Dansk Folkeparti i Horsens har til aftenens byrådsmøde rejst et forslag om at forbyde markante religiøse symboler for kommunalt ansatte, der har borgerkontakt. Jurister er uenige om et forbud vil være tilladt. DFs næstformand Morten Messerschmidt rejser nu sagen overfor justitsminister Nick Hækkerup (S)
Hjemmehjælpere, skolelærer og alle andre kommunalt ansatte med direkte borgerkontakt i Horsens Kommune skal have forbud mod at bære markante religiøse symboler, herunder det muslimske tørklæde, når de er på arbejde.
Det mener Dansk Folkeparti i Horsens.
På byrådsmødet mandag aften i Horsens har DFs gruppeformand Michael Nedersøe fået følgende punkt på dagsorden:
”DF foreslår, at byrådet vedtager, at kommunalt ansatte med borgerkontakt, ikke skal kunne bære markante religiøse symboler, herunder hovedbeklædningsgenstande”.
Michael Nedersøe forklarer forslaget sådan her i dagsorden:
”Spørgsmål om påklædning spiller en stigende rolle i den offentlige debat i lyset af indvandringen af personer med forskellig religiøs baggrund, og spørgsmål om religiøs påklædning og fremtræden er blevet væsentlig mere kontroversiel end tidligere. Det er baggrunden for, at det er vigtigt at understrege, at kommunalt ansatte skal fremstå upartisk og udføre deres arbejde på en sådan måde, at der ikke med rimelighed kan rejses tvivl om den kommunalt ansattes neutralitet og upartiskhed,” skriver han.
Advokater: I strid med konvention
På baggrund af forslaget har Horsens Kommune fået lave en juridisk vurdering af advokatfirmaet Horten. Her lyder konklusionen, at et forbud vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at hensynet til neutralitet og upartiskhed ikke kan begrunde en undtagelse fra diskriminationsforbuddet.
”Samlet set er der vores vurdering, at der ikke er den efter praksis påkrævede og fornødne saglige begrundelse for, at kommunen lovligt kan indføre et forbud mod, at alle kommunalt ansatte med borgerkontakt bærer markante religiøse symboler, herunder hovedbeklædning. Byrådet kan derfor heller ikke træffe beslutning om at indføre et sådant generelt forbud, der omfatter alle kommunalt ansatte med borgerkontakt,” skriver advokatfirmaet.
Michael Nedersøe mener dog, at Horsens Byråd er i sin gode ret til at behandle spørgsmålet om et forbud. Han har tidligere fået nej til at få behandlet et forslag om at forbyde religiøse bønnekald. Så når han ikke er blevet bremset denne gang, må det være fordi, kommunens jurister mener det er indenfor byrådets kompetence:
“Når jeg fået sagen på dagsorden, må det være fordi sagen kan behandles i byrådet. Ellers skulle den slet ikke være sat på. Det må være fordi, der rent juridisk er usikkerhed om spørgsmålet. Derfor opfordrer jeg også vores borgmester (socialdemokraten Peter Sørensen, red.) til at kontakte sine partifælle justitsministeren, så vi kan få en afklaring,” siger Michael Nedersøe.
Messerschmidt går til minister
Han har selv kontaktet DFs næstformand Morten Messerschmidt om sagen, og DF-næstformanden går nu videre til justitsminister Nick Hækkerup. Messerschmidt har bedt justitsministeren kommentere Horten-advokaternes notat og han har bedt om ministerens vurdering af følgende spørgsmål:
– Kan et byråd behandle et sådan forslag? Hvis ikke, hvad vil regeringen så gøre for at sikre, at kommunalbestyrelser for den mulighed?
– Kan et sådan forslag vedtages? Hvis ikke, hvad vil regeringen så gøre for at sikre, at kommunalbestyrelser for den mulighed?
– Finder ministeren det rimeligt, at eksempelvis ældre skal mødes med det muslimske tørklæde i eget hjem i forbindelse med rengøring og/eller personlig pleje; eller vil regeringen sikre hjemmel til, at den pågældende borger kan fravælge dette?
– Finder ministeren det rimeligt, at en kommunalbestyrelse har begrænsede beføjelser til at sikre, at deres borgere skærmes for det muslimske tørklæde i eget hjem i forbindelse med rengøring og/eller personlig pleje?
Juraprofessor: Kan være tilladt
Juraprofessor Jens Elo Rytter har tidligere overfor Berlingske vurderet, at et forbud mod religiøse symboler godt vil kunne begrundes sagligt for kommunalt ansatte med borgerkontakt. Det skete i januar 2019, hvor Folketinget behandlede et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om forbud mod tørklæder og andre markante religiøse symboler for alle offentligt ansatte.
Dengang konkluderede justitsministeriets jurister, at et forbud for alle offentligt ansatte vil være i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Men juraprofessor Jens Elo Rytter, der er ekspert i forfatningsret ved Københavns Universitet, så en mulighed i forhold til ansatte med borgerkontakt:
“Det er svært at begrunde, hvorfor offentligt ansatte uden borgerkontakt ikke må bære synligt religiøse symboler og religiøs hovedbeklædning. Men der kan måske være et sagligt argument, der kan begrunde et forbud mod synlige religiøse symboler og religiøs beklædning for offentligt ansatte, der har borgerkontakt,” sagde Jens Elo Rytter til Berlingske.
Juraprofessoren henviste til, at der er et lignende forbud for dommere. Her vægtes hensynet til at ”fremstå neutral overfor borgerne” højere end religionsfriheden. Jens Elo Rytter understregede dog også, at sagen juridisk ikke står så stærkt.
