Fattige kommuner vil tabe stort, hvis den kommunale udligning forsvinder

0
2557
Langeland er en af landets fattigste kommuner. Arkivfoto

Hvis udligningssystemet blev fjernet, så ville de rige kommuner spare milliarder, mens de fattigste kommuner i provinsen og på Vestegnen ville blive tvunget til enorme skattestigninger

Borgerne i Lolland Kommune ville få en gigantisk skattestigning, hvis de skulle klare sig uden den kommunale udligning, som flytter skattekroner fra rige til fattigere kommuner.

Netmediet NB-Økonomi skriver, at forskellen i skatteprocent mellem de rigeste og fattigste kommuner ville nå op på 33 procent, hvis man fjernede den kommunale udligning. Så ville Gentofte kunne klare sig med en kommuneskat på bare 9,6 procent, mens Lolland skulle opkræve 42,5 procent.

Tallene stammer fra et svar, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet til Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.

”Hvis det antages, at de enkelte kommuner uden udligning stadig skulle opretholde de nuværende indtægter, ville det indebære en forskel mellem den højeste og den laveste kommuneskat på næsten 33 procentpoint. I dag er forskellen omkring 5 procentpoint,” skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Som NB-Økonomi skriver, så har ingen seriøst foreslået, at den kommunale udligning skal fjernes helt. Men kommunerne i Hovedstadsområdet har flere gange foreslået, at deres betaling til provinsens kommuner skal halveres. Hovedstadskommunerne betaler i 2019 cirka 14 milliarder til provinsen.

18,4 milliarder kroner flyttes rundt

I alt flyttes der 18,4 milliarder kroner rundt via udligningssystemet. 31 kommuner betaler til systemet, mens 67 kommuner er netto-modtagere.

Hvis udligningssystemet blev droppet, så ville Lolland, Ishøj, Brøndby, Ærø og Langeland tabe mest. Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Allerød ville tjene mest.

”Der er jo røster rundt omkring, der gerne vil droppe udligningen. Hvis man gør det, så kan man se konsekvensen. Så er der en lang række kommuner rundt om i landet, der bliver nødt til at lukke plejecentre og folkeskoler, og så har de ikke råd til at betale førtidspension og kontanthjælp og så videre, ” siger Alex Ahrendtsen (DF) til NB-Økonomi.