Dansk Folkeparti forsøgte onsdag forgæves at få svar fra finansminister Nicolai Wammen (S) på, hvordan regeringen vil betale for et større EU-budget og for milliardhjælp til EU-landene i Sydeuropa
Danskerne kan ikke få svar på, hvordan regeringen mener, at en større dansk EU-regning til Danmark betales.
Det blev endnu en gang understreget, da finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag skulle svare på spørgsmål i Folketinget fra Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup og EU-ordfører Morten Messerschmidt.
Finansministeriet har beregnet, at EU-kommissionens udspil til et nyt budget, kan komme til at koste Danmark op mod 6,7 milliarder kroner mere om året. Men Nicolai Wammen mener på nuværende tidspunkt ikke, at det er relevant at diskutere, hvordan en større EU-regning skal betales.
“Dét regeringen ser som den største opgave lige nu, det er at bringe regningen ned, i forhold til det, som EU-kommissionen har foreslået. Vi synes ikke, at vi skal have en ekstraregning på 6,7 milliarder kroner. Så det vil vi bruge al vores energi på. Når vi så på et tidspunkt ved, hvad det danske EU-bidrag skal være, vil det blive håndteret i forbindelse med finansloven, præcis som man har gjort det i alle årene,” sagde Nicolai Wammen.
“Vores opgave er ikke at nedlægge veto”
Peter Skaarup spurgte, om ikke finansministeren mener, at danskerne har krav på at få vide, hvordan regningen skal betales og hvor stor den skal være, før Danmark vil nedlægge veto. Men finansministeren gentog, at regeringen koncentrerer sig om at ”kæmpe med næb og klør” for at bringe regningen ned. Så må diskussionen om finansieringen komme bagefter, lod han forstå.
Heller ikke når det gælder den genopretningsfond på 750 milliarder euro – 5700 milliarder danske kroner – vil finansministeren svare på, hvad skal der til, før Danmark nedlægger veto. EU-komissionen lægger op til, at 500 milliarder skal være støtte, der ikke skal betales tilbage. Det har den danske regering tidligere erklæret sig modstander af, men nu har regeringen blødet op på sit syndspunkt, og finansministeren afviser at sætte tal, hvor stor en del, der skal være støtte, før Danmark vil nedlægge veto.
”Vores opgave er ikke at nedlægge veto. Vore opgave er at finde en løsning,” som Nicolai Waamen sagde i spørgetimen.
Han ville heller ikke give en garanti for, at Danmark vil forhindre, at støtte fra EU til ender med at blive brugt til italienske skattelettelser, sådan som den italienske udenrigsminister Luigi Di Maio har forslået.
På Twitter har Luigi Di Maio således skrevet følgende, ifølge Berlingske:
”En vigtig del af fondens 750 mia. euro vil gå til Italien, og det er oplagt, hvordan vi bør bruge dem: Til skattelettelser”.
DF vil følge sagen til dørs
Morten Messerschmidt mener, at det vil være absurd, hvis danske skatteydere ender med at finansiere skattelettelser i Italien, og Peter Skaarup fastslog overfor finansministeren, at Dansk Folkeparti vil følge sagen om finansieringen af EU-budgettet og genopretningspakken “fuldstændig til dørs”:
”Vi vil have at vide, hvem der skal betale den ekstra regning, som regeringen lægger op til, at vi skal betale til EU. Vi vil følge helt til dørs, hvorfor – hvis ikke – regeringen nedlægger veto overfor en meget, meget voldsom regning til den danske befolkning,” sagde Peter Skaarup.
