EU fik en chance, da den britiske premierminister Boris Johnson i aftes foreslog en aftale, hvor striden om grænsen til Irland blev løst på en ny måde. Men EU kan ikke komme ud af hullerne
Med den aftale, der ligger på bordet, vil EU ikke bare diktere betingelserne for briternes vej ud af unionen. Hvis ikke Storbritannien bliver ved med at gøre som EU-toppen vil, så kan EU reelt splitte Storbritannien i to. For aftalens punkt om grænsen mellem republikken Irland og det britiske Nordirland betyder, at Nordirland i virkeligheden kan blive trukket ud af fællesskabet med resten af Storbritannien blot for at holde grænsen lige så åben som i dag.
Den del af aftalen er uacceptabel for den nye britiske regering og for de fleste briter. Derfor faldt aftalen tre gange i det britiske parlament. Og hvis man i EU-toppen ikke skulle have forstået det, så skrev Boris Johnson til dem i aftes og foreslog en anden aftale, der holder grænsen åben og som samtidig bevarer Storbritannien som et, samlet land.
Først var der tavshed fra EU-toppen. Så hen på dagen i dag meldte Donald Tusk sig på banen – som præsident for Rådet er han i løbende kontakt med de andre 27 EU-lande. Han afviste forslaget fra Boris Johnson og mente, at det ikke var konkret nok.
Selv de britiske medier, der overvejende er EU-glade, kalder EU-toppens reaktion for en slet skjult afvisning af briterne og Boris Johnson i særdeleshed. Dermed er den britiske premierminister godt i gang med at samle briterne bag sig i opgøret med EU.
Den britiske premierminister er godt i gang med at samle briterne bag sig i opgøret med EU.
Kamp derhjemme
Indtil nu har den britiske regering ellers mest kæmpet med sine hjemlige modstandere. Dels oppositionens ledende parti, Labour, der ganske ikke kan blive enig med sig selv om hvad det mener om Brexit, men som til en hver tid er imod den konservative regering. Dels den fløj i det konservative parti, der er EU-venlig, og som egentlig helst vil glemme alt om Brexit.
Her i weekenden gav politikere fra den fløj en intern regeringsrapport til en venligsindet avis. Her hed det, at problemer med toldbehandling kan give problemer med forsyning af mad og medicin. Men det virker som om dette bagholdsangreb i højere grad skader afsenderen af budskabet end Boris Johnson selv, for briterne synes at dele hans vurdering af, at det i værste fald er bump på vejen.
Det er Boris Johnsons store held, at hans hjemlige fjender, der nok har flertal i parlamentet, hader hinanden mere end de hader ham. Derfor kan han og hans ministre nu flytte opgøret om Brexit tilbage til EU. Med syv uger til briternes farvel til EU er det op til de 27 resterende lande at vælge side.
De to nærmeste naboer har allerede lagt op til konflikt med briterne. Irland, der ellers har mest at tabe ved et hårdt Brexit, nægter at forhandle om grænsen til Nordirland. Og Frankrig, der i høj grad har domineret EU’s forhandlinger med briterne, er nærmest fornærmende i deres afvisning af nye forhandlinger.
Det hele kommer derfor endnu en gang til at hænge på den tyske kansler Angela Merkel. Efter planen skal hun i denne uge tale med Boris Johnson om Brexit og hun har grund til at høre efter. Mens hendes socialdemokratiske partnere i regeringen er imod nye forhandlinger, så vil hun givet lytte mere til sit eget bagland, hvor både finansverdenen og den store industri er dybt bekymret ved udsigten en hård Brexit.
