UDVISNING AF 13-ÅRIGE MINT TIL THAILAND: Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen står fast på de nuværende regler i udlændingeloven, men Dansk Folkeparti vil igen gøre det muligt at klage direkte ministeren, som i ganske særlige tilfælde skal kunne omgøre sager, hvis særlige hensyn taler for det
Af Steen Trolle
Der blev grædt mange tårer i Københavns Lufthavn mandag i sidste uge, da den 13-årige Atcharapan ‘Mint’ Yaungyai blev udvist fra Danmark til Thailand. Mints mor er gift med en dansk mand og hendes 13-årige datter har boet i Danmark siden 2016, hvor hun har gået i skole i Køge. Men nu er hun udvist, og tæt fulgt af tv-hold og fotografer, tog den 13-årige pige mandag en tårevædet afsked med familie og venner og fløj med sin mor til Thailand, hvor hun nu skal starte et nyt liv.
Årsag: Myndighederne vurderer, at Mint ikke kan integreres. En af grundene skulle ifølge BT være, at Mint først kom til Danmark et år efter, at hendes mor flyttede til landet.
“Uanstændighedens politik” lød det søndag i en leder fra BTs chefredaktør Michael Dyrby, og Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen har forståelse for, at sager som den om Mint vækker stærke følelser.
Læs artiklen i BT:
Håbede på et mirakel: Tårevædet afsked med 13-årig Mint i Københavns Lufthavn
“Jeg kan godt forstå, at det kan se underligt ud. Mange af børnene i disse sager virker jo ikke som nogen, der kommer til at volde det danske samfund problemer,” siger Martin Henriksen – og tilføjer:
“Når det er sagt, så er det også min erfaring, at der i sådanne sager mindst er to sider. Der er den, som journalisterne og offentligheden kender, og som leveres af familien, og så kan der være oplysninger, som offentligheden ikke har kendskab til. Derfor kan det også være svært at diskutere disse sager offentligt, fordi vi som politikere kan have fået nogle fortrolige informationer”.
“Jeg kan godt forstå, at det kan se underligt ud. Mange af børnene i disse sager virker jo ikke som nogen, der kommer til at volde det danske samfund problemer”
Martin Henriksen, udlændingeordfører (DF)
Hvorfor venter de?
Martin Henriksen siger, at han undrer sig, når børn i disse sager kommer til Danmark lang tid efter deres forældre.
”Jo hurtigere barnet kommer til Danmark, jo bedre står barnet i vurderingen af tilknytningen til Danmark. Sådan er reglerne, og det har man som forældre et ansvar for at sætte sig ind i. Det giver også god mening, at man som forældre gerne vil have sit barn herop hurtigt. Jeg forstår ikke tankegangen bag at vente så længe,” siger Martin Henriksen.
Reglen om, at barnet skal komme hurtigt til Danmark, skal sikre, at barnet så hurtigt som muligt bliver påvirket af danske værdier.
”Hvis man er i tvivl om reglerne, så må man hyre en advokat eller spørge myndighederne. Det er forældrenes ansvar at overholde reglerne. Det gælder også i forhold til tidsfrister. Hvis man afleverer en ansøgning for sent, har det altså konsekvenser,” siger Martin Henriksen.
DF: Skal kunne klage til ministeren
Dansk Folkepartis udlændingeordfører gentager flere gange, at han godt forstår, at sager som den om Mint vækker følelser. Men DF ser ingen grund til at ændre lovgivningen. Bortset fra på et punkt: Dansk Folkeparti vil igen gøre det muligt at rejse enkeltsager overfor integrations- og udlændingeministeren. En mulighed der blev fjernet under S-SF-R-regeringen. Her blev der indført et såkaldt armslængdeprincip i forhold til ministeren. Et princip som integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) har henvist til i den aktuelle sag.
”Vi mener, at der i loven skal stå, at ministeren i ganske særlige tilfældige skal kunne udvise fleksibilitet og omgøre myndighedernes afgørelse, hvis helt særlige hensyn taler for det. Det skal kun være i meget få sager, og det kan være, at der skal stå i loven, at ministeren først skal indhente en vurdering hos udlændinge- og integrationsudvalget”.
Så bliver det vel alle de sager, som medierne dækker, der ender hos ministeren, og så bliver udvisningerne vel annulleret i alle sager, fordi politikerne kommer under stort pres?
”Det skal udtrykkeligt fremgå, at det kun kan ske i ganske få og særlige tilfældige. Det kan være, at der skal stå i loven, at det maksimalt er fire sager om året. Og det kan også være, at det ikke er nok med simpelt flertal i udvalget. Det kan være, at der skal være 3/4 flertal, hvis en udvisning skal omgøres. Det korte af det lange er: Det skal hegnes ind, at det er helt ekstraordinært”.
Er det ikke nok med en juridisk vurdering?
”Nej, vi synes også der skal være mulighed for en politisk og moralsk vurdering. Politikere er jo ikke guddommelige. Lovgivningen har ikke taget højde for alt. Derfor vil det være praktisk, hvis man kan gøre en undtagelse,” siger Martin Henriksen.
“Vi synes også, der skal være mulighed for en politisk og moralsk vurdering”
Martin Henriksen (DF)
Dobbeltmoral
Han mener, at de politikere på venstrefløjen og hos de radikale, som kræver at integrations- og udlændingeministeren griber ind i den konkrete sag, optræder dobbeltmoralsk.
”Det er dem selv, der har indført armslængdeprincippet. Og nu vil de have ministeren til at gribe ind. Det er dobbeltmoralsk,” siger Martin Henriksen.
