Dannebrog, hæderpris og nye debatformer – Pia Kjærsgaard har sat sit præg som formand

0
990
Pia Kjærgaard bag skrivebordet i formandskontoret. Foto: Steen Trolle

Pia Kjærsgaard har stået i spidsen for en lang række små og store ændringer i Folketinget, siden hun blev valgt som formand i 2015. Hun fortsætter meget gerne men vil også blive glad for at vende tilbage til det almindelige folketingsarbejde. “For folkevalgt er noget af det fineste man kan være,” synes hun

Af Steen Trolle

Da Pia Kjærsgaard blev valgt til Folketingets formand for fire år siden, havde hun ikke en lang liste af ting, hun ville ændre som formand.

”Overhovedet ikke. Men jeg havde to ønsker. Folketingssalen skulle gøres handicapvenlig, og Dannebrog skulle op i folketingssalen. Det var jeg fuldstændig stålsat på,” fortæller Pia Kjærsgaard, da vi en fredag eftermiddag mødes på formandskontoret til et interview om hendes fire år som formand.

Begge dele er gennemført, men i dag – fire år efter – er det bare to af mange ændringer og tiltag i Folketinget og på Christiansborg, som Pia Kjærsgaard har stået i spidsen for. For selv om hun ikke havde en stor masterplan under armen, da hun blev valgt til formand den 3. juli 2015, så kunne man fristes til at tro det, når man hører om de små og store forandringer, som det danske parlament har undergået i Pia Kjærsgaards formandstid.

Blomsterkummer, renovering og nye debatformer

Der er f.eks. etableret blomsterkummer foran hovedtrappen og der er lavet en lille udstilling i vandrehallen af ting fra svundne tider i Folketinget, som Pia Kjærsgaard fandt i folketingsbetjentenes kontor på 3. sal. Folketingssalen har gennemgået en stor renovering, som har gjort den mere lys og åben, og der er etableret en handicaplift, så kørestolsbrugere kan komme op på talerstolen.

Pia Kjærgaard ved kørestolsliften i nyrenoverede folketingssal. Foto: Steen Trolle

Der er også indført nye arbejdsformer i folketingssalen. Under forespørgsels- og redegørelsesdebatter sidder alle ordfører nu sammen på 1. række. Det giver en mere levende debat og ser bedre ud, end hvis ordførerne sidder spredt rundt i salen, mener Pia Kjærsgaard.

Og fra i år er der indført tre årlige partilederdebatter, hvor alle partiledere deltager på lige fod, også regeringspartiernes. En nyskabelse, som er prøvet af én gang, og som kom godt fra start, mener formanden:

”De kan blande sig i alt, og det oplevede jeg også, at de gjorde. Alle emner kom op at vende. Ministrene talte ikke bare om det område, de er ministre for. Jeg sad og lavede et hak, hver gang en partileder kom med et nyt emne. Da jeg nåede 17, opgav jeg og tænkte ’hold da op’. Jeg synes virkelig, at det gav liv og langt mere diskussionslyst, end der plejer at være. Uden at der blev slækket på formerne, selvfølgelig, for det er jeg jo også meget optaget af”.

Ja, nogen mener at Folketinget stadig er lidt for konservativt og burde moderniseres endnu mere?

”Det mener jeg slet ikke. Jeg er meget optaget af, at vi har de der formelle tiltaleformer, hvor vi siger hr. og fru. For det giver altså en barriere i forhold til, at vi bliver alt for frække overfor hinanden. Da jeg tiltrådte, skulle jeg holde en lille tale for de nyvalgte, og her sagde jeg til dem, at man lige skal vænne sig til at sige hr. og fru og tiltale hinanden i tredje person. Men lad mig give jer et godt råd, sagde jeg. Hvis I kommer op og skændes med jeres ægtefælle, så sæt hr. eller fru foran. Så kommer I til at grine. For det lægger lige en dæmper på tingene”.

Pia Kjærsgaard på arbejde i salen. Foto: THOMAS SJØRUP/Ritzau Scanpix

Mettes baby

At Pia Kjærsgaard står vagt om former og traditioner blev understreget, da den konservative gruppeformand Mette Abildgaard i marts blev bedt af Pia Kjærsgaard via en sekretær om at forlade folketingssalen, fordi hun havde taget sin baby med til en afstemning. Den historie vakte voldsom debat, og mange mente, at det er for gammeldags, at en ung mor ikke må have sit barn med i salen. Men da vi mødes et par uger efter balladen, har Pia Kjærsgaard bestemt ikke fortrudt, at hun greb ind.

”Vi har mange traditioner og værdier herinde, som vi skal holde fast i. Det må ikke blive lige meget eller ligegyldigt. Det er ikke pjank og pjat. Det er alvorlige ting, vi drøfter, ” siger Pia Kjærsgaard – og fortsætter:

”Las os nu lege med tanken om, at jeg havde været rummelig og sagt ’det er da hyggeligt’. Hvad så hvis barnet var begyndt at græde, skulle jeg så have afbrudt mødet? Og hvor ville det føre hen? Skal man så også kunne tage en treårig med, der er lidt små-sløj og ikke kan komme i institution? Skal vi have børn, der løber rundt mellem stolerækkerne? Nej, jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg gjorde det rigtige”.

Folketingssalen har gennemgået en større renovering. Den er gjort mere lys og handicapvenlig. Foto: Steen Trolle

Kan tåle en del

Sagen om Mette Abildgaard kom kort efter, at Pia Kjærsgaard røg ud i et andet stormvejr. Det skete, da hun greb ind overfor Enhedslistens Pelle Dragsted, fordi han beskyldte Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth for at have udtrykt sig racistisk. ”Det siger vi ikke om hinanden,” lød det fra formanden. Og da Pelle Dragsted begyndte at forklare sig, tilføjede hun: ”Og man diskuterer ikke med formanden”.

Sagen fik den radikale Zenia Stampe til starte en facebookkampagne for at få skiftet formand, og Pia Kjærsgaard er da også helt på det rene med, at dele af folketingssalen ikke bryder sig om, at det er stifteren af Dansk Folkeparti, der nu sidder i formandsstolen.

”Der er stadig nogen, der ikke kan holde ud i deres krop, at jeg sidder i den formandsstol. Det har jeg vidst, fra jeg satte mig i den, og det har jeg levet med. Det må de jo om. Jeg kan tåle en del stormvejr. Jeg synes måske bare, det er lidt pinligt, at det er sådan. Ikke for mig, men for folkestyret”.

“Der er stadig nogen, der ikke kan holde ud i deres krop, at jeg sidder i den formandsstol”

Blomsterkummer foran hovedindgangen. Foto: Steen Trolle

En kendt formand

Pia Kjærsgaard har også fået kritik, når hun har lavet kommentarer på Facebook og Twitter og skrevet klummer på TV2s hjemmeside. Det tager hun helt roligt, og minder om, at den tidligere formand Mogens Lykketoft ofte udtrykte sig politisk, f.eks. om udenrigspolitik.

”Jeg er meget opmærksom på, at når jeg kommenterer et eller andet, så er det om almene emner. Selvfølgelig kommer der noget politik ind, men jeg går jo ikke i krig med en minister eller et folketingsmedlem. Jeg er jo også stadig medlem af folketinget. Jeg har min trykknap ved formandsstolen og deltager i afstemninger. Og jeg er stadig Dansk Folkeparti helt ind i hjertet, naturligvis,” siger Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard har 137.275 følgere på Facebook og er vel nok den folketingsformand, som flest danskere har kunnet sætte navn på. Det mærkes også i forkontoret, hvor der kommer mange spørgsmål fra borgere.

”Jeg tror ikke de tidligere har fået så mange borgerhenvendelser. Og det er om alt – om at man synes der bruges for meget Iphone i salen, om folketingsmedlemmernes påklædning, om hvorfor de ikke taler ordentligt til hinanden i salen osv”.

Hvorfor tror du at så mange skriver til dig?

”Folk ved hvem jeg er, og jeg signalerer, at jeg er tilgængelig og gerne vil tage mig af tingene. Og jeg svarer altid”.

Ting fra svundne tider i Folketinget er nu udstillet i et skab i vandrehallen. Foto: Steen Trolle

Tager ud på gymnasier

Pia Kjærsgaard synes selv, at hendes vigtigste opgave som formand er at skabe interesse for folkestyret og at holde folkestyret i hævd. Og det gælder ikke bare på Christiansborg, hvor Pia Kjærsgaard som formand er den i præsidiet, der leder flest møder i folketingssalen. Det er også udenfor huset, hvor hun har været ude på mange gymnasier for at fortælle om sit arbejde.

”Det er jeg faktisk den første formand, der har gjort. Og det har været supergodt. Jeg har fået en fin modtagelse alle steder. Eleverne har været så søde og vist stor interesse for at høre om arbejdet. De stiller spørgsmål om alt muligt, f.eks. hvorfor salen er tom eller om vi har fire måneders sommerferie”.

Og det er en formand, der er stolt af det danske parlament, som gymnasierne får besøg af. Siden Pia Kjærsgaard blev valgt i Folketinget første gang for 35 år siden, har hun nydt at komme på Christiansborg hver eneste dag. ”Det her parlament er så evigt smukt,” som hun siger og fremhæver de nænsomme forandringer, som er lavet af ”folketingets dygtige arkitekter og håndværkere”.

Pia Kjærsgaard havde fredag besøg på formandskontoret af en gruppe sælgere fra hjemløseorganisationen Hus Forbi. Anledningen var overrækkelsen af en check på 80.000 kroner til Hus Forbi. Beløbet stammer fra salget af bogen “Jul på Borgen”, som Pia Kjærsgaard har redigeret. Foto fra Pia Kjærsgaards facebookside

Urimelige privilegier

Men det er ikke alt hun kan forsvare. Pia Kjærsgaard synes, at folketingets medlemmer på nogle områder har urimeligt gode vilkår, sammenlignet med den øvrige befolkning. Et års barsel med fuld løn og et skattefrit omkostningstillæg hver måned på 5200 kroner, der ikke skal redegøres for, er ikke rimeligt, mener hun. Derfor har Pia Kjærsgaard i Udvalget for Forretningsorden fået opbakning til, at der laves en liste, hvor folketingsmedlemmernes vilkår sammenlignes med forholdene i det øvrige Danmark og med parlamenterne i de øvrige nordiske lande. På den baggrund bør partierne sammen finde ud af, hvad de synes er rimeligt, mener hun.

Initiativet har hun taget, efter at Ekstra Bladet kørte en artikelserie om politikerfryns. Her blev Pia Kjærsgaard spurgt, hvad hun mente om MF’ernes vilkår, og hun svarede, at hun synes der er privilegier, som ikke er rimelige.

”Man kan ikke sammenligne det at sidde i folketinget med at være ansat i en virksomhed. Men jeg kan sagtens se, at der er nogle urimeligheder, og selv om vi aldrig vil kunne stille Ekstra Bladet tilfreds, så skal vi i hvert fald kunne forsvare det vi gør ud ad til. Og jeg kan ikke forsvare, at folketingsmedlemmer skal have et helt års barsel eller man bare får udbetalt et skattefrit omkostningstillæg, uden at skulle dokumentere noget. Det er en torn i øjet på mange mennesker, og det kan jeg godt forstå,” siger Pia Kjærsgaard.

“Selv om vi aldrig vil kunne stille Ekstra Bladet tilfreds, så skal vi i hvert fald kunne forsvare det vi gør ud ad til”

Det fineste er at være folketingsmedlem

Hun fortsætter meget gerne i formandsstolen efter folketingsvalget, men det ligger ikke lige i kortene med de nuværende meningsmålinger. Og skulle formandstiden slutte efter fire år, så har Pia Kjærsgaard det også fint med det:

”Jeg plejer at sige, at jeg bliver glad, hvis jeg fortsætter, men jeg bliver også glad, hvis jeg ikke gør. For så er jeg jo forhåbentlig genvalgt som folketingsmedlem og er tilbage i Dansk Folkepartis gruppe og kan udfolde mig der. For mig er det fineste i virkeligheden at blive valgt til Folketinget, for så er du valgt af borgerne. Det er meget ærefuldt at blive valgt til formand, det er flot at blive minister, men det er jo noget, man vælges til herinde. Det afhænger af, hvordan mandaterne falder ud. Men folkevalgt – det er altså noget borgerne afgør”.

Pia Kjærsgaard på talerstolen til Dansk Folkepartis årsmøde i Herning i 2018. “Jeg er stadig DF helt i hjertet”.. Foto: Carsten Lundager

Hun har gennem 35 år set en del kolleger, som ”er gået fuldstændig ned med flaget”, hvis de for eksempel er færdig som minister. Men det vil ikke ske for hende:

”Aldrig. Jeg nyder mit arbejde. Jeg har susende travlt. Men hvis jeg skal være almindeligt folketingsmedlem igen, så jeg kan vel en gang imellem få tid til at hente mit yngste barnebarn i daginstitution, og det vil jeg da nyde”.

Hædersprisen

Og lad os slutte med at vende tilbage til listen over ting, der er ændret i Pia Kjærsgaards formandsperiode. To af de ting, som Pia Kjærsgaard også nævner, er i den helt store og den helt lille skala.

Den store først: Pia Kjærsgaard har fået indstiftet Folketingets Hæderspris, som ”tildeles en civil person, som har udvist ekstraordinært heltemod ved med sit eget liv som indsats at forsøge at beskytte og redde andres liv, og som omkom under forsøget, og hvor der var tale om politiske forbrydelser, terror eller attentater rettet mod vores åbne, demokratiske samfund og frihedsrettigheder”. Prisen på 200.000 kroner er uddelt én gang og gik til Finn Nørgaard og Dan Uzan, som blev dræbt af terroristen Omar El Hussein i 2015. De to har nu en mindeplade i Folketinget og pengene er gået til deres nærmeste familie.

”Jeg er meget glad for den pris, selv om jeg ikke håber, at vi får brug for den igen. Jeg synes vi er for dårlige i Danmark til at hædre vores helte. Det har jeg altid ment. Derfor var denne pris vigtig at få indstiftet,” siger Pia Kjærsgaard.

“Jeg synes vi er for dårlige i Danmark til at hædre vores helte. Det har jeg altid ment. Derfor var denne pris vigtig at få indstiftet”

Brænde i pejsen

Og så til den lille: I den store åbne pejs i Folketingets vandrehal ligger der nu birkebrænde. For den slags detaljer er formanden også optaget af:

”Vi har den her store, smukke pejs, men den var så tom. Vi kan jo ikke have ild i den, men jeg foreslog vores arkitekter, at vi kunne lægge noget brænde ind i den. Vores arkitekter er som sagt meget dygtige, men de er jo vant til at beskæftige sig med de store linjer herinde, så de synes vist det var lidt småt. Men de sagde dog at  ’ja, men så skal det være birkebrænde fra de svenske skov’, og det synes jeg jo var helt fint”.

Arkitekterne fik dog ikke gjort noget sagen. De havde travlt med andre opgaver. Men så tog formanden affære:

”Jeg sagde ’prøv at hør, nu har jeg ventet tre måneder på det birkebrænde. Hvis ikke det kommer inden for to dage, så kører jeg selv over og køber et par poser brænde på Statoil og hælder det i’. Og så kom der birkebrænde i,” fortæller Pia Kjærsgaard med et grin.

Birkebrænde i den store pejs i Vandrehallen. Foto: Steen Trolle

FAKTA OM PIA KJÆRSGAARD

Født 23. februar 1947 i København.
Gift med statsrevisor Henrik Thorup.
Valgt til Folketinget første gang den 10. januar 1984 for Fremskridtspartiet.
Politisk leder af Fremskridtspartiet 1985-1994.
Medstifter af Dansk Folkeparti i 1995. Formand 1995-2012.
Folketingets formand fra 3. juli 2015.