Opgør med filmstøtte: DF vil have flere penge til populære film

0
3203
Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen med DFs filmudspil. I den nye regering kommer der mindre fokus på dansk og folkelig kultur, vurderer Alex Ahrendtsen.

DF-udspil vil gøre op med den nuværende filmstøtte. Brede publikumssællerter skal belønnes, og der skal flere dialekter med i de danske film

Det vakte opsigt i filmkredse, da Avisen Danmark forleden kunne fortælle, at Dansk Folkeparti i et nyt filmudspil foreslår, at Filmskolen og Filminstituttet skal flyttes til Fyn.

Men flytningen, som skal gøre op ”københavnerindspistheden” i det danske filmmiljø, er kun en af flere markante ændringer i det udspil, som Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen har lanceret. Det sker som optakt til forhandlingerne om en ny filmaftale for 2019-2022, som finder sted til efteråret.

Det 12 sider lange udspil har overskriften ”Mere klassefesten og Jagten. Mindre von Trier-kopier”. Som titlen mere end antyder, vil Dansk Folkeparti lave markant om på den danske filmstøtte-ordning.

Kun 1 ud af 5 støttekroner går til markedsbaserede film

Ifølge Alex Ahrendtsen er det i dag cirka 80 procent af støtten, som går til smalle og kunstneriske film, talentordninger, lavbudgetfilm, computerspil m.m. Det er forkert, mener Dansk Folkeparti. For hvis danske film skal kunne klare sig i konkurrencen med især amerikanske film, skal en langt større del at støtten gå til markedsbaserede film, dvs. film der kan tiltrække et stort publikum.

”Vi er nødt til at have flere penge til de brede, markedsbaserede film, for dansk film er udsat for en enorm konkurrence fra amerikanske film. Danskerne vælter ind i biograferne, billetsalget stiger, men de fravælger i stigende grad danske film. Så for at kunne konkurrere, er de bredt fortællende film nødt til at have flere muskler at spille med,” siger Alex Ahrendtsen.

“Danskerne vælter ind i biograferne, billetsalget shtiger, men de fravælger i stigende grad de danske film”

DF: Kun to ordninger

Konkret foreslår Dansk Folkeparti, at der fremover kun bliver to filmstøtte-ordninger, en for markedsbaserede film og en for smalle, kunstneriske film. Hver ordning skal have 50 procent af støtten, og det skal så være op til Det Danske Filminstitut at fordele støtten til de kunstneriske film. I dag er støtten fordelt på flere forskellige ordninger, bl.a. lavbudgetordningen og ”New Danish Screen”, men det er for meget politisk indblanding, mener Alex Ahrendtsen.

”Vi slår de forskellige ordninger sammen, så filmmiljøet får større frihed til at fordele støtten,” siger Alex Ahrendtsen.

Bonus til storsælgende film

Dansk Folkeparti foreslår desuden, at der sættes 100 millioner kroner af over fire år til bonusordning til de markedsbaserede film. Ideen er, at film der sælger over et vist antallet billetter – f.eks. 170.000 – skal have en bonus pr. solgt billet.

Hvorfor skal film, som allerede tjener penge, have flere penge?

”Fordi det i dag ikke er en særlig god forretning at lave brede, markedsbaserede film. Der skal være en gulerod, for det er en kæmpe satsning for et filmselskab at lave en stor, bredt fortællende film. Det koster måske 40 millioner kroner, hvor en kunstnerisk lavbudgetfilm kan laves for seks millioner kroner,” siger Alex Ahrendtsen.

JAGTEN fra 2013 solgte 672.512 billetter, i følge Kino.dk. Storsælgende film skal have en bonus, så det bliver mere attraktivt at lave brede, markedsbaserede film, mener DF.

Kun hver femte billet er til danske film

I 2017 var det kun 21 procent af billetsalget i biograferne, der gik til danske film. I år er tallet indtil videre helt nede på 18 procent. Dansk Folkeparti vil have andelen op på 35 procent i 2035.

”Det er et meget ambitiøst mål efter europæiske forhold,” siger Alex Ahrendtsen.

Dansk sprog skal styrkes – også dialekter

Og så skal det danske sprog styrkes i dansk film. Står det til Dansk Folkeparti, skal der ikke ydes støtte til engelsksprogede film.

”Der laves ca. 1000 spillefilm om året i verden. Kun 20 af dem laves i Danmark. Derfor skal hovedsproget selvfølgelig være dansk eller nordisk. Det giver ingen mening at bruge danske skattekroner på engelsksprogede film”.

Dansk Folkeparti vil også fremme dialekter. Selv om dialekter fortsat er udbredt i f.eks. Sønderjylland, Nordjylland, Langeland og Bornholm, er det sjældent man hører dem på film. Det skal der gøres noget ved, mener DF:

”Vi vil have mere sproglig mangfoldighed i dansk film. Man må gerne kunne høre hvor filmen foregår. Det giver autencitet og ægthed. Men det prioriteres ikke i dag,” siger Alex Ahrendtsen, som også af den grund mener at det vil være en fordel at flytte filmuddannelsen ud af hovedstaden.

“Man må gerne kunne høre hvor filmen foregår. Det giver autencitet og ægthed”

Filmskole i Odense vil give mere mangfoldighed

”Filmmiljøet har sin base i hovedstaden, og hvis man kun omgås mennesker fra et bestemt miljø i hovedstaden, vil det selvfølgelig påvirke de film man laver. Hvis man flytter filmmiljøet udenfor København, vil der langsomt komme en anden påvirkning. Det er jeg ikke i tvivl om,” siger Alex Ahrendtsen.

Filmmiljøet har reageret kritisk på forslaget om at flytte filmskolen til Fyn. Blandt argumenterne er, at de øvrige kunstneriske uddannelser ligger i hovedstaden. Men det argument køber Alex Ahrendtsen ikke.

”Animationsskolen ligger i Viborg, selv om aftagerfirmaerne ligger i hovedstaden. Det fungerer fint, så selvfølgelig kan Filmskolen også ligge i Odense. Og så er Odense kun en time og et kvarter væk i tog. Det svarer til en forstad i mange andre lande,” konstaterer Alex Ahrendtsen.

I 2017 blev der brugt knap 300 millioner kroner på diverse støtteordninger til film, inklusiv støtte til computerspil, tværmedielle projekter mv. Samlet bruger der ca. en halv milliard kroner på film, når der også medregnes driften af bl.a. Dansk Film Institut (DFI). Dansk Folkeparti vil med flytningen af DFI og Filmskolen spare penge på husleje og administration, som i stedet kan bruges på produktionsstøtte.

“Hvis man kun omgås mennesker fra et bestemt miljø i hovedstaden, vil det selvfølgelig påvirke de film man laver”

FAKTA: Lavbudget film sælger ikke

Der bruges for mange penge på smalle lavbudgetfilm, der ikke interesserer, mener Dansk Folkeparti, som bl.a. vil afskaffe ”Lavbudgetinitiativet”. Den blev indført i forbindelse med den seneste filmaftale og skulle støtte 24 lavbudgetfilm over fire år. Men det har været en publikumsmæssig katastrofe, mener DFs kulturordfører Alex Arendtsen.

”Den slags eksperimenter har vi ikke råd til længere. ’En frygtelig kvinde’ har været nålen i høstakken. To andre film har solgt godt, fordi de fik en håndsrækning af Biografklub Danmarks. Resten har været en katastrofe,” siger han.

Nedenfor kan du se, hvor mange billetter 10 lavbudgetfilm har solgt:

EN FRYGTELIG KVINDE blev lavet på lavbudgetordningen. Den solgte 190.031 billetter, men er undtagelsen. Flere lavbudgetfilm er kun blevet set af få tusinde biografgængere.
Lavbudgetfilm støttet af DFI gennem de seneste 18 måneder – solgte billetter
En frygtelig kvinde 190.031
Den skyldige 133.779
3 ting 66.296
Vinterbrødre 10.391
Fantasten 6.028
Charmøren 4.375
Wolf & Sheep 1.161
At elske Pia 1.030
Team Hurricane 887