Et forslag fra Dansk Folkeparti til en “Lov om udvandring” skulle have banet vejen for at udvise 70 procent uintegrerede udlændinge inden 2030. Men forslaget blev onsdag banket i jorden af et stort flertal i Folketinget
Der er ikke den store vilje i Folketinget til at få nedbragt antallet af udlændinge i Danmark. Heller ikke selv om de ikke har ladet sig integrere i det danske samfund.
Et lovforslag fra Dansk Folkeparti med titlen “Forslag til lov om udvandring” blev onsdag 3. behandlet i Folketinget. Det blev stemt godt og grundigt ned.
Kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte ja. Resten af Folketinget afviste forslaget, der går ud på, at uintegrerede udlændinge skal reduceres med 70 procent inden 2030.
Konkret lyder forslaget, at personer, som siden 1983 er kommet til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte, men som ikke har ladet sig integrere, “skal pålægges at udvandre”.
Seks kriterier
For at være med i gruppen af uintegrerede, skal man som udlændinge efter 10 års ophold opfylde et eller flere af disse kriterier:
- Har ikke gennemført integrationsprogrammer omfattet af integrationsloven.
- Har ikke bestået prøve i dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
- Har ikke været i ordinær beskæftigelse i 7 af de sidste 10 år.
- Har været på kontanthjælp i mere end 12 sammenhængende måneder.
- Er dømt for kriminalitet med en fængselsstraf på mere end 3 måneder.
- Har været på offentlig forsørgelse i mere end 8 af de sidste 10 år.
Messerschmidt: Vil definere fremtidens Danmark
Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt forklarede under førstebehandlingen den 23. marts, at det handler om at rette op på fortidens synder og få dem ud af landet, der aldrig burde have været inde.
”Det her bliver den definerende politiske og afgørende kamp for, at der også om 10 og 20 år er et Danmark, som man reelt kan kalde dansk, hvor det danske sprog stadig har den helt naturlige overhøjhed i forhold til andre sprog; hvor dansk kultur og omgangsform er bevaret,” sagde DF-formanden – og fortsatte:
”Det er den her debat, der kommer til at definere, om det også bliver det Danmark, som vi har om 10 og 20 år, eller om Danmark ligesom andre vesteuropæiske lande kommer til at være en tilfældigt afgrænset geografisk enhed, hvor der bor nogle mennesker, som taler forskellige sprog, tilhører alverdens religioner og i øvrigt ikke har noget videre, der holder dem sammen, ud over et eller andet velfærdssamfund, som så er omdannet til den nye guldkalv sammen med menneskerettighederne”.
Det er uvist, hvor mange personer, der ville have været omfattet af forslaget. Men pr. 1. juli var der i alt 286.695 personer i Danmark, der har deres oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet. MENAP dækker landene i Mellemøsten, Nordafrika og Pakistan.
