Alex Ahrendtsen har skrevet den første biografi om lagerforvalter Peter Rindal, der kæmpede mod Statens Kunstfond og uforståelig, moderne kunst. Bogen blev torsdag fejret med en reception i Socialdemokratiets gruppeværelse
Folketingsmedlem Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti kunne fredag den 20. januar stå op til fine anmeldelser af sin nye bog: ”Rindal. Kampen mod kultureliten og velfærdsstaten”, der netop er udkommet.
Bogen er den første biografi om lagerforvalter Peter Rindal, der i 1965 startede et oprør mod Statens Kunstfond og støtten til moderne, uforståelige kunst. Et oprør, som er endt med at blive et begreb, rindalismen.
Politiken giver bogen fire stjerner og i Weekendavisen bruger politisk redaktør Arne Hardis to sider i avisens bogtillæg, hvor han kalder biografien om Rindal meget vellykket:
“Ahrendtsens indsats skaber side for side et menneske for øjnene af læseren, lader ham træde tydeligt frem foran sit begreb,” lyder det fra Hardis.
Ros er der også i Jyllands-Posten. Her drysser historiker Mikael Jalving fem stjerner ud over ’Rindal´:
“Alex Arendtsens bog er folkeoplysning i ordets bedste forstand og minder alle selvretfærdige om, at selv de onde kan have ret. Den fortjener mange læsere, især på de fine adresser,” skriver Jalving.
“Alex Arendtsens bog er folkeoplysning i ordets bedste forstand”
Mikael Jalving i Jyllands-Posten
Tilløbsstykke på Borgen
Så Alex Ahrendtsen har god grund til at glæde sig over anmeldelserne, og humøret var formentlig højt i forvejen, da han sad og læste aviserne fredag. For torsdag eftermiddag blev Rindal-bogen markeret med en vellykket reception på Christiansborg, der blev noget af et tilløbsstykke.
Politiske kolleger fra højre og venstre i salen, DF’ere fra nær og fjern, Rindals familie og diverse kulturpersoner lagde vejen forbi. Samtidig var det en spændende og underholdende reception, der mundede ud i en større debat om arven efter Rindal og – blandt meget andet – kunstsynet hos Socialdemokratiet.
Socialdemokratisk kunstsyn
Receptionen fandt nemlig sted i Socialdemokratiets gruppeværelse i stuen på Christiansborg. Her hænger syv store malerier af kunstneren Jacob Brostrup, der skabte debat, da de blev præsenteret i 2018.
Billederne fortæller arbejderbevægelsens, Danmarks og Socialdemokratiets historie fra 1870’erne og frem til i dag. De er letforståelig og spækkede med symboler. Derfor er de selvfølgelig blevet kritiseret af kunstanmeldere, der har betegnet billederne som dårlig smag og kitch.
Alex Ahrendtsen kan godt lide Brostrups malerier, og han tror, at Rindal ville have syntes om dem:
”Det er svært at svare på, men jeg tror han ville have kunnet lide dem. Jeg tager altid besøgsgrupper med herned og viser dem Brostrups billeder. For mig er de nemlig sindbilledet på Socialdemokratiets forvandling fra det abstrakte og teoretiske til det folkelige. Og var der noget, Peter Rindal satte pris på, var det folkelighed,” sagde Alex Ahrendtsen som svar til en journalist.
“Var der noget, Peter Rindal satte pris på, var det folkelighed”
Ros fra S-minister
Ahrendtsen blev til receptionen interviewet af den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, der selv er blevet kaldt rindalist. Med i panelet var også Liberal Alliances Henrik Dahl, der til lejligheden blev udnævnt til at være neo-rindalist. Både Dahl og Kaare Dybvad er begejstrede for Alex Ahrendtsens nye bog, og ministeren konstaterede, at det er tydeligt, at Alex har sympati med Rindal.
“Det er virkelig en god og velskrevet bog, Alex, og det er jo tydeligt, hvad du mener,” sagde ministeren.
Men hvornår synes Alex Ahrendtsen, at Rindal går for vidt, ville Kaare Dybvad gerne vide.
”Jeg er enig med ham i, at vi skal nedlægge Statens Kunstfond og jeg er også enig med ham i, at staten kan blive så stor, at det går ud over friheden. Jeg synes også som Rindal at meget moderne kunst er fortænkt, men han går for langt på nogle områder. Det var først ret sent at han indså, at staten er nødt til at bruge penge på at bevare kunst,” svarede Alex Ahrendtsen.
Mange facetter
Alex Ahrendtsen fortalte, at han har skrevet bogen for at nuancere billedet af Rindal. Lagerforvalteren, der kun havde seks års skolegang i en landsbyskole bag sig, er blevet gjort til synonym med kunsthad, men det er helt forkert, forklarede forfatteren. Rindal var modstander af, at kultureliten gav statsstøtte til sine egne, men han var ikke kunsthader. Han kæmpede bl.a. for ophavsret og var en stor ynder af populærmusik.
”Han var en mangefacetteret figur, som desværre blev fremstillet som en karikatur i medierne,” fortalte Alex Ahrendtsen.
Dansk Folkeblad bringer i det kommende nummer et interview med Alex Ahrendtsen.