Priserne skyder i vejret, mens amerikanerne køber ind som aldrig før. Samtidig er syv millioner personer forsvundet fra arbejdsmarkedet – måske har de opgivet den amerikanske drøm
Normalt kan en økonom tjene til livets ophold ved at se tilpas bekymret ud og tale om meget små ændringer. Men lige må især de amerikanske økonomer lære at tænke nyt. For amerikansk økonomi giver ikke rigtig mening.
Den amerikanske inflation er bekymrende høj. Med prisstigninger på mad og energi, der udløser den højeste inflation siden finanskrisen, er amerikanerne i hvert fald på papiret fattigere end sidste år. Men samtidig bruger amerikanerne penge i et tempo, som om det var Black Friday hver fredag.
Økonomien er stærk og har indhentet alt det, man tabte under Covid-krisen og mere til. Det er selvfølgelig godt for investorerne og normalt også godt for den siddende regering. Men lige nu siger meningsmålingerne, at præsident Joseph R. Biden og hans regering gør et rigtigt dårligt job i vælgernes øjne.
Det største mysterium er manglen på arbejdskraft. I et land, hvor mange må arbejde to jobs for at få pengene til at slå til, er der pludselig mange, der tilsyneladende ikke orker at arbejde. Statistikken for arbejdssøgende siger, at der i september og oktober er forsvundet syv millioner arbejdssøgende. Og det er ikke fordi de har taget nogen af de mange ledige jobs – de er blot holdt op med at hæve dagpenge.
Flere medier spekulerer i, at krisen har ændret amerikanernes holdning til at arbejde. At de hellere vil være mere spartanske og mere fattige end at løbe rundt efter endnu et dårligt betalt job. Et andet eksempel på det, er at mange i sundhedssektoren hellere tager en fyreseddel end acceptere at blive vaccineret.
I alle retninger
Bladet Atlantic slår i dagens udgave fast, at de økonomiske tendenser kører i alle retninger. Covid-19 kostede millioner af jobs og sendte mange væk fra de store byer og ud til et enklere, fattigere liv. Bladet sammenligner den tendens med de små husmandsbrug (homesteads) i 1830’erne, hvor man kunne få sig 40 acres og et muldyr.
Selve krisen mindede bladets skribent om 1930’erne med sine forkerte beslutninger og stadig dybere krise. Samtidig rykker den amerikanske økonomi som den sjældent har gjort og skaber milliardærer som aldrig før. På det punkt er økonomien i bladets øjne rykket direkte frem til 2030’erne med en langt mere dynamisk og fleksibel tilgang til økonomi.
Det er bladets vurdering, at de mange millioner nok skal vende tilbage til arbejdsmarkedet når opsparingen er brugt op. Og det vil skabe endnu et boom.
The Atlantic: Where Did 7 Million Workers Go?
Kilder: The Atlantic, Wall Street Journal, Trading Economics
