Der er ikke mindre armslængde end tidligere i den nye public service kontrakt for Danmarks Radio, siger Venstres politiske ordfører Britt Bager
Blander politikerne sig for meget i Danmarks Radio med den nye public service kontrakt, som sætter rammerne for DRs arbejde i årene 2019-2023?
Nej, mener Venstres politiske ordfører Britt Bager, der som tidligere medieordfører har været med i forhandlingerne om det medieforlig, som ligger til grund for public service kontrakten.
Krav om 48 procent dansk musik på P3 og P4, forbud mod lange og dybdeborende artikler på dr.dk og en pointering af, at DR ”bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen”, har fået kritikkerne op i det røde felt. De mener, at det såkaldte armslængdeprincip anfægtes med de nye krav i kontrakten, som regeringen og Dansk Folkeparti står bag.
Men Britt Bager er helt enig med kulturminister Mette Bock og Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus: Der er hverken mere eller mindre armslængde i den nye kontrakt, sammenlignet med den gamle.
”Jeg synes vi har fundet en rigtig god balance, hvor vi signalerer, at der er nogle områder, som DR bør fokusere på. Ikke fordi vi politisk synes det er belejligt, men fordi vi politisk har taget en drøftelse af, hvad vi mener hører ind under public service. For når vi sender mere end tre milliarder kroner til DR årligt, skal de bruges til at fokusere på public service,” siger Britt Bager til ditOverblik.
”Jeg synes vi har fundet en rigtig god balance, hvor vi signalerer, at der er nogle områder, som DR bør fokusere på”
Britt Bager, politisk ordfører, Venstre
Balance mellem statslige og private medier
Det er ikke mindst denne sætning om dr.dk, der har fået kritikkerne til at tale om politisk indblanding:
“DR kan bringe tekstbaserede nyheder, men skal afholde sig fra lange, dybdegående artikler”.
Kravet om, at der ikke må skrives langt på dr.dk er en håndsrækning til de private medier, som føler sig udsat for unfair konkurrence fra DRs gratis netnyheder. Britt Bager mener det er naturligt, at politikerne tager et hensyn til de private.
”Jeg har ingen planer om at komme ind i Danmarks Radios redaktionslokaler og blande mig. Men jeg har en ambition om, at der skal være en balance mellem statslige og private medier. Der er nogle private medier derude, som skal tjene penge på nettet. Jeg synes det er et sundhedstegn, at vi som politikere sikrer os, at de har mulighed for at skabe sig en fremtidig forretningsmodel,” siger Britt Bager.
“Jeg har ingen planer om at komme ind i Danmarks Radios redaktionslokaler og blande mig”
Britt Bager, politisk ordfører, Venstre
Venstre: DF-forslag gik for vidt
Dansk Folkeparti havde foreslået, at der i stedet for ”lange og dybdeborende artikler” slet og ret stod, at dr.dk kun må lave digitale nyheder baseret på sin egen radio- og tv-produktion. Det er en model, der lige nu overvejes i Sverige, hvor private medier også føler sig presset af det statslige radio- og tv. Så langt var Venstre dog ikke villig til at gå:
”Vi og DF ser lidt forskelligt på, hvor meget dr.dk skal bringe. Jeg ser også DR som noget, alle skal have glæde af. Internettet er kommet for at blive, og derfor skal DR selvfølgelig være på nettet. Jeg synes DFs forslag gik for vidt,” siger Venstres politiske ordfører.
ditOverblik har også kontaktet Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen for et interview om Socialdemokratiets ønsker til en ny public service kontrakt. Mogens Jensen havde dog ikke mulighed for at stille op nu, skriver han i en mail til redaktionen.
Læs også: Rolig, Mylius. Der skal ikke spilles 48 pct. dansk musik i alle udsendelser
