Fire ud af ti ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse

0
1872
Arkivfoto

Andelen af ikke-vestlige indvandrere i Danmark, der er på offentlige forsørgelse, faldt lidt fra 2013 til 2017. Men det er fortsat næsten halvdelen, der ikke tjener deres penge selv

Det går lidt frem, men kun meget langsomt. Andelen af ikke-vestlige indvandrere, der er på offentlig forsørgelse i Danmark, faldt lidt fra 2013 til 2017. Men det er fortsat fire ud af ti ikke-vestlige indvandrere i alderen 30-59 år, der er på offentlig forsørgelse. Det viser en sammenligning af Danmarks Statistiks ”Indvandrere i Danmark” fra 2014 og 2018.

I 2013 var det 44 procent af de ikke-vestlige indvandrere mellem 30-59 år, som var på offentlig forsørgelse. I 2017 var det 40 procent.

I 2013 var det 42 procent af de ikke-vestlige mænd, som var på offentlig forsørgelse. I 2017 var det 38 procent.

Til sammenligning var det 16 procent af de danske mænd, som var på offentlig forsørgelse i 2017.

Blandt ikke-vestlige kvinder var det 47 procent, som i 2013 var på offentlig forsørgelse. I 2017 var det 43 procent.

Til sammenligning var det 24 procent af de danske kvinder, der var på offentlig forsørgelse.

I 2013 var det mænd fra Somalia og kvinder fra Libanon, som havde den største andel på offentlig forsørgelse. I 2017 var det personer fra Syrien, der toppede listerne. 72 procent af mændene fra Syrien var således på offentlig forsørgelse i 2017 – det samme var 86 procent af de syriske kvinder.

Syrien og Somalia topper

Fordelt på oprindelsesland, ser andelen sådan ud:

Mænd på offentlig forsørgelse i 2017:

  • Syrien 72 pct.
  • Somalia 61 pct.
  • Libanon 59 pct.
  • Irak 59 pct.
  • Afghanistan 46 pct.
  • Iran 42 pct.

Kvinder på offentlig forsørgelse i 2017:

  • Syrien 86 pct.
  • Somalia 76 pct.
  • Libanon 73 pct.
  • Irak 69 pct.
  • Afghanistan 67 pct.
  • Tyrkiet 52 pct.

Tallene viser, at der er meget lang vej til, at ikke-vestlige indvandrere har samme erhvervsfrekvens som danskere. ”Indvandrere i Danmark” har beregnet underbeskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere, dvs. hvor mange flere, der burde være i job, hvis beskæftigelsesandelen skulle være den samme som blandt danskere.

Den viser en underbeskæftigelse på 36 procentpoint i 2016 for ikke-vestlige indvandrere, svarende til 80.100 personer, og en underbeskæftigelse blandt ikke-vestlige efterkommere på 16 procent point. Det svarer til ca. 7000 personer. Det er en forbedring på 2 procentpoint for begge grupper siden 2013.

Læs også: Peter Skaarup: Derfor er et totalt asylstop nødvendigt