Københavns Kommunes forsøg på at skabe tryghed i Sigynsgade-kvarteret på Nørrebro er slået fejl, mener Carl Christian Ebbesen (DF). Han mener, at der er brug for hårdere metoder, hvis en gruppe indvandrerdrenges ballade skal stoppes

Beboere som ikke tør gå ind ad deres egen hoveddør. Unge kvinder som bliver seksuelt chikaneret, når de går på gaden. Beboere som må sove i stuen, fordi det larmer fra gaden. En kvinde der er blevet opfordret af en politibetjent til at flytte, fordi betjenten ikke mente, at situationen kunne forbedres.

Sådan lyder nogle af de beretninger, som Berlingske de seneste dage har bragt fra kvarteret omkring  Sigynsgade på Nørrebro. Her hærger 20-25 unge mænd med indvandrerbaggrund på gadeplan, og det er så grelt, at nogle beboere ikke tør gå ind ad deres egen opgang. I stedet bruger de kælderindgangen, fordi de unge har samlet sig foran hoveddøren, hvor de ryger hash, spiller høj musik og generer forbipasserende.

”Nogle gange følger de også lige bag én, når man kommer hjem sent om aftenen. Man når lige at lukke døren, og så banker de på ruden til døren i opgangen. Jeg føler mig på ingen måde tryg, når de er der,” foræller en 29-årig kvinde til Berlingske.

DF: Fuldstændig grotesk

Carl Christian Ebbesen, der sidder i Borgerrepræsentationen for Dansk Folkeparti, kalder situationen ”fuldstændig grotesk”:

”Vi skal ikke have steder i Danmark, hvor man ikke kan færdes trygt i og omkring sit hjem. Det skal ikke være sådan, at 25 unge mennesker kan spolere ens liv og få en til at ændre adfærd,” siger han til ditOverblik.

“Det skal ikke være sådan, at 25 unge mennesker kan spolere ens liv og få en til at ændre adfærd”

Carl Christian Ebbesen (DF), medlem af Borgerrepræsentationen

Det er to år siden, at Berlingske første gang beskrev problemerne i Sigynsgade-kvarteret. Dengang gjorde indvandrerbanden Loyal to Familia sit indtog med en grillfest på den nærliggende Krakas Plads. Siden er overvågningen øget og Københavns Kommune har brugt millioner af kroner på at løse problemerne. Men i Sigynsgade må beboerne stadig leve med støj, gaderæs, hærværk, trusler og overfald,

”Socialdemokratiet har haft magten og pengene til at gøre noget i København. Men selv om der sættes en masse i gang, er det bare ikke godt nok. De unge oplever, at de kan slippe afsted med tingene,” siger Carl Christian Ebbesen.

Carl Christian Ebbesen, Dansk Folkeparti, Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune.

Han mener, at der er brug for hårdere metoder overfor ballademagerne og mere fokus på ofrene.

”Man ved godt, det er en flok indvandrerdrenge, der skaber problemerne. Men man prøver at komme med alle mulige forklaringer, så man kan fokusere på socialforebyggende indsatser i stedet for at tage hårdere metoder i brug. Men jeg mener, at ofrene kommer i første række. Og så må man erkende, at problemerne bunder i kulturforskelle. Der er en gruppe indvandrerdrenge, der har aldrig lært, hvordan de skal opføre sig. De skal forstå, at deres adfærd er uacceptabel i Danmark,” siger Carl Christian Ebbesen.

”Alle metoder skal i brug”

Står det til ham, skal alle tilgængelige sanktionsmuligheder tages i brug. Når der smides skrald på gaden og larmes med høj musik, skal der udstedes bøder. Når de unge chikanerer og truer forbipasserende, skal de anholdes og sigtes. Ikke en gang i mellem, men hver eneste gang.

”Politiet må være til stede i området med et par betjente døgnet rundt i foreløbig 1-2 måneder, så de kan gribe hurtigt ind, så der kan indsamles beviser og gerningsmændene dømmes. Derefter må man vurdere, om denne ekstra indsats skal fortsætte,” siger Carl Christian Ebbesen.

Han vil til næste møde i Borgerrepræsentationen bede om en redegørelse fra den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen. DF-politikeren vil vide, om kommunen i dag benytter sig af alle de metoder, der er mulighed for.

S-formand: Vi kan gøre mere

Den socialdemokratiske gruppeformand i København, Lars Weiss, erkender overfor Berlingske, at der kan gøres mere. Et af de skrappe midler, som DF også peger på, at forældrepålæg. Det betyder, at forældre trækkes i offentlige ydelser, hvis f.eks. deres børn ikke passer skolen.

”Det er bestemt ikke det første man griber til, men jeg synes, vi skal overveje, om det er et redskab, der er behov for i større omfang,” siger S-gruppeformanden.

Han mener ikke, at Socialdemokratiet bærer et særligt ansvar for situationen:

”Det er hverken kommunen, Socialdemokratiet eller mig, der har ansvaret for, at ungerne løber rundt og laver ballade ude på Nørrebro. Ansvaret ligger ét sted, og det er hos dem selv,” siger han til Berlingske.