Erdogan provokerer: Vil indrette Hagia Sophia-kirken til moske

0
938
Udsmykning i Hagia Sophia kirken i Istanbul.

I knapt tusind år var Hagia Sophia i Istanbul den største og nok vigtigste kirke i verden. Nu vil den tyrkiske leder Recep Tayyip Erdogan indrette den som moske

Det er en presset tyrkisk leder, der før vigtige kommunalvalg hiver denne gigantiske provokation op af hatten. Arbejdsløsheden skyder i vejret, mens landets valuta og aktier er på vej den anden vej. I den situation har Erdogan valgt at gøre religion – og det at være rettroende muslim – til et tema i valgkamp.

Det er næsten altid sådan, at når Erdogan forsøger at blande sig i økonomien, så har det den modsatte effekt. Når han taler om at tyrkerne burde stole på deres egen valuta, liraen, så falder den – og det samme gælder aktierne i landet, der igen i denne uge faldt voldsomt. Derfor kan hans valg af religion som et argument i hvad der ellers er lokale valg, virke logisk.

Den første antydning kom søndag og onsdag aften sagde den tyrkiske præsident så på fjernsyn, at det var det tyrkiske folks ønske og krav at se Hagia Sophia som moske igen. Da islamiske styrker erobrede Istanbul i 1453, blev den store helligdom – dens navn betyder Den Hellige Visdom på græsk – hurtigt ryddet for kristne symboler og blev brugt som moske frem til 1935. Da indrettede den mere sekulære leder Atatürk stedet til museum.

”Hagia Sophia skal ikke længere kaldet et museum. Den status tager vi fra den. Nu vil vi kalde Hagia Sophia en moske,” sagde Erdogan onsdag aften på sin typiske staccato facon.

Da Hagia Sophia stod færdig i 537, var den verdens største bygning. Særligt den kuppel på omkring 33 meter i diameter indgød stor respekt og ærefrygt. Efter at have overlevet revolter, erobringer og jordskælv gør stedet og dens kuppel stadig stort indtryk på mere end tre millioner gæster hvert år.

Moskeer på fremmarch

Modstand mod projektet vil især komme fra nabolandet Grækenland, der stadig ser Hagia Sophia som den vigtigste helligdom for den græsk-ortodokse kirke. Men også FN’s kultur afdeling Unesco er opbragt over ideen og minder om, at kirken er under dens beskyttelse som verdenskulturarv. Samtidig skal Unesco høres, hvis tyrkerne som foreslået vil ændre kirkens navn til et navn i den islamiske tradition.

Det er mindre end tre år siden, at Erdogans seneste store moske-projekt blev indviet i Istanbul, hvor han først skabte et navn for sig selv som borgmester. Çamlıca Camii (Camii betyder moske) har hele seks minaretter og med plads til 63000 troende er den Tyrkiets største moske.