Død over statuerne: Idioterne der vil omskrive historien

0
2010
Aktivister begik i sidste uge hærværk mod en statue af Winston Churchill i London. Foto: REUTERS/Dylan Martinez

Vrede amerikanere er begyndt at hærge statuer, der giver mindelser om slavetiden. Men også i den gamle slavehandlernation Storbritannien er krigen mod statuerne fra den tid gået i gang

I bedste fald er der tale om mennesker, der ønsker at omskrive historien. Men ofte er det mennesker, der ikke selv kender historien. Som den halvkendte britiske aktivist Lorraine Jones, der er blandt dem, der mener, at statuer af Winston Churchill skal rives ned.

Men på fjernsyn her i weekenden afslørede hun, at hun ikke vidste, hvem Churchill var. I en samtale med værten Cathy Newman, sagde hun: “Jeg har ikke personligt mødt ham.”

Naturligt nok, for han døde i 1965 – før hun blev født. Men måske burde hun have vidst, at han var briternes leder under kampen mod Nazityskland. Lorraine Jones fik da også en livline fra studieværten, der ville vide, hvad hun så egentlig tænkte om ham.

”Well, hvis jeg skal være ærlig, har jeg ikke gjort meget historie arbejde på ham,” indrømmede den blanke aktivist.

Vil vælte slavernes egen statue

En tilsvarende historie rammer en statue i byen Boston. Her siger en afroamerikansk mand, Tory Bullock, at han har indsamlet 7000 underskrifter for at fjerne en statue med den amerikanske borgerskrigshelt Abraham Lincoln. Han siger også, at byens borgmester har vist sig villig til at forhandle med ham om at fjerne statuen.

Tory Bullock har selv sagt om statuen: ”Det hedder sig, at den repræsenterer frihed. Men for mig repræsenterer den underkastelse. Den siger: Kend din plads, for det er der, du hører til.”

Så for ham er det en sort mand, der knæler foran en hvid mand – i dette tilfælde daværende præsident Abraham Lincoln. Stort set alle andre kan se statuen, sådan som den er tænkt: en tidligere slave, der er brudt fri af sine lænker og ved at rejse sig op. Og hans hjælper Lincoln står og ser velvilligt på hans frigørelse.

Sådan var monumentet faktisk tænkt. For statuen i Boston er en kopi af en tilsvarende statue i Washington D. C., der var en hyldest netop til Lincoln. Og den blev betalt af bidrag fra tidligere slaver.

Briterne værst

Men det er på en måde briternes vrede mod historiens symboler, der virker mest overraskende og voldsom sammenlignet med vreden i USA. Storbritannien var selv den første større magt, der forbød handel med slaver tilbage i 1807 – fire år efter at det danske forbud mod import af slaver til De dansk Vestindiske Øer trådte i kraft. Slaveri som sådan blev forbudt i 1833 i hele det britiske imperium.

Altså længe før amerikanerne selv gjorde op med slaveriet. Alligevel er der mange briter, der nu synes grebet af stor vrede over fordums synder. Og vreden går ud over ikke bare den britiske krigstidshelt Churchill, men også organisationer som venstrefløjens store avis, Guardian.

For dens grundlægger ejede også en bomuldsplantage i USA og brugte noget af sin profit på at skabe en uafhængig avis. Den har altid været et fyrtårn i britisk presse – først under navnet Manchester Guardian, nu bare som Guardian. Og altid med de rigtige meninger, så her på den sidste har avisen også skrevet pænt om aktivisterne i Black Lives Matter.

Taknemmeligheden her er overskuelig, for mange af aktivisterne støtter nu et krav om, at avisen skal lukkes. Dels fordi den blev startet med slavepenge. Dels fordi den under den amerikanske borgerkrig kritiserede den nordamerikanske leder, Abraham Lincoln.

Blandt andet skrev avisen dengang, at hans kald for at opgive slaveriet midt under borgerkrigen var ynkeligt og betinget af, at han ville aflede opmærksomheden fra, at det ikke gik så godt på slagmarken. Det er sådan set ikke forkert, for borgerkrigen handlede fra starten af om de enkelte staters mulighed for at forlade unionen og ikke om slaveri. Men ingen skal kritisere bevægelsens helte – så hellere ødelægge en avis, der egentlig holder med aktivisterne.

Kilder: Reuters BBC, Guardian, Sun, Daily Wire, Boston Globe