Den er dømt klart ulovlig af flere myndigheder. Alligevel vokser “Fredens Havn” ved siden af Christiania fortsat. Naboerne er dybt frustrerede, men nu lover flere ministre handling, efter at Dansk Folkeparti havde rejst sagen på et samråd i Retsudvalget
Først kom der én båd, så endnu en båd og nu – ti år senere – har mere end 120 både, husbåde, pontoner og skibsvrag fundet vej til Erdkehlgraven og Laboratoriegraven ved siden af ”Christiania” på Holmen i København.
Bådenes placering er smækulovlig. Det har flere myndigheder slået fast gennem årene. Men ”Fredens Havn”, som den flydende fristad er blevet døbt, bliver fortsat ved med at vokse.
Frustrerede naboer
Det er naboerne dybt frustrerede over. De har siden 2010 gjort opmærksom på ulovlighederne, som også er et stort miljøproblem med toiletaffald og udsivende olie fra skibsvragene.
Men selv om Kystdirektoratet har afgjort, at bådene skal fjernes, sker der ingenting. Kystdirektoratet politianmeldte ganske vist 17 af beboerne i Fredens Havn i 2015. Men Københavns Politi opgav siden at forfølge 16 af sagerne, fordi de ikke kunne identificere ejerne.
Og nye både er på vej. I et fælles brev til Folketingets Retsudvalg fra en række andels- og ejerforeninger, der er nabo til Fredens Havn, fortæller de, at det af Christianias interne udviklingsplan fremgår, at der skal bygges nye husbåde til Fredens Havn.
”Vi gætter på, at de griner svært i skægget i Fredens Havn, mens de bygger videre på nye husbåde mv. Vi, naboerne, der forsøger at værne om området og rydder op, hvis en båd synker på vores side af kanalen mv., føler os ærligt talt til grin,” skriver naboerne.
Ministre lover handling
Men nu skal der ske noget, mener flere politikere. Dansk Folkeparti havde kaldt både justits- og miljøministeren i et samråd om sagen i Retsudvalget i sidste uge, og her fastslog begge ministre, at forholdene i Fredens Havn er uacceptable.
”Jeg ser meget gerne, at vragene fjernes, og jeg sætter mig gerne i spidsen for sådan en proces – også gerne fysisk. Sagens kerne og store problem er, at vi imidlertid ikke har de mange millioner, der skal til for at foretage oprydningen,” sagde miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen (V) på mødet i retsudvalget, som blev overværet af repræsentanter for de frustrerede naboer, bl.a. musikeren Jørgen Olsen og tidligere VS- og SF-folketingsmedlem Anne Grethe Holmsgaard.
Ifølge ministeren vil det koste 26 millioner kroner at rydde op efter Fredens Havn. Så dyrt behøver det dog ikke at blive, mener retsudvalgets formand Peter Skaarup (DF).
DF: Kan gøres billigere
Han glæder sig over, at ministrene lover handling. Men han mener, at det må kunne gøres billigere og dermed også hurtigere end miljø- og fødevareministeren anslår:
”Jeg synes, at prisen for en oprydning, der er beregnet af Fødevare- og miljøministeriet til 26 mio. kr. lyder alt for voldsom. Flere af skibsvragene kan jo bare trækkes væk. Men jeg anerkender, at de både, der ligger på tre-fire meter vand bliver dyrere at fjerne – men 26 mio. kr. lyder voldsomt,” siger Peter Skaarup.
Han tilføjer, at han håber beboerne i Fredens Havn nu forstår alvoren:
”Jeg håber, at de beboere, der gennem flere år har valgt at overhøre de påbud, de har fået fra Kystdirektoratet og Københavns politi om at rydde området, nu har set skriften på væggen og erkender, at det er slut med Fredens havn – og at de burde være med til at rydde op efter sig og evt. redde hvad reddes kan af deres ejendele og ikke bare efterlade en regning som hele samfundet så skal dække,” siger han.
Kommune giver folkeregisteradresse til ulovlig adresse
Trods havnens status som ulovlig, har Københavns Kommune givet folkeregisteradresse til beboerne i Fredens Havn. Den praksis, som ifølge økonomi- og indenrigsministeriet er lovlig ifølge CPR-loven, håber Peter Skaarup at det er slut med.
”For det dur jo ikke,” konstaterer han.
