Udlændinge- og integrationsministeriet vurderede i sidste uge, at EU-dom om familiesammenføring i første omgang kan få betydning for 138 tyrkiske par. Men det er alt for konservativt anslået, mener ekspert, der vurderer at over 1000 par kan være omfattet
Over 1000 tyrkiske ægtepar kan have krav på at gå genoptaget deres sag om familiesammenføring, efter at EU-domstolen har givet et tyrkisk par medhold i, at det var ulovligt, da de fik afslag på familiesammenføring i 2010.
Det vurderer flere eksperter overfor Kristeligt Dagblad.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sagde ellers i sidste uge, at sagen i første omgang kun ville kunne få betydning i 138 sager fra årene 2011-2019. Derfor vil ministeriet nu skrive til disse 138 par for at gøre dem opmærksom på EU-dommen og muligheden for at få genoptaget deres sag.
Men eksperter siger til Kristeligt Dagblad, at ministeriets skøn er en ”meget stram” fortolkning af EU-dommen.
1818 sager fra 2000-2010
Der er nemlig også 1818 sager fra årene 2000-2010, hvor det danske tilknytningskrav har været brugt til at afvise familiesammenføring for ægtepar. Og mindst 1000 af disse par handler om tyrkiske statsborgere, som ifølge EU-domstolen burde have været undtaget fra tilknytningskravet, fordi Tyrkiet har en særlig associeringsaftale med EU. Det vurderer lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet Peter Starup, der i Kristeligt Dagblad beskrives som en af landets førende eksperter i udlændingeret.
”Ministeren er kommet med en stram og konservativ fortolkning af EU-dommen. Det er tydeligt, at man ikke vil give den en betydning udover det absolut nødvendige. Min vurdering er dog, at mere end 138 sager kan gå om. Helt op til 1000,” siger Peter Starup til avisen.
Har ikke overblik
Ministeriet nævner selv de 1818 sager i sin redegørelse om sagen til udlændinge- og integrationsudvalget. Men fordi myndighederne først i 2011 begyndte at sortere sagerne på baggrund af nationalitet, så har ministeriet ikke noget overblik over, hvor mange sager der handler om tyrkiske statsborgere. Det vil kræve en omfattende manuel gennemgang, og derfor vil ministeriet i stedet gøre opmærksom på EU-dommen på hjemmesiden nyidanmark.dk.
Peter Starup er imidlertid ret sikker på, at der er mange tyrkiske par blandt de 1818:
”De 1818 sager omhandler gæstearbejdere, og de fleste afviste mellem år 2000 og 2010 er formentlig tyrkere, ikke pakistanere eller eksjugoslavere. Det kan være 50 procent, men måske også flere sager – over 1000,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Messerschmidt kritiserer minister
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt kritiserede i sidste uge, at udlændinge- og integrationsministeriet af egen drift vil opsøge de 138 par fra 2011-2019, og han har stillet en række spørgsmål til Mattias Tesfaye om sagen efter et samråd i sidste uge. Blandt andet vil Morten Messerschmidt havde svar på, om ministeriet er forvaltningsretligt forpligtet til selv at være opsøgende.
“Jeg synes det er meget kritisabelt, at regeringen selv vil tage kontakt til de 138. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi på den måde skal agere assistance for folk, der reelt ønsker at undergrave den stramme danske udlændingepolitik. I det hele taget bryder jeg mig ikke om hele den der strategi med, at man nu vil ud og informere om, at Danmark har ændret praksis. De her mennesker har selv fundet på at gå til EU-domstolen. Så må dem, der mener, at de har en sag, også selv tage initiativet,” sagde han til ditOverblik i sidste uge.
Støttepartier: Alle skal kontaktes
Både De Radikale og Enhedslisten mener, at ministeriet bør granske alle 1818 sager og kontakte alle tyrkiske par, som EU-dommen vurderes at få betydning for.
”I sager, som muligvis er fejlvurderet, skal de involverede selvfølgelig kontaktes. Det er god praksis,” siger radikales udlændingeordfører Andreas Steenberg til Kristeligt Dagblad.
