AfD rusker op i det tyske demokrati

0
2242
FDP fik en lussing ved valget i Hamburg, hvor AfD nu udgør den eneste reelle opposition til bystyret. Her er det FDP-politikerne Christian Lindner og Anna-Elisabeth von Treuenfels-Frowein, der holder en presskonference efter valget. Foto: REUTERS/Annegret Hilse

Hadet til Tysklands eneste indvandringskritiske parti, Alternative für Deutschland – AfD, er så stort, at det begynder at afgøre hvad der sker i de andre partier

I det daglige har politikerne fra AfD ikke megen indflydelse, da de andre partier gør hvad som helst for at holde dem væk fra poster og forlig. I Forbundsdagen i Berlin chikanerer de andre partier kandidater fra AfD, hvis de stiller op til udvalgsposter. Og ude i delstaterne gør de gamle partier hvad de kan for at holde AfD væk fra indflydelse.

Hadet er så stort, at det begynder at give bagslag især for de andre borgerlige partier og det skyldes især to begivenheder. Dels den fortsatte politiske krise i delstaten Thüringen, hvor hver fjerde stemte på AfD ved sidste valg. Dels sidste uges rædselsnat i byen Hanau ved Frankfurt am Main, hvor en 43-årig mand skød og dræbte ni personer med muslimsk baggrund.

Ekstreme i Thüringen

I Thüringen betød sidste års valgfremgang for AfD, at den hidtidige røde alliance mistede sit flertal. Da alliancen insisterede på at fortsætte med sin kandidat, blev det til nederlag efter nederlag. Da lederen af det liberale parti FDP så stillede op, blev han valgt med stemmerne fra CDU og fra AfD.

Sagen udløste kæmpe opstandelse også i Berlin. Ledelsen i hovedstaden hos de liberale og kristendemokraterne skældte ud på deres egne, der måtte trække sig fra aftalen i Thüringen. Delstaten er stadig i kaos, men sagen er blevet et selvmål for CDU og FDP. For i Thüringen er politik så ekstremt, at yderfløjene til sammen har flertal.

Det er værst for CDU, for partiet har det princip ikke at støtte hverken de gamle kommunister i partiet Die Linke, eller højrefløjspartiet AfD. Ideen er at opretholde lige stor afstand til begge ekstremer. Men uden et af partierne kan ingen få flertal i delstatens landdag.

CDU og FDPs samarbejde med AfD i Thüringen har vakt bestyrtelse i de to partiers ledelser. Dette karnevalsoptog i Düsseldorf viser, hvordan der ses på Thüringen-situationen i nogen kredse i Tyskland. Foto: REUTERS/Thilo Schmuelgen

Dette kaos slog igennem ved weekendens valg i Hamburg, hvor de liberale helt måtte forlade bystyret, da det ikke fik de nødvendige fem procent af stemmerne. Og CDU faldt helt ned til 11 procent, hvad der er et historisk dårligt resultat for partiet. Til gengæld klarede AfD sig bedre end forventet og fungerer i manges øjne som det eneste oppositionsparti til det fortsatte rød-grønne regeringssamarbejde.

I kanslerpartiet CDU, der til april skal vælge ny formand, har den kandidat, der bedst kan vise kant overfor AfD, nu de bedste chancer. CDU har traditionelt den holdning, at partiet skal være så langt til højre, at der ikke er plads til et parti som AfD. Det er en fordel for Friedrich Merz, der er den mest højreorienterede af de tre kandidater til posten som leder af CDU og dermed afløser for Angela Merkel.

CDU skal vælge ny leder, efter at Annegret Kramp-Karrenbauer (tv.) har meddelt at hun trækker sig og dermed ikke er kandidat til at afløse Angela Merkel som kansler. Foto: Odd ANDERSEN / AFP

Højrefløjsterror

Det gælder også for drabene i Hanau, der fra officielt hold nu kaldes højrefløjsterror. Både de gamle medier og de gamle partier giver AfD skylden, selvom gerningsmanden ikke havde nogen tilknytning til partiet. Logikken er, at partiets retorik skaber had til fremmede og det igen skaber terror.

De gamle medier beskriver det nærmest som en borgerpligt at vende sig mod partiet. Man beskriver partiets mere markante medlemmer som nærmest nazister. Og selvom partiet er demokratisk og følger reglerne, så får det ofte skyld for alt hvad der sker – også ude på den yderste højrefløj.

På de sociale medier ser billedet anderledes ud. Mange bemærker, at hvis en person med migrantbaggrund står bag et terrorangreb, så bliver vedkommende hurtigt fremstillet som et psykisk tilfælde, der handlede alene. Omvendt bliver drabsmanden fra Hanau, der notorisk havde psykiske problemer og som handlede på egen hånd, fremstillet som politisk motiveret og nærmest en forlængelse af AfD.

Dette had til partiet svækker ikke tilslutningen. Og partiets indflydelse er måske ikke stort i praktisk politik, men det sætter dagsordenen for de andre partier.