Lytternes og seernes redaktør: DRs klimadækning er skæv, “klima-aktiv” og ukritisk

0
2327
DR har skruet op for klimadækningen de sidste par år. Her et screenshot fra et TV-indslag.

Lytternes og seernes redaktør hos Danmarks Radio har gennemgået DRs klimadækning i løbet af 14 dage i efteråret. Hans konklusion er, at der er for få kritiske indslag og for mange, der har en “klima-aktiv” vinkel. DRs ledelse afviser kritikken og angriber redaktørens undersøgelse

Danmarks Radios dækning af klimaet er skæv og går ofte ukritisk til kilder, der har en klima-aktiv dagsorden. Den vurdering kommer ikke fra én af Danmarks Radios kritikere. Den kommer fra DRs egen lytternes og seernes redaktør (LSR), Jesper Termansen. Han har til sin seneste halvårsrapport undersøgt DRs dækning af klima-området over to uger i efteråret 2019. Konklusionen er, at DR kun sjældent går kritisk til eksperter og aktivister, der arbejder eller forsker i grøn omstilling og klimaforandringer.

”Kun meget få artikler eller indslag i den undersøgte periode bærer præg af, at der bliver stillet modspørgsmål eller anvendt kilder, der problematiserer den klima-aktive præmis. Der er meget få programmer, artikler og indslag, som kan betegnes som klima-refleksive. Det vil sige, at de enten i metode, vinkling eller kildevalg udfordrer en antagelse om klimahandling eller klima-aktivisme, om man vil,” står der i halvårsrapporten.

To ugers dækning

Jesper Termansen understreger, at undersøgelsen ikke er videnskabelig og ikke kan ”udstrækkes til at generalisere i forhold til hele DR’s dækning”. Den dækker kun perioden 1. til 15. oktober, hvor der var internationalt C40-klimatopmøde for borgmestre i København, og i denne periode er der gennemgået 43 artikler fra dr.dk og 228 indslag i radio og TV.

Derfor er der kun tale om en strømpil, fastslår redaktøren. Men denne strømpil peger i en én bestemt retning. Mange indslag er ’klima-aktive’, dvs. at de afspejler, at der behov for grøn omstilling og en klima-indsats. Kun meget få indslag kigger kritisk på klimatiltag eller stiller spørgsmål ved de konklusioner, som eksperterne kommer med.

TV Avisens historie om udfasning af oliefyr var ensidig, mener lytternes og seernes redaktør.

Som eksempel nævnes et indslag i TV-Avisen om, at det går for langsomt med udfasning af oliefyr i danske husstande. Kilden til denne historie var regeringens støttepartier og Alternativet. Der optrådte ingen kilder, som ikke var enige i, at oliefyr skal udfases så hurtigt som muligt.

Et andet indslag er et P1-program med den danske klimaforsker Sebastian Mernild. Han præsenteres som ”den videnskabelige klimasuperstar” og værten siger i begyndelsen af programmet, at det skal hjælpe til at finde ud af, ”om løbet er kørt, eller vi kan nå at redde Jorden og klimaet”.

“Klima-aktive indslag”

”Overordnet indikerer undersøgelsen, at DR i den undersøgte periode i meget betydelig grad baserer artikler og indslag på en klima-aktiv holdning til klimaindsatsen. Over halvdelen af indslagene var klima-aktive. En betydelig del af disse indslag og artikler har karakter af at være ’konstruktive’ bidrag til, hvordan borgere eller virksomheder kan foretage sin egen grønne omstilling,” skriver redaktøren – og han fortsætter.

”I den type indslag ligger det indforstået og uden nogen form for debat, at der skal ske en grøn omstilling, uden at DR sætter kritiske spørgsmål til kilder eller præmis. Der er samtidig mange en-kildehistorier både på dr.dk og i radio og tv. Meget få indslag eller artikler beskæftiger sig med den naturvidenskabelige substans i klimadebatten”.

Halvårsrapporten fra lytternes og seerens redaktør i DR.

Der er enkelte eksempler på artikler, som forholder sig til naturvidenskabelige spørgsmål om klimaforandringerne. Men heller ikke her er journalistikken særlig kritisk. DR-redaktøren nævner et eksempel, hvor der kun bruges én forsker i en artikel der har overskriften ”OVERBLIK: Hvad der er sandt om klimaforandringerne”.

Neutrale og farvede indslag

Cirka en tredjedel af artikler og indslag vurderes til at være neutrale. Omvendt er der enkelte indslag, hvor journalisten åbent skilter med sin holdning. Mest udtalt i børnenyhedsudsendelsen ”Ultranyt” fra den 1. oktober. Her bringes et indslag om grønlandske børn, der demonstrerer mod klimaforandringerne. Her siger journalisten:

”Der er desværre god grund til at gøre opmærksom på klimaproblemet. En helt ny rapport fra FN viser, hvordan klodens have og isdækkede områder klarer sig. Og det er ikke specielt hyggelig læsning.”

Og senere:

”Så er det altså godt at børn over hele verden, inklusive Sascha og Kiki i Grønland, siger, at politikerne må gøre noget.”

“Så er det altså godt at børn over hele verden, inklusive Sascha og Kiki i Grønland, siger, at politikerne må gøre noget”

Journalist i DR-ultras nyhedsudsendelse

Der er kun få indslag, der går kritisk til klimaindsatsen. Jesper Termansen nævner ét eksempel. Det er om en landmand fra Jelling. Han kommenterer på den ”yderst ringe” reduktion i CO2, som Danmark vil kunne bidrage med i forhold lande som Kina og Indien.

På baggrund af sin undersøgelse, slutter lytternes og seernes redaktør Jesper Termansen med at konkludere i halvårsrapporten:

”Resultatet af mit udsnit af indslag og artikler giver anledning til nogle overvejelser om dækningen. For eksempel er der næsten ingen indslag eller artikler, der stiller spørgsmål til den politiske målsætning om 70 procent reduktion af klimagasser inden 2030. Det på trods af at eksempelvis dette emne vil kunne få meget betydelige konsekvenser i forhold til fordelingspolitik i årene fremover. Og på trods af at emnet var varmt i den periode, som her er undersøgt. DR’s journalistik afspejler ikke i den undersøgte periode den kompleksitet, variation og de mange dilemmaer, som emnet klima også rummer”.

“For eksempel er der næsten ingen indslag eller artikler, der stiller spørgsmål til den politiske målsætning om 70 procent reduktion af klimagasser inden 2030”

DR-ledelse afviser DR-redaktørs kritik

DR-redaktørens kritik har udløst en kraftig reaktion fra DRs ledelse. I rapporten bringes et seks sider langt svar, som er stærkt kritisk overfor Jesper Termansens undersøgelse og konklusioner. DR er ”grundlæggende uenig” i præmissen for rapporten. DR ”kan ikke genkende den tendens eller strømpil”, som undersøgelser peger på, og DR ser ”grundlæggende udfordringer” i den måde, som lytter- og seerredaktøren har valgt at kategorisere indslag og artikler på.

DR mener således ikke, at et indslag er ”klima-aktivt”, hvis det ikke stiller spørgsmål ved behovet for en grøn omstilling. For – må man forstå – der er bred forskningsmæssig opbakning til synspunktet om, at der skal ske en markant reduktion af CO2-udledning for at undgå yderligere betydelige temperaturstigninger i fremtiden. Derfor behøver DR ikke stille spørgsmålstegn ved denne præmis i alle indslag, er synspunktet hos DR-ledelsen.

Som de skriver:

”DR anerkender årtiers internationalt videnskabeligt arbejde, og DR’s klimadækning skal derfor ikke stille spørgsmålstegn ved klimaudfordringer og behovet for en grøn omstilling i hver eneste artikel eller indslag for ikke at blive kategoriseret som ”klimaaktiv”. DR er på denne baggrund uenig i måden LSR har kategoriseret indslag og artikler og finder ikke, at LSR’s (Lytternes og seernes redaktør, red.) rapport viser et retvisende billede af DR’s klimadækning”.

DR: Ikke en reel undersøgelse

DR-ledelsen har gennemgået mange af de indslag og artikler, som Jesper Termansen har baseret sin undersøgelse på. Hans vurderinger bliver kaldt subjektive og med et ”element af personlig bedømmelse”, og hele undersøgelsen kritiseres for at være for tynd.

”LSR’s rapport lever således ikke op til grundlæggende krav for en robust undersøgelse. Dette er yderligere problematisk, idet LSR’s metodeafsnit ikke indeholder overvejelser om disse metodiske udfordringer i forhold til de anvendte kategorier og kodninger. Disse metodiske udfordringer indebærer efter DR’s vurdering, at der alene er tale om en subjektiv vurdering af en række indslag og artikler mv., og ikke en reel undersøgelse,” skriver DR.

Blandt de historier, som redaktør og DR-ledelse er rygende uenige om, er TV-avisens nyhed om udskiftningen af oliefyr. Nyheden var, at det gik for langsomt med at udfase oliefyr. Jesper Termansen mener, at indslaget var ensidigt, fordi alle kilder synes at oliefyr bør udskiftes hurtigst muligt. Men det afviser DR:

”LSR fremstiller sagen, som om der er tale om et politisk initiativ, som DR ”klima-aktivt” og dermed ukritisk lægger mikrofon til. Det er ikke korrekt. DR har taget initiativ til en status på en konkret politisk målsætning, hvor vi sammenholder fakta og målsætninger og beder politikerne om en reaktion, og det er i den sammenhæng, at straksforbuddet mod nye oliefyr fremkommer, men selve beslutningen om udfasning er en gammel Folketingsbeslutning,” hedder det i svaret.

“DRs mangfoldighed”

Hvis Jesper Termansen havde håbet på, at hans undersøgelse ville føre til ændringer i DRs klimadækning, så tager han nok fejl. For DR-ledelsen slutter med at skrive:

”På den baggrund kan DR ikke genkende LSR’s beskrivelse af, at DR’s journalistik i den undersøgte periode ikke afspejler ”den kompleksitet, variation og de mange dilemmaer, som emnet klima også rummer”. DR kan heller ikke genkende kritikken af, at et indslag er såkaldt ’klima-aktivt’, fordi det ikke stiller spørgsmålstegn ved, om der skal ske en grøn omstilling eller fordi den naturvidenskabelige substans ikke bliver drøftet i alle indslag”.

”DR har en bred nyhedsformidling – fra længere dybdegående indslag/programmer, til kortere indslag. Dette er en del af den mangfoldighed, som DR repræsenterer. DR dækker derfor klimaet fra mange vinkler – derfor vil nogle indslag handle om det nære og lokale, mens andre indslag og programmer har eksempelvis internationalt udsyn eller videnskabelig drøftelse. Indslagene vil derfor være af meget forskellig karakter, og sådan skal det være – for DR laver indhold til alle danskere”.

Halvårsrapporten fra lytternes og seernes redaktør kan læses her: Lytternes og seernes halvaarsrapport 2. halvaar 2019