DF, NB og LA vil styrke indsatsen mod tvivlsom og uredelig forskning

0
513
Arkivfoto

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance stiller fælles forslag om at oprette Det Nationale Forskningsnævn. Nævnet skal bl.a. forhindre, at universiteter frikender sig selv i sager om tvivlsom og uredelig forskning

Det Nationale forskningsnævn. Det er titlen på en ny national enhed, som Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance vil have regeringen til at oprette. Formålet er at styrke indsatsen mod tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig uredelighed.

I dag er det forskningsinstitutionerne selv, der i første omgang behandler sager om tvivlsom og uredelig forskning. Det er også forskningsinstitutionernes egne praksisudvalg, der vurderer om en sag skal behandles lokalt eller sendes videre til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Anmelderne må heller ikke optræde anonymt, og derfor er det ret sandsynligt, at der er sager, som aldrig kommer frem.

Som DF, NB og LA skriver i et beslutningsforslag, som de tre partier netop har fremsat:

“Al den stund at tvivlsom forskningspraksis håndteres lokalt, og kun såfremt en række oplysninger foreligger, herunder anmelderens identitet, vurderer forslagsstillerne det tvivlsomt, at det fulde omfang af både tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig uredelighed afdækkes”.

Skal styrke troværdigheden

I stedet mener DF, NB og LA, at der skal oprettes et nyt nationalt forskningsnævn som erstatning for de enkelte uddannelsesinstitutioners praksisudvalg og Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Her skal man kunne henvende sig anonymt med sager, som så skal vurderes af fagfolk. Det skal desuden gøres nemmere i praksis at indbringe en sag, og pligten til at anmelde sager skal udvides til at omfatte alle forskere på danske forskningsinstitutioner.

“Forslagsstillerne finder det nødvendigt fremover at sikre troværdigheden og integriteten i dansk forskning. Dansk forskning er anerkendt som værende i verdensklasse, og det er afgørende, at vi beskytter det renommé. Beslutningsforslaget adresserer nogle af de udestående problemer, der stadig er med at sikre den frie forskning i Danmark,” lyder det.

Jens Henrik Thulesen Dahl, kommunal- uddannelses- og forskningsordfører. Foto: Steen Brogaard

Aktivistisme eller videnskab?

Beslutningsforslaget kommer efter en heftig debat om kvaliteten af en række humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsfelter, der er blevet beskyldt for at være mere aktivistiske end videnskabelige. Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA) har bl.a. kritiseret en del af migrationsforskningen for at være aktivistisk og venstredrejet, og de to politikere stod sidste år bag en forespørgsel i Folketinget om “overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer”.

DFs uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl er ordfører på de tre partiers nye beslutningsforslag. Han er enig i, at der kan grund til at kritisere dele af forskningen, men han afviser overfor Kristeligt Dagblad, at beslutningsforslaget handler om, at politikerne vil blande sig mere i forskningen.

“Jeg synes helt principielt ikke, at vi politikere skal blande os. Vi skal ikke sidde og pege på konkrete forskningsprojekter. Men vi skal sørge for, at der er nogle rammer og systemer, der sikrer, at nogle andre blander sig og holder øje med, om alt går rigtigt til. Hvis vi får nedsat et nationalt forskningsnævn, er det kvalificerede forskere, der sidder og foretager vurderingerne. Med nævnet lægger vi op til, at der bliver endnu større armslængde, både fra politisk hold og i forhold til forskningsinstitutionerne og de enkelte afdelinger og fakulteter,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Beslutningsforslaget kan læses her