Udlændingeloven fra 1983, som trådte i kraft i denne uge for 40 år siden, har ført til massive problemer for det danske samfund med kriminalitet, parallelsamfund og underminering af dansk kultur. Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt mener, at partierne bag udlændingeloven skylder danskerne en undskyldning
Torsdag den 8. juni er det 40 år siden, at udlændingeloven af 1983 trådte i kraft i Danmark. Loven, som er blevet kaldt en af verdens mest liberale udlændingelove, åbnede op for massiv indvandring til Danmark.
Alle de problemer, som Danmark i dag slås med i form af parallelsamfund, underminering af dansk kultur, religiøse særkrav, enorme udgifter til passiv forsørgelse og kriminelle indvandrere, kan føres tilbage til udlændingeloven, som blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget den 3. juni 1983 og trådte i kraft fem dage senere.
Derfor mener Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, at partierne bag loven skylder danskerne en undskyldning.
”Den 8. juni er det 40 år siden, at udlændingeloven trådte i kraft og slog Danmarks dør op for indvandring. Siden da er hundredtusinder af fremmede strømmet til Danmark og har trukket atter tusinder andre fra den muslimske verden med sig. De er kommet på ryggen af Folketingets naivitet og de nyttige idioters medfølelse; og de gengældte danskernes gæstfrihed ved at belaste de offentlige kasser og gøre store dele af Danmark utryg med vold, kriminalitet og hærværk,” siger Morten Messerschmidt.
Krav om undskyldning i Folketinget
Under Folketingets afslutningsdebat i sidste uge fremsatte DF-formanden et forslag til vedtagelse, som blev mødt med tavshed fra de fleste partier:
“Folketinget giver den danske befolkning en uforbeholden undskyldning for 40 års forfejlet indvandringspolitik”.
Forinden læste han i næsten 10 minutter nyhedsoverskrifter op fra Folketingets talerstol, der beskrev sager om røverier, voldtægter, overfald, hærværk og ballade begået af indvandrere og deres efterkommere
“Så kan alle de partier, der har 40 års jubilæum i dag, ’glæde’ sig over resultaterne,” sagde Morten Messerschmidt.
DF-formandens tale ved afslutningsdebatten kan ses her:
Fik retskrav på familiesammenføring
Med udlændingeloven af 1983 fik flygtninge og asylmodtagere retskrav på familiesammenføring, og asylansøgere fik retskrav på ophold i Danmark, mens deres sag blev behandlet. Samtidig blev flygtningebegrebet udvidet til at omfatte ’de facto’-flygtninge. Det var personer, som ikke levede op til FNs flygtningekonvention, men som ’formodedes’ at have et beskyttelsesbehov.
Resultatet blev en massiv indvandring til Danmark. I 1983 var der 136.976 indvandrere og 21.552 efterkommere af indvandrere i Danmark. Pr. 1. januar 2023 er tallet steget til 697.981 indvandrere og 212.918 efterkommere. Næsten 600.000 af disse kommer fra ikke-vestlige lande.
Pia Kjærsgaard: Flertallet er stadig naivt
Det var kun Fremskridtspartiet, der stemte imod udlændingeloven i 1983. Dansk Folkepartis udlændingeordfører Pia Kjærsgaard, der stiftede Dansk Folkeparti i 1995, blev valgt til Folketinget for Fremskridtspartiet i 1984. Dengang som nu har hun kæmpet for at få rettet op på de enorme skader på Danmark, som udlændingeloven har medført.
”Udlændingeloven var et kæmpe politisk svigt, der har haft ulykkelige konsekvenser for Danmark. Vi har heldigvis fået strammet udlændingepolitikken siden, ikke mindst på grund af Dansk Folkeparti. Men vi er langt fra i mål. Migranter, familiesammenførte og flygtninge kommer stadig til Danmark, og der er stadig en naiv tilgang til indvandring hos de fleste partier. Selv om de kalder sig strammerpartier, siger de stadigvæk ja til kønsopdelt svømning, halalkød i offentlige institutioner, islamiske tørklæder i skoler og andre religiøse særkrav, der skaber parallelsamfund og underminerer danske værdier,” siger Pia Kjærsgaard.
