Dansk Folkeparti foreslår, at folkepensionister ikke længere skal bidrage til satspuljerne. Det kritiseres af Enhedslisten: ”Hvorfor skal de mest udsatte fortsat bidrage,” spørger Pernille Skipper. DF-ordfører svarer
Folkepensionisterne skal ikke længere bidrage til satspuljemidlerne, som går til forskellige sociale indsatser for de svageste. Sådan lyder et forslag fra Dansk Folkeparti. Partiet vil have stoppet den praksis, at folkepensionen ikke helt følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked, fordi der går en andel til satspuljerne, når lønudviklingen er på mere end 2 procent. Det er sket 21 ud af de sidste 25 år og har ifølge DF udhulet folkepensionen med 8000 kroner for en enlig pensionist.
DF-forslaget omfatter kun folkepensionen. Det gælder ikke kontanthjælp og andre overførselsindkomster, som også bidrager til satspuljerne. Det får Pernille Skipper fra Enhedslisten til at undre sig i Kristeligt Dagblad:
”Vi synes det er meget, meget mystisk, at folkepensionister skal friholdes fra at betale til satspuljen, mens de mest udsatte som psykisk syge, PTSD-ramte og mange andre fortsat skal trækkes i deres ydelser, men det vil vi tale med Dansk Folkeparti om,” siger Pernille Skipper.
Hun roser ellers DF for at ville gøre op med overførslerne til satspuljerne, som Enhedslisten er modstander af.
Læs også: Pensionister har efterslæb på 8000 kroner
Ældre tjener mere
En ny analyse fra Finansministeriet viser, at andre grupper på overførselsindkomst har et større efterslæb end pensionister, og at ældre er overrepræsenteret blandt dem, som har de allerstørste indkomster.
Til Kristeligt Dagblad siger forskningsprofessor Peder Pedersen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), at den gennemsnitlige indkomst for de +65 årige er steget med 10 procent mere end for de 25-59 årige.
“Det skyldes især, at pensionister i dag modtager mere i arbejdsmarkedspensioner og private pensioner end tidligere, og at flere ældre faktisk også har en arbejdsindkomst,” siger professoren.
“Handler om retfærdighed”
Kritikken får dog ikke Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen til at ændre holdning:
”Det handler også om retfærdighed. Hvis man kigger tilbage til 1994, hvor satspuljen blev oprettet, så har folkepensionisterne bidraget mest. I dag er det 54 procent af satspuljemidlerne, som kommer fra folkepensionen. Men i gennemsnit er det kun fem procent, der går tilbage til ældreområdet, og det har været hele nede på to procent. Dansk Folkeparti fik det så med hiv og sving op på 10 procent sidste år,” siger Rene Christensen.
Men de øvrige grupper har også et efterslæb, hvorfor skal de ikke friholdes?
”Når man eksempelvis er på kontanthjælp, er det forhåbentlig for en kortere periode. Folkepensionen er en permanent ydelse, man skal have resten af sine dage”.
Men som Pernille Skipper siger: Hvad med de allersvageste – PTSD-ramte osv.?
”Hovedparten af satspuljemidlerne går til psykiatrien, til at løfte deres livskvalitet, så pengene kommer tilbage til de psykisk syge. Det sker ikke for pensionisterne”.
Går efter mindelig løsning
Forskningsprofessor Peder Pedersen peger på, at +65-årige har haft en bedre lønudvikling end yngre grupper, blandt fordi de får mere i arbejdsmarkedspension?
”Nu har vi det system i det her land, at man indbetaler en forholdsvis høj skat, når man arbejder, og når man forlader arbejdsmarkedet, får man et grundbeløb i pension og nogle tillægsydelser. Det grundbeløb er blevet udhulet. Derfor har vi ingen problemer moralsk med at sige, at det ikke skal ske mere,” siger Rene Christensen og tilføjer:
“Jeg kan ikke se hvilket argument, som skal kunne overbevise os om, at pensionisterne fortsat skal have udhulet deres pension”.
Forslaget skal nu drøftes med forligskredsen bag satspuljen. I første omgang med regeringspartierne og derefter de øvrige partier. Satspuljerne er på 14,6 milliarder kroner og tilføres årligt 600-700 millioner kroner, hvoraf ca. 300 millioner kommer fra folkepensionen.
”Vi går efter at finde en mindelig løsning i forligskredsen,” siger DFs ordfører.
Læs også: Pensionister har efterslæb på 8000 kroner
“Jeg kan ikke se hvilket argument, som skal kunne overbevise os om, at pensionisterne fortsat skal have udhulet deres pension”.
