81 procent af de nye videregående uddannelsespladser ligger i de fire største byer. Den skæve uddannelsesfordeling går ud over dansk økonomi, advarer organisationen Balance Danmark
Fordelingen af uddannelsespladser i Danmark er stadig voldsomt skæv. Det viser tal for antallet af nye studerende.
I 2019 er 65.714 studerende blevet optaget på en videregående uddannelse. Næsten 40.000 af disse er startet på en uddannelse i en landets fire største bykommuner: København, Aarhus, Odense og Aalborg.
36 af landets øvrige 94 kommuner har også fået nye studerende: Men de fleste steder er der kun tale om få hundrede studerende. I syv af kommunerne er det under 100.
Organisationen Balance Danmark, der arbejder for et Danmark i bedre balance, har lavet en analyse af den skæve uddannelsesfordeling. Den viser, at 81 procent af de nye studerende er havnet i de fire største byer.
Fordelt på uddannelsestyper ser de store byers andel sådan ud:
- Universiteter: 95 procent
- Erhvervsakademier: 71 procent
- Professionshøjskoler: 64 procent
- Øvrige uddannelser: 71 procent
Størst andel i Lyngby-Taarbæk
Der er dog også andre kommuner, der har mange studerende. Lyngby-Taarbæk, som huser Danmarks Tekniske Universitet (DTU), har i 2019 modtaget 2922 nye studerende. Det svarer til 52 uddannelsespladser pr. 1000 indbygger. Dermed er Lyngby-Taarbæk, der ligger nord for København, den kommune i landet, der har den højeste andel af studerende.
Roskilde er nummer to med 39 nye videregående uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere, og Frederiksberg er nummer tre med 37.
Til sammenligning har Fredericia, Kalundborg og Frederikshavn bare 1 ny studerende pr. 1000 indbyggere og 48 af landets kommuner har slet ikke har nogen.
Skader dansk økonomi
Balance Danmark mener, at det er nødvendigt med en større spredning. Organisationen, som er partipolitisk uafhængig og har en række kommuner, virksomheder og organisationer som i medlemskredsen, skriver som anbefaling i sin analyse:
”Centraliseringen af uddannelserne i Danmark betyder, at vi først og fremmest uddanner til arbejdsmarkedet i og omkring de fire store byer. Det er i dag og ikke mindst på sigt til stor skade for dansk økonomi, da størstedelen af Danmarks eksportvirksomheder, som mangler højtuddannet arbejdskraft, er placeret andre steder i landet end i de fire store byområder. Samtidig skader det mulighederne for lokal bosætning og udvikling, hvis ikke man kan tiltrække de nødvendige lærere, sygeplejerske, læger, pædagoger osv.,” skriver foreningen i rapporten.
Balance Danmark mener, at Folketinget bør vedtage en politisk plan og strategi for et ”decentralt Uddannelsesdanmark”. Målet må være, at mindst 50 pct. af uddanelserne på erhvervakademierne og professionshøjskolerne samt mindst 10 procent af universitetsuddannelserne skal ligge uden for de store byer, lyder det.
DF: Dobbelt så mange universitetspladser udenfor de store byer
Den målsætning er Dansk Folkeparti enig. Partiet har stillet forslag om præcis det samme. På DFs årsmøde i Herning sagde formanden Kristian Thulesen Dahl følgende i sin tale:
”Vi kan gøre noget ved eksempelvis at sikre, at uddannelsespladser er tilstrækkeligt fordelt udover landet. Derfor stiller vi forslag om, at mindst 10 procent af de videregående uddannelsespladser skal være udenfor de fire største byer. Det vil give ca. en fordobling af pladserne udenfor de fire største byer i forhold til i dag. Planen skal også sikre, at mindst halvdelen af uddannelsespladserne på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne er udenfor de fire største byer. For man kan spørge sig selv, hvorfor vi i dag siger til vores unge, at mens I er under uddannelse, skal I bo de dyreste steder i vort land. Hvorfor ikke i stedet give bedre uddannelsesmuligheder andre steder i landet?,” sagde DF-formanden.
FAKTA: Studerende på videregående uddannelser i 2019:
Læs analysen her: Optag 2019: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser
