Elleve børn forsvundet fra Göteborg i 2021

0
1806
Arkivfoto

Alene på et år er 11 børn forsvundet fra Göteborg – alle fra islamistiske miljøer. Myndighederne er magtesløse.

Børnene er blevet fjernet af deres familier som straf eller for at blive tvangsgiftet bort. Og det er især piger, det går ud over – otte af børnene er piger. I et tilfælde går de svenske myndigheder ud fra, at pigen er sendt bort for at blive omskåret, mens fem andre er blevet sendt til genopdragelse på islamistiske skoler.

Tallene stammer fra en rapport fra byens socialforvaltning og har fået en del opmærksomhed i de svenske medier. Selv Dagens Nyheter, der er mere politisk korrekt end vores Politiken, er forfærdet over tallene. Og måske især over, at der ikke er meget, myndighederne kan gøre for børnene.

I syv tilfælde er der startet en politisag mod familierne uden at der er kommet noget ud af det. Børnene er typisk sendt til Somalia – i enkelte tilfælde til Irak og Storbritannien.

Et ord går igen i sagerne. Hädersrelatered – eller på dansk: begrundet i familiernes ære. Den ære, der opretholdes med tvangsægteskab, omskæring og indespærring på de berygtede skoler til genopdragelse.

Fortsat trend

Problemet er særlig stort i Göteborg, fordi de islamistiske kredse er stærke og fordi byens administration i vid udstrækning har opgivet at gøre noget ved problemerne (LINK). Det er også hvad der oprører de svenske medier i dag. Tallene dækker året frem til 1. oktober i år og der er tale om to flere forsvundne børn sammenlignet med året inden.

Rapporten beskriver hvordan byen forsøger at opspore de udsatte børn tidligere. Man har også udvidet samarbejdet med grænsepolitiet på byens lufthavn, Landvetter. Men indsatsen er ikke imponerende, for i årevis er børn blevet bortført af deres familier for at blive straffet.

Tilbage i 2019 kunne vi skrive denne historie: Link

Sagerne trækker tråde til det betændte migrantmiljø i Göteborg, hvis interne opgør på det sidste også er kommet til København i form af likvideringer og skud efter forbipasserende. Ditoverblik.dk var først til at fortælle om den svenske forbindelse LINK

Kilder: DN, GT, Expressen, Svenska Dagbladet