Regeringen og Dansk Folkeparti vil lave en forbudsliste, som skal forhindre udenlandske ekstremistiske organisationer i at sende penge til trossamfund i Danmark
For nylig dokumenterede Jyllands-Posten, at Imam Ali Moskeen på Nørrebro har tætte forbindelser til det iranske præstestyre. Tidligere er det kommet frem, det tyrkiske religionsministerium støtter 26 moskeer i Danmark. Der har også været historier fremme om, at styret i Qatar vil finansiere en helt ny stormoské på Nørrebro.
Men den slags skal det være slut med, hvis det står til regeringen og Dansk Folkeparti. Med en ny aftale vil regeringen og Dansk Folkeparti forbyde donationer til moskéer og trossamfund, hvis de har til formål at ”modarbejde og underminere demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder”.
I praksis skal det ske ved, at der udarbejdes en liste over personer, selskaber og statslige organer, som får forbud med at donere penge. Ordningen skal, hvis den vedtages i det nye folketing, gælde fra 2021. Den vil omfatte økonomiske bidrag over 20.000 kroner.
”Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå, at antidemokratiske personer med et fuldstændigt ødelæggende syn på vores danske frihedsrettigheder forsøger at gøre deres indflydelse gældende i Danmark ved økonomisk at støtte foreninger her. Derfor er jeg glad for, at vi har indgået en aftale med Dansk Folkeparti om, hvordan vi kan forbyde donationer fra formørkede kræfter, der kun ønsker at skade vores demokrati,” siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til DR.
Martin Henriksen: Nødvendigt at sige fra
Listen bliver en pendant til hadprædikantlisten, der forbyder en række yderliggående imamer at komme til Danmark. Hvis man optages på listen, vil man være udelukket i to år, hvorefter sagen vurderes igen.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen siger til DR, at initiativet skal sætte en stopper for ”foreninger og regimer, som bevidst forsøger at pådutte det danske samfund holdninger om for eksempel sharia”.
”Det er nødvendigt at sætte ind over for det, fordi islamistiske foreninger og regeringer tidligere har været med til at finansiere opførelsen af moskéer i Danmark. Vi vil gerne sige fra over for nogle af de regimer, men også private donorer som sender penge ind i Danmark for blandt andet at bygge moskéer,” siger Martin Henriksen.
Tyrkisk religionsministerium øver indflydelse
Det er velkendt, at det tyrkiske religionsministerium Diyanet i Ankara spiller en aktiv rolle i danske moskeer via Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. Senest har der været fokus på den tyrkiske indflydelse, da stormoskeen ”Brabrand Ulu Cami” i Aarhus blev forsynet med en 24 meter høj minaret. Bag stormoskeen står Tyrkisk Kulturforening, som er en del af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse og har relationer til den tyrkiske ambassade i København og det tyrkiske religionsministerium.
”Det er en generel trend i hele Europa, at Diyanet ekspanderer både fysisk med nye moskéer og dermed også ekspanderer religiøst, politisk og kulturelt,” sagde professor Samim Akgönül, der forsker i Diyanet og dets imamer ved universitetet i Strasbourg, sidste år til Kristeligt Dagblad.
Martin Henriksen lægger ikke skjul på, at den tyrkiske indflydelse er noget af det, som DF og regeringen har fokus på:
”Med aftalen vil vi som noget nyt for eksempel kunne forbyde det tyrkiske religionsministerium at sende penge ind i Danmark,” siger han til DR.
