EU-dom betyder, at Danmark ikke længere må kræve, at blod fra danske bloddonorer skal bruges til medicin til patienter i Danmark. Danske Bloddonorer er bekymret for den folkelige opbakning til donorsystemet
Når danske patienter, der lider af immunsvækkelser, skal have medicin med blodplasma i fremtiden, så vil det med stor sandsynlighed ikke længere være baseret på blod fra danske bloddonorer.
På grund af EU-jura må EU-landene nemlig ikke længere give plasma fra egne statsborgere forrang. Det fastslog EU-Domstolen i 2017, hvor den underkendte Slovenien, som havde krævet, at slovenske blodprodukter fik forrang i Slovenien.
Den dom får nu konsekvenser for Danmark.
Weekendavisen skriver, at grossistvirksomheden Amgros, der ejes af de fem regioner og skal sikre den rette medicin til de rette priser til danske sygehuse, har måtte opsige sin aftale med et schweizisk medicinalfirma, som i årevis har leveret blodplasma til Danmark, baseret på danske donoreres blod.
På grund af EU-dommen er den leverance ikke længere tilladt. I stedet sender Amgros nu sin blodplasma-leverance i udbud. Her vil det ikke længere være et krav, at dansk plasma skal leveres tilbage som færdige lægemidler til danske patienter.
Landsforening bekymret
Ifølge Weekendavisen vil plasmaet i stedet med stor sandsynlighed komme fra udenlandske donorer, ofte fattige, der mod betaling giver blod til private firmaer.
Udsigten bekymrer Foreningen Bloddonerne i Danmark. Her frygter man, at det vil svække den folkelige forståelse for at give blod.
”Den gode historie har været, at når man giver sit blod bliver det anvendt direkte i behandlingen i det danske sundhedsvæsen. Så når folk har spurgt, hvad deres plasma bliver brugt til, har vi hidtil kunnet sige, at det indgår i produktionen af medicin, som kommer tilbage til patienterne i vores sygehusvæsen. Det kan vi ikke sige med samme sikkerhed med den nye situation,” siger landsformand Poul Erik Herner Petersen til Weekendavisen.
Damgros direktør siger til avisen, at han har fuld tillid til de kommende produkter, da de skal godkendes af Det Europæiske Lægemiddelagentur eller Lægemiddelstyrelsen. Overlæge Morten Bagge Hansen, klinikchef i Region Hovedstadens blodbank, har heller ikke faglige bekymringer. Alligevel er han kritisk – især over udsigten til, at plasma-produkterne fremover baseres på blod, der tappes mod betaling.
”Herhjemme bliver plasmadonorerne tappet fire-fem gange om året i gennemsnit. I USA tillader plasmacentrene at tappe donorer over 100 gange om året. De kan ikke tåle at blive tappet så meget, de bliver syge af det. Men eftersom donorerne får omkring 30 dollars per tapning, er det en substantiel del af deres indkomst,” siger overlægen til Weekendavisen.
Danmark aftager allerede i dag plasmaprodukter baseret på udenlandsk blod. Der bruges ca. 200 tons årligt herhjemme, og blodbankerne udvinder kun ca. 80 tons årligt. Men Danske Bloddonorer frygter altså, at viljen til at give blod svækkes, hvis der ikke længere er garanti for, at disse 80 tons ryger tilbage til danske patienter.
