Danske forskere skriver næsten aldrig på dansk

0
294
Når danske forskere skal formidle deres forskning, så foregår næsten altid på engelsk.

Det danske sprog er ved at forsvinde som forskningssprog. Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl vil have en national sprogstrategi for universiteter og forskningsinstitutionre, så det sikres, at der stadig skrives på dansk

Der bliver længere og længere mellem artikler fra danske forskere, der er skrevet på dansk. I følge en opgørelse, som Magisterbladet har lavet, var kun 13 procent af alle forskningspublikationer i 2017 skrevet på dansk. Til sammenligning var 21 procent af artiklerne danske i 2009.

Den udvikling bekymrer Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl. Han mener, at der bør laves en samlet sprogstrategi for de danske uddannelses- og forskningsinstitutioner, der kan sikre det danske sprog.

“Jeg er med på at forskning skal formidles internationalt, men vi bør også være bevidste om, hvordan vi opretholder det danske sprog. Hvis al forskning formidles på engelsk, så kommer det danske sprog ind i en dødens spiral. For hvis det, man kan kalde ‘det højeste niveau af tankevirksomhed’ ikke længere kan sætte danske ord på tingene, så vil der efterhånden være ting, som vi ikke kan tale sammen om på dansk,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Minister: Masser af forsknings-formidling til danskerne

DF-ordføreren har spurgt uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om hvordan hun vil sikre, at dansk forskning gøres tilgængeligt på dansk for danskerne. Ministeren skriver i et svar, at hun “er meget optaget af, at dansk forskning videreformidles til danskerne”. Hun mener, at der finder masser af forsknings-formidling sted til danskerne på dansk:

“Der er forskere og universiteter, der samarbejder med vores private virksomheder
og betjener vores offentlige myndigheder. Der er forskerprogrammer for børn og
unge. Der er bøger, museer, videnfestivaler, foredrag, åbent universitet og meget
mere til alle de lidt mere interesserede. Og så er der selvfølgeligt også de mange
forskere, der optræder som eksperter i tv, radio og aviser,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen.

Jens Henrik Thulesen Dahl er dog ikke tilfreds med svaret. Han mener, det er nødvendigt med fælles, national sprogstrategi.

“Universiteterne har forskellige strategier på området. Nogle steder har man for eksempel det udmærkede princip, at udenlandske forskere efter nogle år i Danmark skal kunne undervise på dansk. Men vi ser også, at danske elever bliver undervist på engelsk af danske undervisere, og det synes jeg er absurd. Der er brug for nogle overordnede retningslinjer, så vi kan sikre det danske sprog på universiteter og i forskningen,” siger han.

Dansk Sprognævn: Her er det danske sprog trængt

Hos Dansk Sprognævn er direktør Thomas Hestbæk Andersen generelt ikke bekymret for det danske sprog. Men han siger til Magisterbladet, at der er nogle områder, hvor sproget er under pres:

“Der kommer en rapport fra os senere på året, som viser, at dansk som helhed faktisk ikke er mere påvirket af fremmedsprog end før. Der, hvor dansk er trængt i baggrunden, det er inden for særlige domæner eller områder. Fx i videnskabelige produktioner, inden for onlinespil eller inden for såkaldt “corporate ­language,” siger han.