Den tyrkiske moské i Slagelse ligger et sted, hvor der ikke må drives moské. ”Vi bliver trukket rundt i manegen,” siger Dansk Folkepartis byrådsmedlem Henrik Brodersen
“Lokalplanen giver ikke mulighed for at etablere moské i området”.
Det skriver Slagelse Kommune i et svar til en borger i den hvidbog, som blev lavet forud for vedtagelsen af en lokalplan for et multikulturelt kulturhus på Landsgravvej 27A i Slagelse.
På trods af dét svar, er det reelt en moské, som et stort flertal i byrådet sagde ja til på byrådsmødet i mandags. Det siger Henrik Brodersen, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, som var det eneste parti, der stemte imod. Stod det til Dansk Folkeparti, skulle der i stedet have været gennemført en folkeafstemning om det multikulturelle kulturhus.
”Alle kalder det en moské. Det gør de også selv. Vi bliver trukket rundt i manegen, når man siger, at det ikke er en moské, og det irriterer mig grænseløst. For reelt har byrådet sagt ja til at der må være et multikulturelt hus, der ikke overholder lokalplanen,” siger Henrik Brodersen.
Talsmand: Vi følger alle regler
En talsmand for Slagelse Multikulturel Forening, Bilal Biyik, afviser overfor det lokale dagblad, Sjællandske, at det er en moské.
”Vi har et bederum, som kun udgør en sjettedel af det samlede areal på 2500 kvadratmeter,” siger han og fastslår, at der ”ikke vil finde noget som helst sted i strid med reglerne”.
DF krævede forbud, men kommunen gav dispensation
Dansk Folkeparti mener imidlertid, at reglerne allerede bliver brudt. Bygningen på Landsgravvej, hvor Slagelse Multikulturel Forening flyttede ind for nogle år siden, blev oprindeligt drevet af Gasa Group. Senere var der festlokaler på adressen, som også kaldes ”Håndværkergården”. Men for nogle år siden blev bygningerne overtaget af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, som driver over 30 moskéer i Danmark og har tætte kontakter til det tyrkiske religionsministerium, Diyanet, og derefter blev Håndværkergården omdannet til multikulturhus. Det skete, uden at der blev søgt om lokalplantilladelse til at drive et kulturcenter med religiøse aktiviteter.
Det fik i 2017 Dansk Folkeparti til at kræve et straksforbud mod det religiøse kulturhus. Men i stedet for at forbyde aktiviteterne, valgte Slagelse Kommune at give en tre årig dispensation fra lokalplanen. Det er denne dispensation, som snart udløber, og derfor et byrådsflertal nu har valgt at opdatere lokalplanen, så den tillader ”kulturelle foreningsformål”. Men altså stadig uden, at der gives tilladelse til at drive moské.
”Lokalplanen giver ikke mulighed for etablering af en kirke eller en moské,” som der står i hvidbogen fra høringsprocessen, hvor flere naboer klager over aktiviteterne.
DF overveje at klage
Dansk Folkeparti vil nu overveje at påklage byrådets beslutning til tilsynsmyndigheden. Men det er ikke lige til, konstaterer Henrik Brodersen:
”Vi skal finde ud af, om en sådan klage har nogen gang på jorden. For der er sådan set intet galt med den lokalplan, der er vedtaget. Problemet er, at den ikke bliver overholdt”.
Moské med koranskole
At der drives moské-lignende aktiviteter på Landsgravvej 27A er åbenlyst. På Slagelse Multikulturcenters facebookside ligger adskillige opslag fra ”Slagelse Camii”, der i følge Google Translate betyder Slagelse Moské. Og Slagelse Camii har adresse på Landsgravvej 27A, samme sted som kulturhuset.
Slagelse Camiis facebookside er fuld af opslag om religiøse aktiviteter. Der er livetransmissioner lavet af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, hvor religiøse lærde taler om sammen. Der er opslag om kommende religiøse aktiviteter. Og der er løbende opslag om den religiøse skole for børn, som Slagelse Camii driver. For eksempel dette opslag:
”Uddannelsen af vores børn fortsætter i vores Slagelse-moske. De er betroet os. Vi gør alt for at blive etiske individer, der lærer deres religiøse viden på den mest nøjagtige måde” (Google-oversat fra tyrkisk)
Kønsadskilt undervisning
Opslagene om den religiøse skole – koranskolen, som en nabo kalder den i en indsigelse til lokalplanen – foregår i øvrigt kønsopdelt. Som det fremgår af billeder og opslag på siden, modtager drenge og piger særskilt undervisning i koranen. Som det f.eks. hedder i et opslag fra 13. september, hvor billeder viser 12 piger og unge kvinder samlet i en undervisningssituation:
”Vores religiøse lærer afholdt sit første møde med vores unge piger. Vores unge piger og vores kvindelige gejstlige mødes i vores moske hver søndag kl. 18:00. Koranundervisning afholdes mellem kl. 18:00 og 19:00 på søndage. Senere vil vores kvindelige religiøse embedsmand fortsætte sine programmer med vores unge piger”. (Google-oversat fra tyrkisk)
Lige linje til det tyrkiske religionsministerium
De mange opslag fra Dansk Tyrkisk Islamisk Selskab understreger den tætte kontakt til Diyanet, det tyrkiske religionsministerium. Som ditoverblik skrev onsdag er Dansk Tyrkisk Islamisk Selskab oprindeligt oprettet med det formål at udbrede tyrkisk stats-islam til herboende tyrkere. Det sker bl.a. via udstationerede imamer fra Tyrkiet og via prædikener, som udsendes fra Diyanet i Ankara og som holdes ved fredagsbønnen i alle stiftelsens moskéer i Danmark og de øvrige europæiske lande.
Læs mere:
Så tæt er båndet mellem Erdogan og de tyrkiske moskéer i Danmark
