Dansk Folkeparti i Horsens fik ingen opbakning til forslag om at forbyde markante religiøse symboler for kommunalt ansatte, der har borgerkontakt
Borgerne i Horsens Kommune vil også fremover møde kommunalt ansatte, der er iført det muslimske tørklæde eller andre markante, religiøse symboler. Mandag aften sagde et massivt flertal i byrådet nemlig nej til et forslag fra Dansk Folkeparti om at forbyde kommunalt ansatte med borgerkontakt at bære markante religiøse symboler.
”Dansk Folkeparti er åbenbart det eneste parti, som kæmper for de danske værdier og er imod, at kommunalt ansatte med borgerkontakt kan fungere som religiøse reklamesøjler,” siger DFs gruppeformand Michael Nedersøe, som havde rejst forslaget.
Ligestilling?
DF-forslaget blev kaldt både berufsverbot og et indgreb i kvinders ret til at bestemme hvilket tøj, de vil have på. Kritikken kom især fra venstrefløjen, men også Venstre, Konservative og Liberal Alliance sagde nej til et forbud.
“Det er de facto et berufsverbot mod kvinder, der bærer tørklæde. Vi vil gerne have flere indvandrerkvinder i arbejde, men det her forhindrer dem i at komme ind på arbejdsmarkedet,” sagde SFs Paw Amdisen.
“Jeg går meget ind for ligestilling, og det betyder blandt andet, at du og jeg ikke skal bestemme, hvad kvinder skal have på,” sagde Enhedslistens Lisbeth Torfing.
Michael Nedersøe finder det grotesk, at partier, der normalt taler om meget om ligestilling, bakker op om det muslimske tørklæde.
“Tørklædet er i islam et renhedssymbol og markerer, at mænd er mere værd end kvinder. Det er det stik modsatte af ligestilling,” sagde han.
Han understreger, at det ikke alene handler om det muslimske tørklæde:
”Det handler om alle markante religiøse symboler, kalotter, turbaner eller en T-shirt hvor der står ”Jeg elsker budhisme”. Vores ansatte skal ikke være reklamesøjler for en bestemt religion. Vi ville heller ikke acceptere at en kommunal medarbejder var i før en ’white pride’-t shirt,” siger han.
Juridisk notat
Horsens Kommune havde forud for mødet fået advokatfirmaet Horten til at vurdere lovligheden af et forbud. I et notat konkluderer advokaterne, at et forbud vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at hensynet til neutralitet og upartiskhed ikke kan begrunde en undtagelse fra diskriminationsforbuddet.
”Samlet set er der vores vurdering, at der ikke er den efter praksis påkrævede og fornødne saglige begrundelse for, at kommunen lovligt kan indføre et forbud mod, at alle kommunalt ansatte med borgerkontakt bærer markante religiøse symboler, herunder hovedbeklædning. Byrådet kan derfor heller ikke træffe beslutning om at indføre et sådant generelt forbud, der omfatter alle kommunalt ansatte med borgerkontakt,” skriver advokatfirmaet.
Professor åbner mulighed for forbud
Andre jurister er dog af en anden opfattelse. Juraprofessor Jens Elo Rytter, Københavns Universitet, sagde sidste år til Berlingske, at et forbud mod religiøse symboler godt vil kunne begrundes sagligt for kommunalt ansatte med borgerkontakt. Han pegede på, at der findes et lignende forbud for dommere, hvor begrundelsen om at ”fremstå neutral overfor borgerne” overgår hensynet til religionsfriheden.
Michael Nedersøe mener da heller ikke, at slaget er tabt. Han har kontaktet Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt, som nu har stillet en ræke spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup.
“Når der er kommet svar på Morten Messerschmidts spørgsmål, vil jeg overveje om jeg skal genfremsætte forslaget,” siger Michael Nedersøe.
FAKTA: MORTEN MESSERSCHMIDTS SPØRGSMÅL TIL JUSTITSMINISTEREN
Morten Messerschmidt har bedt justitsminister Nick Hækkerup kommentere det juridiske notat, som advokatfirmaet Horten har udarbejdet for Horsens Kommune, og han har bedt om ministeren særligt forholde sig til følgende spørgsmål:
– Kan et byråd behandle et sådan forslag? Hvis ikke, hvad vil regeringen så gøre for at sikre, at kommunalbestyrelser for den mulighed?
– Kan et sådan forslag vedtages? Hvis ikke, hvad vil regeringen så gøre for at sikre, at kommunalbestyrelser for den mulighed?
– Finder ministeren det rimeligt, at eksempelvis ældre skal mødes med det muslimske tørklæde i eget hjem i forbindelse med rengøring og/eller personlig pleje; eller vil regeringen sikre hjemmel til, at den pågældende borger kan fravælge dette?
– Finder ministeren det rimeligt, at en kommunalbestyrelse har begrænsede beføjelser til at sikre, at deres borgere skærmes for det muslimske tørklæde i eget hjem i forbindelse med rengøring og/eller personlig pleje?
