark, så drejer vi hele sigtet fra den nuværende proces med at blive integreret og blive i Danmark, til at handle om, at man skal være her i kort tid og derfor skal den enkelte have information om, at man skal vende tilbage, så snart det kan lade sig gøre og hvordan det kan ske”.
Hvem kan vende hjem, som I ser det?
”For det første personer, der ikke er personligt forfulgt, men er flygtet fra krig. I langt hovedparten af Syrien er Islamisk Stat smidt på porten. Mange af de flygtninge, der er kommet til Danmark fra Syrien, er flygtet fra krigen mod IS. Derfor ser vi også, at mange krigsflygtninge fra nærområderne er vendt tilbage”.
”Det her område er lidt som at vende en supertanker”
Skal have kompetencer til at kunne vende hjem
Men skal de ikke have noget hjælp til at vende hjem?
”Vi skal udstyre dem med nogle muligheder. Danmark bruger rekordstore beløb på genopbygningsindsatsen, så midlerne er tilstede til at skabe de fornødne betingelser.”
Hvad så med dem der modsætter sig og ikke vil rejse?
”Man kan starte med dem, der umiddelbart vil, og udstyre dem med de rigtige muligheder for at vende tilbage. Men udgangspunktet for os er, at alle skal vende hjem. Vi tror også, at i samme øjeblik, de første begynder at vende hjem, vil andre følge med. Det handler om at lave det rette set up og fortælle de pågældende, at vi forventer, at de vender hjem”.
Hvordan?
”Vi skal udstyre folk med de rette kompetencer, så de kan vende hjem. Når man starter med at lære folk dansk, så siger man også, at de skal blive i Danmark. Så der skal være et sigte om, at man skal lære noget, som kan bruges, når man vender tilbage til sit hjemland”.
Skal folk så slet ikke lære dansk?
”Det kommer an på, hvad tidshorisonten er. Der er jo ingen grund til at lære dansk, hvis man kan vende hjem indenfor kort tid.”.
“Når man starter med at lære folk dansk, så siger man også, at de skal blive i Danmark”.
“Vi har et løfte fra statsministeren”
Da I rejste kravet om paradigmeskiftet til gengæld for en skatteaftale med regeringen i december 2017, udløste det den såkaldte julekrise i blå blok. Risikerer I ikke, at det her igen vil udløse en krise?
”Nej, for vi har fået lovning fra regeringen om, at vi kan få lavet en fornuftig aftale om hjemsendelser. Statsministeren sagde, da han konkluderede på hjemsendelses-spørgsmålet i januar, at han ville vende tilbage i løbet af foråret. Da vi så rykkede ham, sagde han efteråret. Derfor synes vi ikke, at vi kan vente længere”.
Hvis man laver en hjemsendelsesaftale, hvor hurtigt vil man så kunne se resultater?
”Meget hurtigt tror jeg. For så får man sendt et signal om, at nu er det meningen, at du skal vende hjem. Udlændingepolitik handler meget om signaler. Det så vi i 2002, da vi vedtog de første stramninger. De havde en effekt, allerede inden, de var vedtaget. For stramningerne rygtes meget hurtigt blandt flygtninge og menneskesmuglere. Men det er klart, at hvis vi ryster på hånden, så har det ikke den samme virkning,” siger DFs gruppeformand Peter Skaarup.
LÆS OGSÅ: DF: Følg Tyskland – sæt loft over familiesammenføringer
