Folketinget 1. behandlede fredag et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om initiativer til bekæmpelse af vanvidskørsel. Men selv om flere partier var enige i DFs intentioner, var de ikke klar til at støtte forslaget i sin nuværende form. DFs retsordfører Peter Skaarup er bl.a. skuffet over Nye Borgerlige
Næsten 10 måneder efter, at en 35-årig politibetjent den 23. juli 2019 blev dræbt på Langebro, da en 25-årig mand i høj fart kørte direkte ind i ham under en hasarderet overhaling i en leaset Audi A6, har Folketinget endnu ikke strammet loven mod vanvidskørsel.
Derfor havde Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup regnet med opbakning fra ikke mindst de borgerlige partier, da Folketinget fredag 1. behandlede et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om initiativer til bekæmpelse af vanvidskørsel.
Men sådan gik det ikke. Selv om bl.a. Nye Borgerlige og Venstre bakkede op om intentionerne – at loven skal strammes – ville de ikke stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag i sin nuværende form, og det skuffer Peter Skaarup:
“Der var en masse pæne ord om intentionen i vores forslag ved førstebehandlingen, men der også nogle ting, man ikke var enige i og ikke kunne bakke op om. Dermed er vi nu på vej mod endnu en sommer med masser af mennesker på gaden, uden at loven er blevet strammet, og dermed risikerer vi igen, at vanvidsbilister, ikke mindst bandemedlemmer, vil køre vildt og voldsomt i deres store biler og være til fare for en masse mennesker, uden at vi kan slå hårdt ned på dem. Det skuffer mig,” siger Peter Skaarup.
Dansk Folkepartis beslutningsforslag indeholdt disse initiativer:
- Vanvidskørsel skal straffes med minimum 4 års ubetinget fængsel og herudover eventuelt samfundstjeneste, hvis der ved vanvidskørslen er begået uagtsomt manddrab.
- Det skal være muligt at fradømme en vanvidsbilist retten til at være fører af en lånt, lejet eller leaset bil, medmindre bilen bliver brugt arbejdsmæssigt i et ordinært arbejdsforhold.
- En vanvidsbilist skal kunne fratages retten til at låne, leje eller lease biler til privat brug.
- Politiet skal have mulighed for på stedet at konfiskere en bil brugt til vanvidskørsel. En eventuel leasing- eller lejekontrakt på bilen skal kunne ophæves på stedet.
- En fartbøde i forbindelse med vanvidskørsel i en leaset eller lejet bil skal betales af den, der fremgår af leasing- eller lejekontrakten, hvis føreren ikke kan identificeres.
- Udlejnings- og leasingfirmaer skal forpligtes til at have en skærpet opmærksomhed på deres kunder, herunder skal de forpligtes til at rette henvendelse til myndighederne, hvis der er mistanke om, at person, der leaser en bil, ikke selv bruger bilen elle afholder udgiften mv.
- Udlejnings- og leasingfirmaer skal have adgang til E-Skat-Data, så de kan indhente oplysninger om en kundes økonomiske situation.
- Leasingfirmaerne skal forpligtes til at modtage udbetalingen og den månedlige ydelsegennem faste bankoverførsler, så det kan kontrollerer, hvor pengene kommer fra.
- Kørekortet skal kunne inddrages midlertidigt, indtil en retssag om vanvidskørsel er afsluttet.
- Vanvidsbilister skal kunne tildeles en straksdom.
Lovforslag fra regeringen – men først til efteråret
Efter dødsulykken på Langebro krævede flere partier, at loven blev strammet – et krav, der ikke blev mindre, da en gruppe unge bare en måned efter ulykken kørte ræs i en hurtigkørende Audi i centrum af København og ramte i norsk turist.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) var blandt dem, der krævede strammere regler, og i februar kom regeringen så med et udspil mod vanvidsbilisme, der bl.a. indeholdt flere muligheder for konfiskation og en mindre skærpelse af straffen. Men regeringen vil først fremsætte et lovforslag til efteråret, og derfor havde Peter Skaarup håbet på, at DFs forslag havde kunnet samle opbakning fra i hvert fald de borgerlige partier ved fredagens førstebehandling.
”Jeg er skuffet over, at de øvrige borgerlige partier ikke ville bakke op, for så havde vi kunnet lægge et entydigt pres på regeringen. Jeg synes, det er god borgerlige politik, det vi fremlagde,” siger Peter Skaarup – og fortsætter:
”Det overrasker mig, at et parti som Nye Borgerlige ikke bakker det her op. Jeg troede ellers, at de gik ind for en konsekvent retspolitik, men de stiller sig bare tilfreds med, at man kan justere lidt på strafferammerne, når regeringen får nørklet sig sammen til at gøre noget ved det. Vel vidende, at Folketinget flere gange har justeret på strafferammerne, uden at det er slået igennem ude ved domstolene,” siger Peter Skaarup.
NB: Nej til minimusstraffe
Nye Borgerliges formand Pernille Vermund forklarede under førstebehandlingen, at Nye Borgerlige er modstander af minimumsstraffe, i hvert fald indtil andre muligheder er prøvet af. Nye Borgerlige “regner dog med at komme til at støtte forslaget” fra DF, hvis “de små tidsler” bliver pillet ud, som hun sagde:
”I Nye Borgerlige er vi ikke vilde med minimumsstraffe, for vi mener, det er domstolene, der skal dømme, og ikke lovgivere. Strafferammen for vanvidskørsel er i dag forholdsvis høj, men det er åbenlyst, at vanvidsbilisme straffes alt for mildt, og det må vi gøre noget ved – det er vi fuldstændig enige i – men det bliver ikke med minimumsstraffe, hvis det står til os,” sagde Pernille Vermund, som også er modstander af, at leasingsselskaber skal kunne indhente skatteoplysninger.
Peter Skaarup forstår ikke Nye Borgerliges modstand mod minimumsstraffe:
”Nye Borgerlige siger, at deres modstand mod minimumsstraffe er principiel. Men de går jo ind for minimumsstraffe, når det gælder drab og besiddelse af skydevåben. Så jeg forstår ikke, at de så er modstander her. Minimumsstraffe har jo vist sig at være Folketingets eneste værn, når domstolene ikke bruger de strafferammer vi fastsætter, og det har de ikke gjort, når det gælder vanvidskørsel,” siger Peter Skaarup.
Debatten ved 1. behandlingen af DFs beslutningsforslag kan ses her
