S-regeringen er kommet væsentlig dårligere ind i 2020 end den kom ud af 2019. Senest har en “ups-mail” fra den socialdemokratiske spinmaskine om en skæg-og-blå-briller-aktion mod Venstre sendt tilliden til regeringen helt i bund
En analyse fra DitOverblik
Politik er at forandre. Det har statsminister Mette Frederiksen sagt flere gange, og det er så indlysende sandt, at det i grunden er mystisk, at ikke flere toppolitikere oftere har sagt det så ligefremt og oprigtigt.
Så er det jo lidt ærgerligt, hvis forandringen enten mere handler om, hvordan man overtager magten og overstyrer den, når man har den, end om det gode, man kan udrette for landet og borgerne, når man nu faktisk har vundet flertallet.
Med en nødvendig erkendelse af, at S-regeringen de facto har klaret sig godt og ikke mindst kommunikeret effektivt siden magtovertagelsen i juni sidste år, kan man også her i februar 2020 tillade sig at konstatere, at året 20 er begyndt en del dårligere for regeringen, end året 19 sluttede.
året 20 er begyndt en del dårligere for regeringen, end året 19 sluttede
Statsministerens tv-transmitterede Nytårstale 1. Januar handlede for 60 procents vedkommende om børn – Mette Frederiksen vil jo som bekendt være “børnenes statsminister”, som hun proklamerede på S-kongressen allerede i efteråret 2018.
Dér hører den slags proklamationer også hjemme.
Det var en misforståelse af de større at bruge hovedparten af nytårstalen på det, uanset emnets indlysende emotionelle appel til brede grupper. For selv mange forældre, hvis børn lige så indlysende er deres univers’ centrum, mener, at der for Danmark, Skandinavien, Europa og verden er flere, andre og, måske endda, større emner at adressere for statsministeren end børn i sådan et lidt udefineret ubestemt flertal.
Statsministerens nytårstale anses for en af årets vigtigste. 900.000 danskere så i år med på DR live, det er betragteligt flere end TV-Avisen og TV2 Nyhederne har og i tilgift har statsministeren taletiden, der er lang, helt for sig selv, uden irriterende journalister.
Statsminister Stauning og Statsradiofonien (DR) indførte den unikke danske nytårstale-tradition i 1940, dengang naturligvis i radioen. Talen, “Nu gælder det Danmark og det danske folk”, samlede, trods politisk kritik, i den urolige januar 1940 nationen – og det var også Staunings intention efter krigsudbruddet i september 1939 og den lurende tyske agression, der som bekendt foldede sig ud kort efter, den 9. April 1940.
Nytårstalen er en institution. Ovenpå dronningens tale nytårsaften, taler statsminmisteren dagen efter. Ikke partiformanden, men hele landets statsminister.
Mette Frederiksen lagde 1. Januar 2020 ansigtet i alvorlig folder og sagde en masse om altid at være på børnenes side og om bortadoptioner og halløj. En fortsættelse af sin partiformand-proklamation knap halvandet år før. Emotionelt? Jo. Samlende og visionært? Ikke rigtigt.
Kritikken haglede ned over nytårstalen
Oveni hatten haglede kritikken af talen hurtigt ned over statsministeren. Og træls nok for hende ikke så meget fra politiske modstandere, der nok kunne regne ud, at børn er godt stof og uegnet til sådan for alvor at lammetæve en statsminister for at have i fokus, men fra fagpersoner, der gik i kødet på alt fra adoptioner over tvangsfjernelser til luftige løfter og flotte ord, men ingen penge at gøre godt med. Og pengene ér da heller ikke fulgt med. Kommunerne fik en opgave, men ingen pengegave.
Statsministeren havde talt. Og mente det rigtige, måtte vi forstå. Så måtte det række.
Og sådan er 2020 gået slag i slag for regeringen. Masser af ord. Masser. Men ikke rigtig noget konkret. Om alt fra de der børn over udligning mellem kommunerne til klimaet. Og regeringens langsommelighed om klimaet, den hellige ko i dansk politik i valgåret i fjor, førte da også forleden til at Enhedslisten truer med at vælte klimaminister med mere Dan Jørgensen om senest 14 dage, hvis ikke kan kommer i startklodserne.
Det er en gratis omgang spillen rå og utålmodig fra Skipperen fra Enhedslisten. Men siger ikke desto mindre en del om, ja klimaet omkring regeringen. Tilliden er ikke i top.
Og sådan er 2020 gået slag i slag for regeringen. Masser af ord. Masser. Men ikke rigtig noget konkret.
Og for helt ufrivilligt at understrege den pointe kom en S-medarbejder til at sende en meget, meget intern mail om en hemmelig skæg-og-blå-briller socialdemokratisk aktion mod Venstre til en journalist på JP med samme fornavn som den S-spinkollega, der vist skulle havde modtaget den. Ups! Er vist det rigtige ord her.
Aktionen mod Venstre var tilrettelagt til at genere partiet mens S-toppen forhandler udligning med netop Venstre – og i tilgift har fået en del medietid på at messe en masse om, at Venstre måtte stoppe “Christiansborg-fniddereret” og forhandle reelt.
Ak ja. Noget af en boomerang.
Venstres tilllid til regeringen er, forståeligt nok, helt i bund. Og i sidste måned var det omvendt, fordi Venstre så tydeligt, med ivrig hjælp fra regeringens værste ven, De Radikale, prøvede at sabotere regeringens fine plan for at stoppe aggressive amerikanske opkøb på det danske lejebolig-marked..
Tillid? Ikke i politik.
Og borgerne? DitOverbliks gæt er, at dem, der gider følge med, sidder derude langt fra Borgen og ryster på hovedet. Spin i top, tillid i bund. Giv os noget diesel, en hakkebøf, noget tryghed og tillid men spar os for ja, Christiansborg-fnidder i alle aftapninger.