Hvis Danmark taber en sag ved EU-domstol om tyrkeres familiesammenføring, kan det ende med, at tusindvis af tyrkiske statsborgere får ret til at blive familiesammenført med deres ægtefæller. Udlændinge- og integrationsministeren “maner til sindsro”, men Martin Henriksen (DF) er bekymret.
”Vi skal ikke tage alle sorgerne på forskud. Det er vigtigt at mane til en smule sindsro”.
Sådan lød det fra udlændinge-og integrationsminister Inger Støjberg (V), da hun tirsdag var kaldt i samråd i udlændinge- og integrationsudvalget om den sag ved EU-domstolen, som i yderste fald kan give op mod 8000 tyrkiske statsborgere ret til at blive familiesammenført med deres ægtefæller i Danmark.
Der ventes dom i sagen i løbet af foråret, og Inger Støjberg vil ikke på forhånd gisne om udfaldet. Hun siger, at ”det langt fra er sikkert, at det vil føre til et stort antal sager”, selv om dommen skulle gå Danmark i mod.
”Det er jo ikke sikkert, at en person, der fik afslag på ægtefællessammenføring for år tilbage, fortsat har interesse at blive familiesammenført til Danmark i dag. Det kan jo meget vel være at den pågældende befinder sig et helt andet sted i sit liv, end hvad vedkommende gjorde dengang,” sagde Støjberg i tirsdagens samråd.
Martin Henriksen: EU skal blande sig udenom
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen føler sig dog ikke beroliget af ministerens udsagn:
”Vi bryder os fortsat ikke om sagen. EU burde slet ikke blande sig i dansk udlændingepolitik,” siger han.
Sagen handler om det tilknytningskrav, som 2003-2017 blev brugt til at vurdere ægtefællers samlede tilknytning til Danmark, når de søgte om familiesammenføring. En dansk advokat har rejst sagen på vegne af en tyrkisk mand, som i 2010 fik afslag på at få sin kone til Danmark. Ifølge advokaten er afvisningen i strid med den associeringsaftale, som EU har med Tyrkiet.
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har kaldt sagen en bombe under den danske udlændingepolitik. Ifølge Inger Støjberg har regeringen ”arbejdet aktivt og engageret” for det danske synspunkt, og Danmark har forsøgt at få andre EU-lande til at bakke op om det danske synspunkt. Men forgæves:
“De øvrige lande har desværre ikke haft samme interesse som os, hvilket formentlig skyldes, at de lande ikke har samme regler som Danmark,” siger hun.
Martin Henriksen spurgte i tirsdagens samråd ministeren, om ikke det danske retsforbehold kan bruges, hvis Danmark taber sagen. Men det afviser Støjberg:
“Associeringsaftalen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Vi må efterleve dommen, når den falder,” sagde hun.
DF: Retsforbeholdet bør gælde
Det vil Martin Henriksen dog ikke stille sig til tåls med:
“Efter vores opfattelse, så bør retsforbeholdet gælde. Men det synspunkt står vi desværre alene med. Vi kommer dog til at rejse den diskussion igen. Her og nu består vores opgave dog primært i at sikre at regeringen gør hvad den kan for at forsvare de danske udlændingeregler overfor EU,” siger han til ditOverblik.
Det første varsel om sagens udfald, kommer i løbet af marts, når generaladvokaten kommer med sit forslag til afgørelse. Derefter går der et par måneder, inden EU-dommen falder.
