Den britiske premierminister er klar til at afbryde handelsforhandlinger med EU inden de rigtig er kommet i gang.
EU’s forhandlere har intet lært af Brexit. Deres leder Michel Barnier er i dag kommet med et forslag til briterne, som han selv synes er godt. Men briterne skal altså lige følge EU’s regler på en lang række punkter – fra miljøregler til beskatning.
Altså alle de lænker, regler og forbehold fra EU, som netop førte til Brexit. Særligt provokerende for briterne er Michel Barniers ide om, at samarbejdet skal være underlagt EU-domstolen, hvor briterne altså ikke længere har indflydelse. Også ideen om at Bruxelles kan bestemme over britiske skatteforhold vækker vrede i London.
Britiske medier taler om en kollision med EU, for svaret fra den britiske regeringsleder var i dag at slå fast, at han ikke kunne se nogen som helst grund til at følge EU’s regler. Boris Johnson sagde samtidig, at fremover vil fiskeriet i de store britiske farvande helt overvejende blive forbeholdt britiske fiskere.
Fisk først
Derfor bliver fiskeriet det første konkrete slagsmål mellem Bruxelles og London. Den britiske regering har fremlagt sit eget forslag til fiskeripolitik, der i store træk lukker dets farvand for fiskere fra EU-lande. Samtidig vil det bremse det mest aggressive fiskeri for at lade bestandene af fisk komme sig.
Omvendt bliver fiskeriet det svage punkt for EU. Hvis konflikten med London eskalerer, vil det ramme en række landes fiskere. Og Michel Barnier talte derfor om fiskeri som et særligt stridspunkt, der mindst er på højde med hans andre krav til briterne.
Det slagsmål kan også koste dansk fiskeri dyrt. Danske fiskere henter i dag fisk for en milliard i britisk farvand, hvilket svarer til 30 procent af fangsterne i penge. Det er truet fra nytår, hvis parterne ikke bøjer sig imod hinanden.
Guds diplomati
Boris Johnsons kontante holdning vækker begejstring derhjemme. Selv medier, der længe talte imod Brexit, skriver nu kritisk om EU og deres forestillinger om at kunne bestemme alt. Et eksempel er avisen Independent, hvis journalist nærmest mister pusten over at skulle remse alt det op, som EU stadig vil bestemme.
Boris Johnson selv er gået i offensiven. På den ene side afviser han Barniers mistanke om, at Storbritannien vil underbyde EU-landene ved at give lavere skat til virksomheder eller ved at have dårligere miljøregler. Omvendt ønsker han, at Storbritannien skal være forkæmper for frihandel over hele verden.
Og han fandt de største ord frem, da han kaldte frihandel for ’Guds diplomati’ – og ’den eneste måde, hvor folkeslag kan forenes i fred.’
Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU går for alvor i gang i marts. Håbet er en aftale om fiskeri inden sommer og resten på plads inden året rinder ud og med det overgangsperioden. Boris Johnsons håb er en aftale med EU, der svarer til den frihandelsaftale, som Canada har med Bruxelles, men som dagen i dag har vist, er han villig til at lade Storbritannien gå sin helt egen vej.
