Kristendommen skal fylde mere og definere kultur-, flygtninge-, udviklings- og undervisningspolitikken, siger Morten Messerschmidt i interview med Politiken
“Danmark er kristent – og det skal kunne mærkes”.
Sådan lyder budskabet fra Morten Messerschmidt i et stort interview med Politiken, hvor DF-politikeren blæser til kristen værdikamp.
”Der foregår en religionskrig, og vi ser den også her i Danmark,” siger han.
Står det til Morten Messerschmidt, skal kultur-, flygtninge-, udviklings- og undervisningspolitikken defineres af kristendommen. Danmark skal eksempelvis straffe lande, der forfølger kristne, over udviklingsbistanden.
”Vi skal sige fuldstændig åbenlyst, at Danmark som et kristent land skal prioritere og hjælpe forfulgte kristne mere end alle mulige andre, herunder muslimer,” siger han.
”Vi skal sige fuldstændig åbenlyst, at Danmark som et kristent land skal prioritere og hjælpe forfulgte kristne”
Morten Messerschmidt til Politiken
Andre forslag lyder på loft over antallet af moskeer, forbud mod muslimske bønnekald og mere fokus på kristendom i folkeskolen. Det skal være obligatorisk, at man kender Det Nye Testamente og den kristne katekismus i skolen, ligesom eleverne ”selvfølgelig skal synge de danske salmer i folkeskolen”.
For meget religionslighed
”De andre religioner kan man stifte bekendtskab med i gymnasiet, universitet eller hvis ens forældre synes, at det er vigtigt,” siger Morten Messerschmidt.
Han siger til Politiken, at han går ind for religionsfrihed, men ikke religionslighed.
”Vi har for meget religionslighed i Danmark. Folk må praktisere de trosretninger, de vil, men det går ikke, at samfundet skal indrette sig hverken helt eller delvist på præmisserne i andre religioner end kristendommen,” siger Morten Messerschmidt.
”Vi har for meget religionslighed i Danmark”
Morten Messerschmidt til Politiken
Arven fra Søren Krarup og Jesper Langballe
Han fortæller i interviewet, at kristendommen er kommet til at fylde mere i hans eget liv gennem årene, og at han er fast gæst ved kirkens højmesser, når det kan lade sig gøre. Men i Dansk Folkeparti er kristendommen kommet til at fylde mindre de senere år, fordi andre dagsordner har fyldt. Det har skabt et vakuum, mener Morten Messerschmidt, som vil tilbage til den kristne værdikamp, som præsterne Søren Krarup og Jesper Langballe stod for.
”De to har om nogen defineret det konservative Danmark i hvert fald i åndelig forstand. I DF har den arv, de løftede, ikke nået sit fulde potentiale, selv om både Marie Krarup og Christian Langballe har gjort det fremragende. Men der mangler noget, som DF bør løfte,” siger han til Politiken.