Selv om udligningsaftalen sender ekstra milliarder fra staten ud i kommunerne, kan mange kommuner blive tvunget til at spare. Regeringens økonomiaftale med kommunerne betyder nemlig, at de næsten ikke må bruge flere penge
Sparekniven skal findes frem i mange kommuner, selv om de har fået flere penge som følge af den aftale om en udligningsreform, som regeringen indgik med Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet i foråret.
NB-Økonomi skriver, at en fortrolig prognose fra Kommunernes Landsforening (KL) viser, at kommunernes udkast til budgetter for 2021 samlet set står til at blive 1,5 milliarder kroner dyrere, end den ramme, KL har aftalt med regeringen. Servicerammen giver kommunerne lov at øge serviceudgifter med 0,6 procent. Men næsten halvdelen af kommunerne – 45 – budgetterer i følge NB-Økonomi med mere end 0,6 procent. Hvis prognosen holder stik, skal KL pålægge kommunerne at spare de 1,5 mia. kroner.
DF og Enhedslisten sagde fra
Dermed ser Dansk Folkeparti ud til at få ret i det argument, som partiet brugte, da det valgte at forlade forhandlingerne om udligningsreformen. Her advarede DF om, at kommuner ville kunne stå i den situation, at de får ekstra penge, men ikke kan bruge dem, fordi servicerammen ikke hæves. Samme argument brugte Enhedslisten, der heller ikke er med i udligningsaftalen.
”Når man nu laver en omfordeling og putter ekstra 6,5 milliarder kroner ind i maskinen, så mener vi, at pengene skal gå til velfærd. Det var jo også det, som Venstre og Socialdemokratiet talte for i valgkampen, og vi har hørt mange borgmestre sige, at de ikke har råd til bedre normeringer, flere varme hænder osv. Derfor tror jeg, at mange borgere vil blive skuffede, når de finder ud af, at de penge deres kommune får ekstra, ikke må bruges til forbedret service,” sagde Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen, da DF forlod forhandlingerne.
Læs: DF-kritik af udligningsaftale: Kommuner må ikke bruge flere penge på service
Vil gerne, men må ikke
Ifølge DFs kommunalordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, er det præcis den situation, der udspiller sig nu. Mange kommuner ønsker at bruge flere penge på eksempelvis ældrepleje, men de kan blive tvunget til at spare i stedet.
Jens Henrik Thulesen Dahl nævner som eksempel Assens Kommune, hvor han selv er byrådsmedlem. En opgørelse viser, at Assens er blandt de kommuner i landet, der yder mindst til hjemmehjælpsmodtagere. Kommunen er på en 93. plads ud af 98 kommuner.
”Vi får flere penge med udligningsreformen og vi vil gerne bruge flere penge på hjemmehjælp, måske 20 millioner kroner, men det kan vi ikke få lov til,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Regeringen må påtage sig ansvar
Han mener, at regeringen må påtage sig ansvaret og skrue op for servicerammen:
”Specielt de fattige kommuner bør få lov at bruge flere penge. Jeg vil gerne rose min egen borgmester (Søren Steen Andersen, Venstre, red.) for at presse på for, at vi kan få lov bruge mere,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
DF-ordføreren forudser, at budgetterne kan ende med at overskride servicerammen endnu mere. Mange af de budgettal, der er sendt ind, er nemlig kun de foreløbige oplæg fra embedsværket. Det er først nu, budgetforhandlingerne skal til at gå i gang ude i kommunerne. Det vil sige, at det først er nu, at de politiske ønsker kommer på bordet.
Læs: DF-kritik af udligningsaftale: Kommuner må ikke bruge flere penge på service
