Dansk Folkeparti glæder sig over at være en del af aftalen om ret til tidlig pension, som blev indgået tidlig lørdag morgen. DF fremhæver bl.a., at det er lykkedes at nedbringe en række skatter på erhvervslivet, som rød blok ville have brugt til at finansiere pensionsaftalen
De mennesker, der har haft de længste og hårdeste arbejdsliv i Danmark, får fra 2022 mulighed for at gå på tidligere pension. Det sker efter, at regeringen natten til lørdag blev enige med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om en pensionsaftale.
Aftalen betyder, man får ret til tidligere pension, hvis man som 61-årig har været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, har man været 43 år er det to år, og har man været 42 år på arbejdsmarkedet er det ét år før folkepensionen.
Personer, der lever op til disse krav, vil kunne få 13.550 kroner om måneden før skat i tidlig pension. Beløbet nedsættes, hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner.
Dansk Folkeparti glæder sig over at være en del af aftalen. Både af hensyn til de danskere, som nu vil kunne trække sig tidligere tilbage, men også fordi det under forhandlingerne lykkedes DF at få en række ønsker med i aftalen, som bl.a. stiller erhvervslivet bedre end der var lagt op til i regeringens udspil.
DF glæder sig også over, at det er lykkedes det at forbedre den seniorpensionsordning, som den tidligere regering, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti enedes om i foråret 2019. Reglerne bliver lempet, så alle med en arbejdsevne på 18 timer om ugen vil kunne få seniorpension. Hidtil har det været 15 timer.
“Dansk Folkeparti er glad for, at det er lykkedes at lande en aftale om tidlig pension. Vi er ligeledes glade for, at det er lykkedes at forbedre seniorpensionsordningen således, at reelt nedslidte får en bedre mulighed for at forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde,” siger DFs finansordfører René Christensen i en pressemeddelelse fra beskæftigelsesministeriet.
Fik lempet skatter
Dansk Folkeparti peger på en række markante fingeraftryk i forhold til finansieringen af aftalen:
“For os har det været afgørende at nedbringe nogen af de store skatter på erhvervslivet, som regeringen og de andre røde partier har peget på til at finansiere Arne-pensionen. Det er ikke tid til højere skatter og afgifter, som gør det dyrere at være dansker og drive virksomhed. Slet ikke i en corona-tid hvor regeringens ønsker om at øge skatterne på investeringer i virksomheder, og en særlig høj skat på bankerne vil gøre det sværere for virksomhederne og gøre det dyrere for hr. og fru Jensen nede i banken. Dansk Folkeparti har derfor fået med i aftalen, at regningen til virksomhederne bliver væsentligt lavere end i regeringens udspil. Vi har i stedet fået ind i aftalen, at der skal spares på meget af det unødvendige kommunale bureaukrati i jobcentrene”.
“For os har det været afgørende at nedbringe nogen af de store skatter på erhvervslivet, som regeringen og de andre røde partier har peget på til at finansiere Arne-pensionen”
Konkret er det disse initiativer, som DF har fået med:
- Den foreslåede aktieskat tages helt ud af aftalen
- Særskat på bankerne reduceret fra 1,5 mia. kroner til 1,26 mia. kroner
- Større kontrol med momssvindel i især indvandremiljøer (pizzarier, frisører og grønthandlere m.v.). I Sverige har lignende tiltag indbragt 3 mia. kroner til den svenske stat
- Værns-regler, der sikrer at færre udlændige kan opnå retten til tidlig pension
- Unødigt bureaukrati på jobcentrene fjernes. Forventet finansiering til pensionsaftale: 300 mio. kroner i 2022 / 750 mio. kroner i 2023 / 1,1 mia. kroner fra 2024 og frem
Ros fra fagforbund
Aftalen får ros fra flere fagforbund, bl.a. FOA, som bl.a. repræsenterer plejepersonalet.
”Nu bliver det Arnes tur. Og det bliver også Annes tur. Lidt flere FOA-medlemmer end først antaget vil som følge af nattens forlig få retten til tidlig pension. Og lidt flere FOA-medlemmer vil få muligheden for at søge seniorpension efter de nye bestemmelser. Der er kommet noget værdighed ind i dansk politik. Vi kan i dag tillade os at tale om afgørende fremskridt. Også for flere tusinder af FOAs medlemmer. Det kan vi kun være rigtig godt tilfredse med,” siger FOAs formand Mona Striib på FOAs hjemmeside.
Fra det næststørste forbund Dansk Metal lyder det:
“Det er ekstremt vigtigt, at det er blevet en bred aftale, for så kan folk regne med, at den består efter et folketingsvalg. Socialdemokratiet tog teten på det her område, men jeg tager i den grad også hatten af for de øvrige partier og særligt Dansk Folkeparti. De har som det eneste parti fra blå blok taget tidlig tilbagetrækning alvorligt,” siger formand Claus Jensen.
Hele aftalen kan læses her: Aftale om ret til tidlig pension
FAKTA OM PENSIONSAFTALEN
Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet:
Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har indgået aftale om en ny ret tidlig pension. Aftalen giver fra 2022 mennesker med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv ret til at trække sig tidligere tilbage. Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.
Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med enten elevløn eller SU også med. På den måde bliver man ikke afskåret fra tidlig pension, hvis man fx har arbejdet deltid i mange år, været arbejdsløs af flere omgange eller har været i praktik under uddannelse.
I aftalen er der også fokus på at styrke arbejdsmiljøet. Der er fx afsat 100 millioner kroner i 2023, som offentlige og private arbejdspladser kan søge for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Derudover bliver der sat penge af til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning på risikoarbejdsområder inden for den offentlige sektor.
Aftalepartierne er enige om, at personer tilmeldt efterlønsordningen skal have mulighed for at få tilbagebetalt deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen. Der sker ikke andre ændringer i efterlønsordningen.
41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.
Med aftalen har partierne også peget på finansiering for 450 millioner kroner fra 2024 til at lempe reglerne for at få seniorpension, så alle med en arbejdsevne på 18 timer om ugen kan få seniorpension. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.
Aftalen finansieres blandt andet gennem et samfundsbidrag fra den finansielle sektor og en nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats.
Regeringen vil allerede i næste måned fremsætte lovforslag med henblik på, at aftalen kan træde i kraft i det nye år, så de første personer kan gå på tidlig pension i januar 2022.
