Socialdemokratiet har igen og igen slået fast, at partiet ikke vil være med til at sænke grænsen for løn til udenlandsk arbejdskraft. Nu har regeringen og et bredt flertal indgået en aftale, der sænker beløbsgrænsen
“Der kommer ikke til at blive rykket ved beløbsgrænsen.”
Sådan sagde Morten Bødskov, nuværende forsvarsminister, til mediet IT Watch en uge inden folketingsvalget i 2019. Læs artiklen her
Han er bare en af mange socialdemokrater, der har slået fast, at Socialdemokratiet ikke vil være med til at sænke grænsen for, hvor meget virksomheder skal betale udenlandske ansatte i løn.
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har været ude med lignende løfter. Sammen med Dansk Folkepartis daværende formand Kristian Thulesen Dahl, skrev Mette Frederiksen i 2018 en kronik, hvor hun slog fast, at Socialdemokratiet ligesom DF ikke vil være med til at sænke beløbsgrænsen.
”Beløbsgrænsen er ualmindelig vigtig for vores partier. For både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Beløbsgrænsen er nemlig et redskab, der skal forhindre, at lønningerne presses ned af udenlandsk arbejdskraft. Derfor vil vi sige det soleklart: Beløbsgrænsen vil ikke blive sat ned, så længe Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har noget at skulle have sagt!,” lød det i den fælles kronik.
“Derfor vil vi sige det soleklart: Beløbsgrænsen vil ikke blive sat ned, så længe Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har noget at skulle have sagt”
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i fælles kronik i 2018
Sænkes til 375.000 kroner
Men nu sker det. Onsdag indgik et bredt flertal bestående af regeringen/Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne en aftale om at nedsætte beløbsgrænsen i foreløbig tre år. Grænsen er i dag på 445.000 kr., men med den nye aftale sænkes den til 375.000 kroner fra 1. december 2022 og tre år frem.
Aftalen kommer i forlængelse af en melding, som statsminister Mette Frederiksen (S) gav i sin nytårstale. Her varslede hun, at regeringen er villig til at sænke beløbsgrænsen:
”I debatten om regeringens reformudspil har erhvervslivet ønsket, at det skal være lettere at få arbejdskraft udefra. Det er vi villige til at diskutere,” sagde hun.
Det fik dengang Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen til anklage regeringen for løftebrud, hvis der blev gjort alvor af beslutningen:
“Jeg synes det er utroligt, at Socialdemokratiet ikke holder mere fast. De har sagt at de ikke ville. Derfor åbner de jo en dør på klem, der ellers var lukket, så ja, det er jo et løftebrud,” sagde René Christensen til Berlingske.
Fagforbund: Vil åbne for ladeport
Står det til Dansk Folkeparti, burde man gå den modsatte vej og hæve beløbsgrænsen. DF frygter nemlig, at en lavere beløbsgrænse vil føre til løndumping. Det var også konklusionen, da Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2018 lavede en analyse. Her lød det, at op mod 380.000 danskere vil få konkurrence fra billigere udenlandsk arbejdskraft, hvis grænsen sænkes fra dengang 418.000 til 330.000 kroner, som flere borgerlige partier og Det Radikale Venstre krævede på det tidspunkt.
En række fagforbund reagerer da også skarpt på den nye aftale. Formændene i FH, 3F og BAT-kartellet frygter, at aftalen vil give mere pres på både lønninger og jobs på det danske arbejdsmarked. Det siger de til Fagbladet 3F:
”Jeg er dybt skuffet, og det er jo helt unødvendigt. Udenlandsk arbejdskraft strømmer allerede i dag til Danmark på de nuværende betingelser. Når vi åbner sluserne for endnu mere udenlandsk arbejdskraft, sætter vi de danske lønmodtagere under et urimeligt hårdt konkurrencepres,” siger forbundsformand i 3F, Henning Overgaard.
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er lige så skarp:
”Politikerne åbner en ladeport for udenlandsk arbejdskraft på relativt lave lønniveauer. Det skaber et unødigt lønpres i en tid, hvor der allerede er rekordmange udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked,” siger hun til Fagbladet.
