Dansk politi foretog sidste år 159.326 søgninger i Europols database. Det er muligt takket være den særaftale, som Danmark fik efter at flertal ved en folkeafstemning i 2015 sagde nej til at afskaffe retsforbeholdet. ”Der er faktisk ingen reelle ændringer af vores tilknytning til Europol,” siger DFs EU-ordfører
Danmark er ikke længere medlem af det fælleseuropæiske politisamarbejde Europol. Alligevel søger dansk politi i Europols forbryderdatabase som aldrig før. Det lykkedes nemlig Danmark at forhandle en særaftale på plads med Europol, efter at et flertal af danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet ved en folkeafstemning i december 2015. Den særaftale giver stort set dansk politi mulighed for at bruge Europol som før.
Radio 24syv har fået Rigspolitiet til at lave en opgørelse over antallet af danske søgninger i databasen EIS, populært kaldet forbryderdatabasen. Opgørelsen viser, at dansk politi sidste år foretog 159.326 søgninger. Det var næsten dobbelt så mange som i 2017, hvor der blev søgt 88.000 gange.
2017 var det sidste år, hvor Danmark kunne søge i databasen på lige fod med Europols 27 medlemslande. Den mulighed ophørte pr. 1. november 2017.
DF-ordfører: Som et egentligt medlemskab
Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er ikke overrasket udviklingen. Dansk Folkeparti har hele tiden ment, at det ville være muligt at få en parallel aftale om brug af Europol, selv om danskerne sagde nej til at afskaffe retsforbeholdet. EU-ordføreren mener, at den aftale, der blev forhandlet på plads, ”i al praksis for nuværende er lige så god som et egentlig medlemskab”.
”Der er faktisk ingen reelle ændringer af vores tilknytning til Europol. Vi fungerer reelt nærmest som Europol-medlem. De ansatte som foretager søgningerne og før modtog deres lønseddel fra Rigspolitiet får nu lønsedlen fra Europol, men kan søge de samme oplysninger lige så hurtigt som før. I bestyrelsen sidder vi nu som observatør, men da de aldrig stemmer er det ligegyldigt. Der er oprettet en ny task-force inden for Europol siden vi røg ud af den overstatslige del af samarbejdet. Den taskforce har vi ønsket at være med i og fået lov til at være med i,” siger Kenneth Kristensen Berth.
Han tilføjer, at Danmark faktisk kan få endnu mere ud af Europol-særaftalen:
”Vi har kun udnyttet halvdelen af den mulighed vi havde for at ansætte personer. Der er kun ansat fire og der er mulighed for otte,” siger han.
”Der er faktisk ingen reelle ændringer af vores tilknytning til Europol. Vi fungerer reelt nærmest som Europol-medlem”
Kenneth Kristensen Berth (DF), EU-ordfører
Rigspolitiet: Rigtig god aftale
Politidirektør i Rigspolitiet, John Vestergaard, siger til Radio 24syv, at Europol-aftalen er ”rigtig god”.
”Den betyder i realiteten, at vi i store træk kan opretholde den brug af Europols database, som vi havde førhen. Men udfordringen er, at vi i stigende grad bliver mere databaseret i vores analysearbejde. Det var tanken, at Europols databaser skulle have indgået i det arbejde, og det gør de så ikke,” siger John Vestergaard.
På spørgsmålet om de kriminelle får det nemmere af den grund, siger politidirektøren til Radio 24 syv:
”Det ville være en fordel for os, hvis vi kunne kigge i systemerne. Der er oplysninger, vi går glip af. Men hvilke konsekvenser det må have i konkrete sager, det tør jeg ikke sige noget om,” siger han.
Rigspolitiet forklarer, at den store stigning i antal søgninger i 2018 især skyldtes søgninger på flypassagerer.
