DF-kritik af udligningsaftale: Kommuner må ikke bruge flere penge på service

0
2034
Finansminister Nicolai Wammen (S) samt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), Torsten Gejl (ALT), Pia Olsen Dyhr (SF), Morten Østergaard (RV) og Sophie Løhde (V) ankommer til pressemøde i Finansministeriet for at præsentere aftalen om udligningsreform. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti står udenfor aftalen om en kommunal udligningsreform. DF vil ikke være med til at sende 2,6 milliarder kroner til kommuner med mange udlændinge, og partiet er utilfreds med, at kommunernes serviceloft ikke løftes

Selv om kommunerne får tilført 6,5 milliarder kroner ekstra fra staten i den reform af det kommunale udligningssystem, som et politisk flertal er blevet enige om, så bliver kommunernes serviceloft ikke udvidet. Derfor kan kommuner havne i den situation, at de får tilført eksempelvis 100 millioner kroner ekstra, uden at de må bruge så meget som én krone mere på kommunal service.

Det er Dansk Folkeparti utilfreds med, og det er en af to grunde til, at partiet har valgt at stå udenfor udligningsaftalen, der er indgået mellem Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet.

“Man ville under ingen omstændigheder være med til at skrive ind i aftalen, at serviceloftet skulle udvides. Vi prøvede at få en formulering med om, at serviceloftet som minimum skulle følge den demografiske udvikling (så loftet eksempelvis udvides, hvis antallet af ældre stiger, red.), men det blev afvist,” siger Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen – og fortsætter:

“Jeg synes, vi var meget løsningsorienterede. Vi var ikke spor ultimative. Men når man nu laver en omfordeling og putter ekstra 6,5 milliarder kroner ind i maskinen, så mener vi, at pengene skal gå til velfærd. Det var jo også det, som Venstre og Socialdemokratiet talte for i valgkampen, og vi har hørt mange borgmestre sige, at de ikke har råd til bedre normeringer, flere varme hænder osv. Derfor tror jeg, at mange borgere vil blive skuffede, når de finder ud af, at de penge deres kommune får ekstra, ikke må bruges til forbedret service”.

“Når der puttes ekstra 6,5 milliarder kroner ind i maskinen, mente vi , at pengene skulle gå til velfærd”

Rene Christensen, finansordfører, DF
René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

Kassebeholdninger vil vokse – igen

I stedet vil kommunernes kassebeholdninger vokse yderligere. I forvejen ligger der 44 milliarder kroner i kommunekasserne. Penge, som ikke må bruges på grund af serviceloftet, der er et loft over, hvor meget kommunerne må bruge på et år på service til borgerne. Overskrides loftet, bliver kommunen straffet økonomisk.

“Borgerne vil altså ikke opleve, at der kommer flere lærere, flere sosu-assistenter og flere pædagoger med denne aftale. De kan så håbe på, at kommunerne får lov at bruge flere penge, når der skal laves kommuneaftale med finansministeren næste gang. Men man kan godt frygte, at finansministeren til den tid vil sige, at der på grund coronakrisen ikke er råd til at udvide servicen,” siger Rene Christensen.

“Borgerne vil altså ikke opleve, at der kommer flere lærere, flere sosu-assistenter og flere pædagoger med denne aftale”

2,6 milliarder kroner til udlændinge

Den anden grund til, at Dansk Folkeparti ikke er med i aftalen, er udlændinge-udligningen. I aftalen omfordeles i alt 2,6 milliarder kroner til kommuner med mange udlændinge. Stod det til Dansk Folkeparti, skulle udlændinge slet ikke være et kriterium for omfordeling.

”Det er 2600 millioner kroner, som kunne have været brugt til anden velfærd. Det er penge, som typisk flyttes fra kommuner i landdistrikterne til kommuner i de store byer. Det synes vi ikke er rimeligt. Man kan godt foretage en udlændingekompensation på folkeskoleområdet, fordi der kan være nogle ekstra udgifter forbundet med at have mange udlændinge i skolen. Men det er ikke rimeligt, at kommuner skal kompenseres, bare fordi de har udlændinge,” siger Rene Christensen.

Finansminister Nicolai Wammen (S) samt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) og Sophie Løhde (V) på dagens pressemøde. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den rigtige retning, men…

Overordnet set mener DF-ordføreren, at aftalen ’trækker i den rigtige retning’. Men der er stadig kommuner, der får for lidt, mens andre kommuner får for meget, siger Rene Christensen, som også mener, der bruges for mange penge på at kompensere København.

Rene Christensen sætter desuden fingeren på et punkt på skatteområdet. Han undrer sig over, at det er aftalt, at kommuneskatten samlet set ikke må falde. Med andre ord: Hvis en kommune sætter skatten ned, skal en anden sætte skatten op.

”Jeg forstår ikke, at Venstre og Det Radikale Venstre er gået med til en aftale om, at man skal bevare det høje skattetryk. Hvis der er en mulighed for at sænke skatten, er det da fornuftigt at gøre det,” sier Rene Christensen.

Læs hele aftalen her

FAKTA: Oversigt over hovedelementer i aftalen

Sådan beskrives aftalen på regeringen.dk:

Et mere robust udligningssystem

Indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning
Styrkelse af den kommunale forsikringsordning for forsikrede ledige
Halvering af udlændingeudligningen
Nyt kriterium for middellevetid

Et mere enkelt udligningssystem

Udligning af udgiftsbehov og beskatningsgrundlag
Afskaffelse af hovedstadsudligningen og omlægning af hovedstadspuljen til et nyt tilskud til udsatte hovedstadskommuner

Et udligningssystem, der giver bedre forudsætninger for velfærd i hele landet

Overudligningsordningen tilpasses
Nye tilskud til udsatte yder- og ø-kommuner
Særlig kompensationsordning for tab og overgangsordning
Øget udligning af selskabsskatten
Udligning af dækningsafgift på offentlige ejendomme
Justeret modregningsordning for parkeringsindtægter
Forhøjelse af særtilskudspuljen
Særtilskud til grænsenære kommuner, ø-kommuner og kommuner med boligområder med særlig høj kriminalitet

Øvrige elementer

Robust skattemodel til uændret kommunal skat og målrettet skattenedsættelser til kommuner med de højeste udskrivningsprocenter
Tilpasning af den centrale refusionsordning på socialområdet
Tilskud til kommuner med tab som følge af manglende oplysninger om medbragt uddannelse
Ekstra statslig finansiering